Årets Pressefoto

Årets Pressefoto har i et halvt århundrede været Danmarks mest prestigefyldte fotokonkurrrence, og har siden starten af 1970'erne stræbt efter at motivere til udviklingen af fotojournalistikken og vise fotografernes evnen til at fortælle visuelle historier.
Konkurrencen skal også udbrede kendskabet til fagets høje etiske standarder og værner om dansk fotojournalistiks troværdighed.

Siden Pressefotografforbundet lancerede Årets Pressefoto i 1974, har fotokonkurrencen udviklet sig sammen med forandringerne i faget.

Kategorier under forandring

I nutidens Årets Pressefoto-konkurrencer sender deltagerne materialet ind i forskellige kategorier. De afspejler dels de klassiske pressefotografiske discipliner, som bl.a. nyhed, sport, portræt og reportage, dels arrangørernes løbende bestræbelser på at rumme forandringer inden for fotojournalistikken med nye og reviderede kategorier.

Sådan har det ikke altid været. I de tidlige år med Årets Pressefoto, bestemte en jury, fra gang til gang, hvilke kategorier, billederne skulle premieres i ud fra det udvalg, der var sendt ind. I 1974  hed kategorierne Årets Billede, Årets Kollektion, Allround-kollektion, Årets Sportsbillede og Årets Spot. I 1977 kom Årets Farvebillede til, mens det først var i 1979, at begrebet Årets Billede blev afløst af Årets Pressefoto.
Siden 1989 har de levende billeder også haft deres faste plads i konkurrencen med kategorien Årets Tv-fotograf {link}, som efterhånden har udviklet sig til fire kategorier for tv, video og web.

Kategorierne Årets Pressefotograf og Årets Pressefoto er konkurrencens hovedpriser. Årets Pressefoto gives til fotografen bag det billede, en jury på tre eller fem personer udpeger som det bedste foto fra året. 

Prisen som Årets Pressefotograf gives til fotografen med den kollektion på fem billeder, som repræsenterer årets stærkeste visuelle stemme. Traditionelt har juryen lagt vægt på, at Årets Pressefotograf har mestret mange af fagets forskellige genrer, typisk også med fotos fra nogle af årets væsentlige historier og begivenheder. Fra og med 2019-konkurrencen lægges der lige så høj grad vægt på at hædre den specialiserede fotograf, som formår at skabe en stærk visuel profil indenfor sit felt.

Også andre af kategorierne i Årets Pressefoto forandrer sig i takt med at fotojournalistikken udvikler sig. For eksempel blev kategorien 'feature' i 2008 afløst af 'reportage', som lægger op til, at en historie fortælles gennem en mere rapporterende arbejdsmetode.

Fra mørkekammer til Photoshop

På den tekniske side gennemgik fotojournalistikken på ganske få år en stor omvæltning omkring året 2000. Her fortrængte digitalkameraer tidligere tiders kemiske film - og det betød, at fotograferne flyttede ud af mørkekamrene og ind bag computerskærme. Bedømmelsen af Årets Pressefoto rykkede også med, og fra at de flere tusinde billeder blev spredt ud på gulvet i et stort mødelokale til bedømmelse, blev de i 2004-konkurrencen gennemgået på computere. 

Teknologiskiftet i branchen bød på nye og omdiskuterede muligheder for billedbehandling. Indtil 2012 gjalt princippet om, at alt, hvad man kunne lave i et mørkekammer, også var tilladt digitalt. Efter en medlemsdebat det år blev reglerne revurderet og fik i stedet et etisk afsæt:

Årets Pressefoto skal sætte den højeste fællesnævner for fotojournalistisk etik.
For at sikre tilliden til dansk fotojournalistiks høje etiske standard skal billeder, der deltager i konkurrencen, give en fair og troværdigt gengivelse af det, der skete foran kameraet i eksponeringsøjeblikket.

Du må gerne efterbehandle billederne digitalt i overensstemmelse med god praksis: Integriteten i det fotojournalistiske øjeblik skal altid bevares - der må for eksempel ikke fjernes eller tilføjes noget til det oprindelige billede.

De nye regler satte ikke alene begrænsninger for, hvor meget fotografen kunne tillade sig at billedbehandle fotografiet, men også hvor meget kombinationen af lyslægning og billedredigering kan ændre udtrykket i det, der fotograferes. Det blev tydeligt i  paprørssagen, hvor billeder, der af arrangørerne blev vurderet undertrykke for meget af omgivelserne, blev diskvalificeret fra konkurrencen.

Flere ord følger fotografiet

Set over et halvt århundrede dokumenterer Årets Pressefoto også den udvikling i historiefortælling, som fotojournalistikken har været igennem. For eksempel ledsages fotografiet i dag af mange flere ord end i konkurrencens første årtier: Billedteksterne var indtil langt op i 1990'erne gerne højst én sætning. Det var ofte blot ét eller to ord, som spillede direkte op til billedet. I dag hænger billeder og ord sammen i en større fortælling, og det afspejler også skifter fra det gode enkeltbillede til den mere gennemarbejdede reportage eller portrætserie i dagens fotojournalistik.

Opstillet eller rapporteret

Man må ikke lyve for læserne. Det er en fundmental regel i journalistik, og det gælder også i fotojournalistik. Læserne skal kunne stole på det, de ser. Lige som en tekniske fordrejning af billedet i photoshop ikke er tilladt i Årets Pressefoto, gælder det også iscenesættelser af fotografiet. I genrerne nyhed og reportage skal læserne kunne forvente, at fotografen ikke har påvirket de historier og situationer, der afbilledes.
Lidt anderledes er det i kategorien portræt, hvor der uundgåeligt er kontakt mellem kilde og fotograf. Her har fotografen en større frihed til sammen med kilden at iscenesætte billedet. Ofte er situationen og lokaliteten planlagt på forhånd {lin til kilde (Søren Pagter om fotojournalistikkens genrer)}

De aktuelle regler og retninglinjer for årets konkurrence kan findes her 

Kilder: Årenes Pressefoto af Carsten Reenberg og Søren Pagter. Det nødvendige fotografi af Søren Pagter, Årets Pressefoto udstillingskataloger.

Using Format