Årets Pressefoto 2022

Anthon Unger/Freelance
Politiet evakuerer folk ud af Field’s, imens redning er på vej ind for at hente sårede ud.
Billedet var også en del af en serie, som vandt prisen for bedste danske nyhedsbillede.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Jacob Ehrbahn/Politiken

SOCIALDEMOKRATISK VALGFEST PÅ BORGEN: DSU’erne bryder ud i vild jubel på valgnatten, da det efter lang tids spænding bliver en kendsgerning, at rød blok får 90 mandater og dermed et flertal i folketingssalen. DR og TV 2 har frem til sidste optalte stemme forskellige valgprognoser. DR viser, at det røde flertal lige akkurat er væk, mens TV 2 rammer den rigtige mandatfordeling. Socialdemokratiet opnår med 27,5 % af stemmerne det bedste valgresultat i 20 år og sikrer, at Mette Frederiksen kan beholde nøglekortet til Statsministeriet. 42 dage senere er rød blok opløst, og Socialdemokratiet danner regering med Venstre og Moderaterne.

(Billede 1 i kollektion på 5)

Årets Pressefotograf (kollektion)

Jacob Ehrbahn/Politiken
PÅ FLUGT FRA PUTINS KRIG I UKRAINE: 24. februar 2022 indleder den russiske præsident Vladimir Putin en invasion af Ukraine. Det sætter straks gang i en massiv flygtningestrøm mod nabolandene Moldova, Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Polen. Ukrainske mænd mellem 18 og 60 år må ikke forlade landet, de skal blive og bekæmpe fjenden, så det er primært kvinder og børn, der flygter ud af landet. Alina, 37 år er flygtet fra Odesa med sin mor og 7-årige datter Varvara. Efter flere dages rejse sidder de nu og samler kræfter på banegården i den polske by Przemysl, som er fyldt med flygtninge. De skal videre til slægtninge, der bor i Polen.
(Billede 2 i kollektion på 5)

Årets Pressefotograf (kollektion)

Jacob Ehrbahn/Politiken

KLIMAKAMP I KØBENHAVN:Politiet anholder Animal Rebellion-aktivister, som med en sit-in aktion blokerer trafikken på Vesterbrogade foran landbrugsorganisationernes hovedkvarter i København. Aktionen er en protest mod landbrugets animalske fødevareproduktion, der straks – mener aktivisterne – skal erstattes af et plantebaseret fødevaresystem. Det skal gøre op med landbrugets klimaudledninger, der udgør en betydelig del af Danmarks samlede klimabelastning. Samtidig skal det gøre op med det, aktivisterne betegner som ‘ekstrem dyremishandling’.

(Billede 3 i kollektion på 5)

Årets Pressefotograf (kollektion)

Jacob Ehrbahn/Politiken
STATSMINISTER METTE FREDERIKSEN: Med 25 corona-pressemøder bag sig kan statsministeren i slutningen af januar, knap to år efter hun lukkede landet ned pga. COVID-19, meddele, at Danmark igen vil være et åbent samfund, helt åbent – alle restriktioner ophæves. I baggrunden ulmer en FE-sag og en minksag, hvor slettede sms-beskeder spiller en stor rolle. Forude venter en krig i Ukraine og en trussel om et mistillidsvotum fra Radikale Venstre, som tvinger Mette Frederiksen til at udskrive folketingsvalg et år inden hun ifølge grundloven vil være tvunget til at gøre det.
(Billede 4 i kollektion på 5)

Årets Pressefotograf (kollektion)

Jacob Ehrbahn/Politiken
FANDENIVOLDSK: Efter to års pause på grund af coronapandemien kan Copenhell igen åbne portene til fire dages festival med hård metalmusik på Refshaleøen i København. I alt 35.000 metalhoveder lægger mundbind og håndsprit bag sig og fester igennem uden berøringsangst. Da det skotske band Alestorm banker en fest på benene fredag eftermiddag, når 1.756 crowdsurfere i løbet af koncerten frem til fotograven foran scenen, hvor sikkerhedsfolk hjælper dem forsvarligt ned. En ny festivalrekord er sat.
(Billede 5 i kollektion på 5)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Anthon Unger/Freelance
13 MINUTTER, DER RYSTEDE DANMARK: En ung mand gik sidst på eftermiddagen søndag 3. juli 2022 ind i shoppingcentret Field’s på Amager og åbnede ild med en riffel. På 13 minutter blev tre dræbt, fire blev hårdt såret, og tre blev strejfet af skud. Omkring tyve personer kom til skade, mens de flygtede eller blev evakueret.
Politiet evakuerer folk ud af Field’s, imens redning er på vej ind for at hente sårede ud.

(Billede 1 i serie på 5)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)
Anthon Unger/Freelance
13 MINUTTER, DER RYSTEDE DANMARK: Folk er kommanderet til at holde hænderne over hovedet, indtil de er i sikkerhed på den anden side af Field’s.

(Billede 2 i serie på 5)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Anthon Unger/Freelance
13 MINUTTER, DER RYSTEDE DANMARK: I panik forsøger folk at komme væk.
(Billede 3 i serie på 5)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Anthon Unger/Freelance
13 MINUTTER, DER RYSTEDE DANMARK:
Unge mennesker støtter hinanden, imens de evakueres væk fra Field’s.
(Billede 4 i serie på 5)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Anthon Unger/Freelance
13 MINUTTER, DER RYSTEDE DANMARK: På 13 minutter blev tre dræbt, fire blev hårdt såret, og tre blev strejfet af skud. Omkring tyve personer kom til skade, mens de flygtede eller blev evakueret.
(Billede 5 i serie på 5)

Årets Nyhedsbillede, Danmark, 2. pris

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Freelance
SKYDERIET I FIELD’S: Uvisheden var stor i timerne efter, at skyderiet begyndte. Mange af centrets tilbageværende gæster havde gemt sig i baglokaler og på taget af storcentret, mens hverken de eller deres pårørende vidste, om gerningsmanden var blevet anholdt, eller om der var tale om flere gerningsmænd. Først 3 timer efter hændelsen meldte politiet ud, at den 22-årige gerningsmand var blevet anholdt 15 minutter efter, han havde affyret første skud.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Asger Ladefoged/Berlingske
UKRAINE 2022: Efter flere måneders ulmen og russisk oprustning langs Ukraines grænser indledte Putins soldater natten til d. 24. februar 2022 angrebet, som alle frygtede: Krigen blev en realitet. Siden februar har Rusland begået den ene krigsforbrydelse efter den anden, sønderbombet byer til ukendelighed, og millioner af ukrainere er flygtet mod vest. Det ukrainske modangreb blev begyndelsen på en snublende og kaotisk, men efterhånden resolut modstand mod den russiske invasionsstyrke, som i store dele af landet er slået tilbage.
Et lig ligger efterladt på gaden i den centrale del af Butja, en velhavende forstad til Kyiv, som Putins hær besatte i 33 dage. Da de endelig trak sig tilbage i starten af april, efterlod de en massakre, som chokerede hele verden: Utallige civile lig lå efterladt i gaderne i en by, der var sprængt, skudt og bombet til ukendelighed.
(Billede 1 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
UKRAINE 2022: Vyatjeslav genforenes med sin nærmeste familie, der netop er kommet i sikkerhed og har krydset grænsen den til polske by Medyka. I dagene efter den russiske invasion flygtede millioner af ukrainere til nabolandene mod vest. Kun kvinder og børn måtte krydse grænsen, mændene skulle blive tilbage og gøres klar til kamp.
(Billede 2 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
UKRAINE 2022: Søndag morgen den 3. april 2022 vågnede Odesa op til flere russiske missilnedslag, der fik hele byen til at ryste. To oliedepoter på havnen blev ramt. Hver eneste dag lyder luftalarmerne i byen, men de færreste reagerer på det længere. Selvom Odesa er et udpeget mål for Putin, og byen er forskanset med sandsække og spanske ryttere, er hverdagen i krigen hurtigt indtruffet.
(Billede 3 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
UKRAINE 2022: To civile ukrainere mistede livet, da et russisk missil tilfældigt slog ned i deres hjem i den centrale del af Mykolajiv. Den sydukrainske by nægter at give sig og har siden krigens start holdt russerne i skak i udkanten af byen, men prisen har været høj.
(Billede 4 i serie på 7)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
UKRAINE 2022: Manden i kisten hed Petro Pavljuk. Han blev 47 år gammel og efterlader sig kone, to sønner og sine gamle forældre. Han var blandt de knap 40 ofre, som det russiske angreb på Mykolajivs administrationshus kostede. Et af de dødeligste angreb på civile endnu set.
(Billede 5 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
UKRAINE 2022: For seks måneder siden var baggården i Hostomel tom, mens krigen rasede og russerne forsøgte at indtage hovedstaden. De få tilbageværende borgere sad indelukket i kældre, mens langt de fleste var flygtet med deres familier. I dag er Kyiv-forstæderne vendt nogenlunde tilbage til normalen.
(Billede 6 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
UKRAINE 2022: Det er anden skoledag i Butja i starten af september, og eleverne starter med en evakueringsøvelse. En alarm hyler, og børnene løber ned i kælderen, hvor mange af dem også søgte tilflugt under den russiske besættelse. “De er ikke, som de var før,” fortæller skolelederen.
(Billede 7 i serie på 8)

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
UKRAINE 2022: Graveren på kirkegården i udkanten af Mykolajiv er kun lige blevet færdig med at dække én kiste, før han gør klar til den næste. Endnu et offer for krigen skal begraves alt imens artilleriet buldrer afsted i baggrunden. (Billedet er ved en fejl ikke gengivet i udstillingskataloget, red.)
(Billede 8 i serie på 8)

Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris)

Jacob Ehrbahn/Politiken/
KVINDER OG BØRN PÅ FLUGT FRA PUTINS KRIG I UKRAINE: Mange af de ukrainske flygtninge, der krydser grænseovergangen ved Medyka, bliver kørt til en stor parkeringsplads ikke langt fra byen Przemysl. Her kommer hjælpsomme folk i deres private biler og chartrede busser for at tilbyde flygtningene kørsel til forskellige byer i Polen og andre lande i Europa.

Årets Portræt, enkeltbillede

Anthon Unger/Freelance
BARBIE: Hjemme hos Sofia, 23-årig stripper, der på sit værelse har en Barbie- kasse stående, som hun bruger i sine shows.

Årets Portræt, enkeltbillede (2. pris)

Mathias Eis/DMJX

Kieth: Digter og radiovært Keith Thomas Lohse, a.k.a. Mit navn er Keith, har en stor fanbase, særligt blandt ‘Københavneriet’, der gerne følger den 54-åriges touretteagtige digtsalver og hans upolerede jokes, der flyder i en lind strøm på hans Instagramprofil.

Årets Portræt, serie (vinder)

Andreas Haubjerg/Freelance
AT HØRE TIL: “Det værste er, når de kun ser mit handicap”. I Danmark lever mere end 500.000 mennesker med et større eller mindre handicap. Det tæller alt fra ordblindhed og muskelsvind til hjerneskade og gigt. Nogle er synlige, andre usynlige. Nogle har lært alt fra bunden, mens andre aldrig har kendt andet. Adskillige undersøgelser viser, at mennesker med handicap har sværere ved at deltage i samfundets fællesskaber. At de oftere føler sig ensomme og isolerede. For Cath, Benjamin og de andre handler det om at høre til og blive set og anerkendt for den person, de er og ikke kun deres handicap.
Cath, 38 år. “Seksualitet handler ikke om handicap.” Cath er født spastiker og har siden treårsalderen brugt en manuel kørestol. Hun oplever, at hendes handicap til tider står i vejen, når det handler om flirt, sex og kærlighed. Fordi flirten ofte falder til jorden, før den udvikler sig. Hvis de når til soveværelset og skal til at pille tøjet af hinanden, sker der et skift i dynamikkerne. Har hun ondt? Er hun OK? Cath oplever, at hun skal gøre modparten tryg og nedbryde en del barrierer i forhold til flirt og sex, før hun bliver mødt som Cath og ikke sit handicap.

(Billede 1 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Andreas Haubjerg/Freelance
AT HØRE TIL: Benjamin, 26 år. “Jeg leger, at vi er en familie her på Egmont Højskole.” Benjamin har gået på Egmont Højskole i snart fem år og er vild med det. Her er han omgivet af venner, han betragter som sin familie. De forskellige venner har roller i Egmont-familien. Maja er mor, August er far og Lucas og Bjørn er to ‘lille-bro’s’ for at nævne nogle af dem. I weekenderne kan de finde på at sove sammen, spille musik, feste, drikke sodavand og øl. “Til en fest lavede jeg kaninører over hovedet på en pige og spurgte hende efterfølgende, om hun ville være min kæreste.” Det ville hun gerne.
(Billede 2 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Andreas Haubjerg/Freelance
AT HØRE TIL: Karin, 72 år. “Det er lige meget, hvordan dit næb synger, for det handler om at åbne lungerne.” Efter Karin fik konstateret KOL, blev hun en del af Lungekoret. Et kor for personer med nedsat lungekapacitet. Sang åbner lungerne og er derfor god træning. Karins tilstand bliver ikke bedre, så hun må arbejde for at beholde det, hun har. “Jeg får ilt døgnet rundt for at kunne trække vejret.” Hun bliver hurtigt forpustet, og små hverdagsopgaver såsom at lave mad eller tage tøj på er til tider en uoverskuelig opgave. Men kor skal hun til. For her hygger hun sig, griner, og tager lidt pis på de andre.
(Billede 3 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Andreas Haubjerg/Freelance
AT HØRE TIL: Diana, 24 år. “De er bare rigtig gode venner. Det føles som om, at TV-Glad er en familie for mig.” Diana har ikke altid haft det godt, hvor hun var. På sin tidligere skole følte
hun ikke, at de tog hensyn til hende. Hun var utryg og endte med at få det så psykisk dårligt, at hun gik ud af skolen og blev undervist derhjemme. Pludselige og høje lyde gør Diana bange. Derfor går hun med høreværn uden for hjemmet for at undgå at blive skræmt fra vid og sans. “Hvis jeg har en dag, hvor jeg er utryg, kan et kram, fra en person jeg holder meget af, få mig til at slappe af igen.”
(Billede 4 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Andreas Haubjerg/Freelance
AT HØRE TIL: Thomas, 47 år. “Jeg har altid været lidt bange for det modsatte køn.” Thomas har haft nogle ubehagelige oplevelser i forhold til kærlighed. Det har gjort, at han har lukket ned for ideen om at finde sig en kæreste. Da Thomas blev født, vejede han det samme som en pose sukker. Et kilo. Man ved ikke, om det er det, der har forårsaget epilepsien. Han kommer jævnligt på værestedet Ritas Corner for at spille spil, snakke og for at få socialt samvær. Men under corona-nedlukningen har Thomas følt sig ensom og isoleret. Særligt i den tid savnede han en partner at dele sin tilværelse med.
(Billede 5 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Andreas Haubjerg/Freelance
AT HØRE TIL: Sebastian, 22 år. “Dagen efter at landet lukkede ned i 2020, fik jeg svar på, hvad der var galt.” Nogle prikker dukkede op i Sebastians syn, mens han gik på gymnasiet. Kort tid efter kunne han ikke se, hvad der stod på skærmen. Efter en række tests fandt lægerne ud af, hvad Sebastian fejlede. “Begge mine forældre kom ind på værelset på samme tid. Min far græd. Det har jeg aldrig set ham gøre.” Sebastian lider af en sjælden nervesygdom, som forstyrrer synet. Ifølge lægerne har han 10 % syn tilbage. Det har ikke holdt Sebastian tilbage fra at spille dart eller cykle med sin far. Nu er det dog på tandem.
(Billede 6 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Andreas Haubjerg/Freelance
AT HØRE TIL: Robert, 39 år. “Så snart jeg i en jobsøgning nævner, at jeg har et handicap, er svaret et nej.” Robert er uddannet læge, har færdiggjort sin turnus, begyndt på to introduktionsstillinger, men er blevet opsagt hver gang. Beskeden har været, at de misforstår hinanden for tit. “Jeg er som en firkant, der skal passe ned i et trekantet hul.” Studiet var nemt for Robert, for der var en struktureret studieplan. På arbejdsmarkedet er der mange uskrevne regler, som han ikke opfanger på grund af sin Asbergers syndrom. “Det gør mig enormt ked af det, at der ikke er plads til mig.”
(Billede 7 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Andreas Haubjerg/Freelance
AT HØRE TIL: Ingrid, 12 år. “På min gamle skole var der mange, som dømte mig. På min hørelse og min hudfarve. Som om jeg var ligegyldig.” Det endte med, at Ingrid fik det dårligt og måtte flytte. Familien fandt en skole, hvor der er andre børn med høre- og talevanskeligheder. Ingrid tænkte, at det ville blive det samme, men sådan gik det langt fra. Hun har fået venner, som hun kan tale med om alt. De forstår hinanden og har oplevet mange af de samme udfordringer i deres liv. “Når min mor og far skulle hente mig på den gamle skole, kunne jeg ikke komme hjem hurtigt nok. Nu har jeg ikke lyst til at tage med hjem.”
(Billede 8 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Kirstine Fryd/Freelance/
FLUGT: Den 24. februar 2022 rykkede russiske militærkøretøjer frem på ukrainsk territorium fra nord, øst og syd. Forud for fremrykningen skete et langtrækkende bombardement af ukrainske mål. Det var starten på krigen mellem Rusland og Ukraine, og Europas største flygtningekrise siden 2. Verdenskrig.
Serien af portrætter illustrerer kvinder og piger, der er flygtet til områder ved Limfjorden og Vestkysten. Fortællingen taler ind i et større nationalhistorisk perspektiv, idet Vestjylland er det område i Danmark, der gennem nyere tids historie har flest ukrainere bosat. Flere er flygtet mod den egn.
Oksana Tserkovna, 42 år, fra Novi Sanzhary, Poltava-regionen i det centrale Ukraine, flygtede til Danmark i maj 2022 og bor nu i Vestjylland med sine to døtre i en nedlagt børnehave i Struer. “Det var en vanskelig beslutning for mig at flygte, da jeg efterlod min voksne gravide datter og mine to gangbesværede forældre i Ukraine. Byen jeg flygtede fra, Novi Sanzhary, ligger mellem tre byer, der var udsat for russiske bombardementer, så jeg besluttede til sidst at forlade Ukraine og pakkede tøj, medicin, skolebøger, de vigtigste dokumenter og min computer.”
(Billede 1 i serie på 7)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Kirstine Fryd/Freelance/
FLUGT: Valeri Tserkovna, 8 år, er fra Novi Sanzhary, Poltava-regionen i det centrale Ukraine flygtede til Danmark i maj 2022 og bor nu i Struer i en nedlagt børnehave med sin mor og søster.
(Billede 2 i serie på 7)
Årets Portræt, serie (2. pris)
Kirstine Fryd/Freelance/
FLUGT: Valeria Chyzhevska, 39 år, og Lidiia Pavlenko, 6 år, fra Kharkiv i det nordøstlige Ukraine, der i månedsvis var besat af russiske styrker og udsat for missilangreb. Valeria kom til Harboøre den 12. marts 2022 og bor i en nedlagt ældrebolig. “Nytårsaften 2023 fejrede vi i Harboøre. Jeg tog min datter med ud for at se fyrværkeriet, men hun troede det var raketter, der fór over himlen, ligesom hun husker dem fra Kharkiv. Der var beskydninger to til tre gange hver nat mellem halv et til klokken 5 om morgenen. Min mor kom i november og kan ikke sove. Hun går hvileløst rundt på gangene om natten.”

(Billede 3 i serie på 7)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Kirstine Fryd/Freelance/
FLUGT: Elizabeth Kostiuchenko, 17 år, fra Kyiv flygtede til Danmark i marts 2022 sammen med sin bedstemor Tatyana og sin bror efter at have overværet det russiske angreb ved Hostomel
i Kyiv-regionen, Ukraine, der var et af krigens første hårde slag, hvor al infrastruktur blev tilintetgjort. Her så Elisabeth flere dræbte. Den 9. marts 2022 forlod de området. De tog til Polen og videre derfra til Danmark, hvor de blev indlogeret på Fiskeriskolen i Thyborøn. Siden har de boet i en nedlagt ældrebolig i Harboøre.
(Billede 4 i serie på 7)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Kirstine Fryd/Freelance/
FLUGT: Natalia Kibkalo, 30 år, og sønnen Ivan Kibkalo, 4 år, er fra Novi Sanzhary i Poltava-regionen i det centrale Ukraine, hvor der var angreb og en regn af raketter, så de flygtede og kom til Vestjylland den 30. maj 2022. Natalie er gravid i fjerde måned og har en søn mere på 1 år. “Jeg vil gerne tilbage til mit eget land, men har valgt at blive her i sikkerhed, da jeg er gravid. Da jeg så de gule marker og den blå himmel i Vestjylland i foråret, mindede det mig om Ukraine.” Natalia boede først i en nedlagt børnehave i Struer, men er nu flyttet til et nedlagt plejehjem i Humlum.
(Billede 5 i serie på 7)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Kirstine Fryd/Freelance/
FLUGT: Irvina Bielova, 42 år, er fra Zhytomyr i det nordvestlige Ukraine, der har været under russiske beskydninger og luftangreb siden februar 2022. Irvina flygtede med sine to yngste døtre og ankom til Vestjylland den 5. marts 2022 og bor i en lejlighed i Struer. “Den 1. marts eksploderede en bombe trehundrede meter fra mit hus kl. 23 om aftenen, der gav chokbølger gennem hele huset. Jeg sov ikke hele den nat, og den næste dag pakkede jeg hurtigt mine kufferter og flygtede med mine to yngste døtre fra Ukraine i bil. Jeg nåede ikke at få så meget med, så kjolen her er fra den lokale genbrug.”
(Billede 6 i serie på 7)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Kirstine Fryd/Freelance/
FLUGT: Daria Konar, 15 år, er fra den historiske by Berdichev i Zhytomyr-regionen i det nordvestlige Ukraine, der har været udsat for voldsomme og destruktive russiske militærangreb. Daria flygtede fra byen og ankom til Vestjylland den 12. marts 2022. Hun bor nu ved en plejefamilie i Struer. Hun elsker at læse klassisk litteratur og tegne.
(Billede 7 i serie på 7)

Årets Sportsbillede (vinder)

Lars Møller/Freelance
DANSK MESTER: Kasper Larsen vinder det danske mesterskab i længdespring, som gennemføres på Honnørkajen i Aalborg under Danmarks Idrætsforbunds første afvikling af DM-ugen, der er en samling af danske mesterskaber i næsten 50 sportsgrene, som afvikles samtidig i samme by.

Årets Sportsbillede( 2. pris)

Claus Bonnerup/Freelance

TOUR DE FRANCE: Jonas Vingegaard kørte sig i den gule trøje ved at vinde 11. etape af Tour de France 2022 med mål på Col du Granon. Rytterne skal op over tre stigninger, inden der er mål på Col du Granon, som er udenfor kategori.

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX/Jyllands-Posten
DE HER BØRN GRÆDER IKKE. DE ER NOGET HELT SÆRLIGT: Det er første uge af skolernes sommerferie. Rundt om i landet er en række familie blevet inviteret på sommerlejr af SMILfonden. Det er kun for indbudte, og en invitation til en klub, man på mange måder ikke har lyst til at være en del af. Alligevel bliver det for de fleste et vigtigt fællesskab i mødet med hinanden. Det handler om at få en pause fra sygdom. Sommerlejren er kun for børn med alvorlige og sjældne sygdomme og deres familier. Sygdom som mange af dem skal leve med resten af deres liv.
De bliver på mange måder en påmindelse om, hvad modstand kan gøre. Selv for børn.
Man kan ikke se på Liv Kousted Rosenborg, at hun er alvorligt syg. Derimod lægger man hurtigt mærke til hendes rolige udtryk. Liv er 8 år og vil helst ikke tale om sygdom. I hvert fald ikke i skolen når de andre fra klassen spørger, hvorfor hun ikke var der fra morgenstunden. Så fortæller hun ikke, at hun har været på sygehuset for at få den medicin, hun får hver anden uge. Heldigvis kommer Liv ofte i frikvarteret, så hun kan undgå for mange spørgsmål. Hun har en medfødt genændring kaldet XLH; X-bunden Hypofosfatæmisk Rakitis, som påvirker nyrernes evne til at tilbageholde fosfat i kroppen.

(Billede 1 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX/Jyllands-Posten
DE HER BØRN GRÆDER IKKE. DE ER NOGET HELT SÆRLIGT: Noah Jochumsen spiller stangtennis med tre andre børn. Gentagende gange kommer bolden flyvende mod ham, uden han ser den. For hans syn er svækket. Han får tennisbolden
i hovedet med et ordentligt smæld og vælter omkuld. Han græder ikke og bliver ikke sur. Han rejser sig blot op igen. En bold i hovedet er intet sammenlignet med, hvad han ellers går igennem i hverdagen. Noah er 8 år gammel. Han har den sjældne sygdom Crouzon syndrom, som betyder, at knoglerne i kraniet ikke udvider sig, i takt med at hjernen vokser. Derfor opereres han. Operationer, der hver gang ændrer hans udseende betydeligt.
(Billede 2 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX/Jyllands-Posten
DE HER BØRN GRÆDER IKKE. DE ER NOGET HELT SÆRLIGT: Først ser man Sophia Metz Backe indtage dansegulvet den sidste aften i sin kørestol. Dernæst står hun og rokker til musikken på et par krykker. Men da der pludselig bliver dannet en lang slange af børn, efterlader hun krykkerne midt i det hele og lader sig selv føre med rundt i hele rummet til høj musik. SMILfonden skaber et børneunivers, som man kun kan drømme om. Men ikke uden grund. De tre dage på lejr denne sommer skal avle så mange smil, at der er nogle på lager til dårligere tider. Til hverdagen med indlæggelser, operationer, medicin, fravær og fravalg.
(Billede 3 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX/Jyllands-Posten
DE HER BØRN GRÆDER IKKE. DE ER NOGET HELT SÆRLIGT: Josefine Sennek Larsen er på mange måder lille i en stor verden. Det er ikke kun pga. hendes størrelse, som skyldes hendes tidlige fødsel. For selvom verden omkring hende er stor, virker hendes egen verden endnu større. Fantasien stråler ud gennem hendes øjne, gennem brillerne og ud blandt alle hendes fantasidyr. De løber om benene på hende, fortæller hun med store bevægelser. Josefine stiller sig ind i det høje græs på vej tilbage fra stranden, væk fra stien. Hun stikker hænderne i bukselommen og sænker skuldrene. Tager lige et kig på verden. Efter et øjeblik er hun i løb på vej videre.
(Billede 4 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX/Jyllands-Posten
DE HER BØRN GRÆDER IKKE. DE ER NOGET HELT SÆRLIGT: Sophia Mini Metz Backe har fødselsdag og fylder 11 år. Hvilket man nemt kan glemme, når hun velformuleret fortæller om de bøger, hun læser, og hvordan det kan få hende til at glemme de daglige smerter, hun har. Sophia har den særlig genfejl kaldet pseudoachondroplasia. Det betyder, at hendes knogler vokser skævt og hendes led degenererer hurtigere, ligesom hos ældre mennesker.
(Billede 5 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX/Jyllands-Posten
DE HER BØRN GRÆDER IKKE. DE ER NOGET HELT SÆRLIGT: Liv Kousted Rosenborg er ved at blive klar til det familiebillede, der skal tages. En makeupartist har samlet hendes hår og malet tre små blomster på hendes kind. Som hun sidder der, lukker hun øjnene. Man får en særlig ømhed at se, som på mange måder virker langt fra den enhjørningekjole med tyl, hun har på til anledningen. En alvor, som man også i små glimt ser hos nogle af de andre børn, i en af dagens pauser. Da hun åbner øjnene igen og får øje på de tilblevne blomster i spejlet, lyser hendes ansigt op igen.
(Billede 6 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX/Jyllands-Posten
DE HER BØRN GRÆDER IKKE. DE ER NOGET HELT SÆRLIGT: Josefine Sennek Larsen er supersocial og snakkesaglig. Hun er rigtig opmærksom på, hvordan andre omkring hende har det. Hendes forældre fortæller, at de tror, at det handler om, at der altid er så stor fokus på hende. Både fra dem, men også fra fagpersonalet på sygehuset. Josefine er 6 år gammel. Hun er født i uge 26, 14 uger for tidligt. Hun vejede 500 gram, da hun blev født. Det har medført en lang række problemer som svækket immunforsvar og væksthæmning. Og så ved hun godt, at hun har brug for flere pauser, når hun bliver træt.
(Billede 7 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX/Jyllands-Posten
DE HER BØRN GRÆDER IKKE. DE ER NOGET HELT SÆRLIGT: Når man spørger forældrene, er de ikke i sorg over at have et sygt barn. De kæmper en brav kamp i hverdagen, men glædes til tider endnu mere over de små ting, der lykkes. Børnene er lige så forskellige fra hinanden, som de er særlige i forhold til andre børn. Men de deler alligevel visse kendetegn, på samme måde som deres forældre deler en samhørighed overfor hinanden. Børnene er særlige og værd at se på for andet end deres sygdom. De er særlige, fordi de kæmper, mens de smiler og holder ud. De rummer andre omkring dem, selvom de har deres eget at kæmpe med.
(Billede 8 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
HVOR ISEN ENDER: De senere år er havisen i Nordvestgrønland begyndt at opføre sig mystisk. Den bliver ikke lige så tyk som førhen, den bryder hurtigere op om foråret og fylder i det hele taget ikke lige så meget af den brede fjord ved bygden Qaanaaq, som den plejede. Vintrene er blevet varmere. I flere hundrede år har det knoldede fjeld huset verdens nordligste bosættelser, hvis liv og velfærd afhænger af havisen. Forsvinder den, forsvinder også deres kultur og tilværelse.
Som 26-årig er Gustav Simigaq en af få unge i en gammel verden. De fleste vender efter skolegang ryggen til Qaanaaq og livet som fanger for at studere i Nuuk eller Ilulissat, men Gustav Simigaq gjorde som sin far og købte ti hunde og en jolle, så han kunne jage året rundt. Hundene og jollen er nu familiens levebrød. Et levebrød der nu, mere end nogensinde før, trues af klimaforandringer.
(Billede 1 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
HVOR ISEN ENDER: Gustav er ved at pakke til en ekspedition på havisen. I hælene på ham løber hans et-årige søn Ritak, der svingede med sin hånd som en kusk med sin pisk og imiterer faderens kommandoer til slædehundene. “Ataata, ataata,” råber han, “far, far.” “Hak, hak.” De barske levevilkår for fangerne i området er blev forværret. “Det er blevet mere farligt,” fortæller Gustav og kniber øjnene sammen, mens han med hovedet på skrå markerer 30 centimeters mellemrum mellem håndfladerne. “Så tynd er isen blevet mange steder.” De ældre i byen fortæller historier om dengang, havisen blev op til to meter tyk.
(Billede 2 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
HVOR ISEN ENDER: Gustav Simigaq har mange hjemmelavede tatoveringer. Og for ham er arbejdet som jæger forbundet med så megen ære og identitet, at en af hans syv tatoveringer forestiller fire hunde i galop.
(Billede 3 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
HVOR ISEN ENDER: Nogle gange, når isen ikke fryser, vejret er hårdt, og Gustav ikke kan komme afsted, tænker han på at tage en uddannelse. Hans kone, Odak, har søgt ind, men er ikke blevet optaget endnu. Sker det, rejser de, fortæller han uden at virke synderligt afklaret. “Og så skal jeg nok finde et almindeligt job,” siger han med en vis ængstelse, “måske med en computer og et skrivebord.”
(Billede 4 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
HVOR ISEN ENDER: Lidt udenfor byen ligger lossepladsen. Alt fra byggematerialer til dagrenovation hober sig op, for det er stort set umuligt at komme af med sit skrald i den isolerede bygd. Der går ingen veje ud af Qaanaaq, så om vinteren er det kun med fly eller hundeslæde, du kan forlade bygden. Det er også her på lossepladsen, at slædehundene ender, når de bliver syge eller ikke længere kan trække slæden.
(Billede 5 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
HVOR ISEN ENDER: Gustav Simigaqs ansigt lyser op i skæret fra hans to telefoner. På liggeunderlaget ved siden af veksler hans tatoverede fingre mellem at spille spil på en iPhone og skrive hjem til hans kone, Odak, på en gul satellittelefon. Mobilsignal har havisen intet af, så en satellittelefon med gps var et uundgåeligt kompromis, da hun tidligere på året blev gravid for anden gang.
(Billede 6 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
HVOR ISEN ENDER: Gustav Simigaqs er en af de lokale fangere, som hjælper danske klimaforskere med at kortlægge klimaforandringerne i området. Her overnatter ekspeditionen på havisen i telte, som er slået op henover slæderne. Gustav forsøger at se positivt på tingene. “Jeg tror på, at isen vil vende tilbage til det normale,” fortæller han og smiler lidt opgivende over de prognoser, som de danske forskere viser ham.
(Billede 7 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
HVOR ISEN ENDER: Gustav løfter sønnen Ritak på ét år op og giver ham et kys. Om Ritak kommer til at få mulighed for at føre traditionen som fanger videre, vil kun fremtiden vise.
(Billede 8 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (vinder)(serie)

Mads Nissen/Politiken
TALIBANS INHUMANE NARKO-FÆNGSLER: Produktion og eksport af opium og heroin er den vigtigste indtægtskilde for det nye Taliban-regime. 90 % af verdens heroin produceres i Afghanistan, men ingen lider mere end landet selv.
Én million er afhængige af stofferne. Af en befolkning på kun 35 millioner.
Dobbeltmoralsk forsøger Taliban at slå ned på den åbenlyse tilstedeværelse i gaderne. Mennesker med afhængighed bliver fanget og tvunget til tvangsrehabilitering i narkotikafængsler som ‘Ibn Sina Drug Addiction Treatment Hospital’ i Kabul, hvor man må overleve på ét måltid og med lus og fnat indtil man erklæres rask igen.
Ét måltid udleveres om dagen til stofmisbrugerne, som må indtage det siddende på hug i lange rækker. Efterlever du ikke reglerne fra Talibans opsynsmænd, straffes du med manglende mad eller slag. Vagterne morer sig også med daglige ydmygelser og vilkårlig tæsk af fangerne. ‘Ibn Sina Drug Addiction Treatment Hospital’ er lavet til 1.000 patienter, men det er fyldt med omkring 3.000 mennesker nu. Det kaldes et hospital med patienter, men minder mere om et fængsel med indsatte.

(Billede 1 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (vinder)(serie)

Mads Nissen/Politiken
TALIBANS INHUMANE NARKO-FÆNGSLER: Nabi og hans ven Mohammad har været indsat i 70 dage nu, og midt i en overfyldt sovesal, varm og fugtig fra hundrede tætte menneskekroppe, fremviser de to venner, hvor tynde og udmagrede de er blevet her på stedet. Det skyldes manglende mad, men også at den er så nærings-fattig og uhygiejnisk, så mange har diarre, fortæller de. “Verden skal vide, hvordan vi har det”, beder de. Fra alle sider høres den desperate lyd af negle, der river og kradser mod hud. De mange lus og fnat gør det umuligt at tænke klart, fortælles der sammenstemmende.
(Billede 2 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (vinder)(serie)

Mads Nissen/Politiken
TALIBANS INHUMANE NARKO-FÆNGSLER: De tilfangetagne stofmisbrugere går i deres fangedragter gennem sneen for at komme hen til en hangar, hvor dagens eneste måltid udleveres siddende på hug. Mange samler sne op på vejen, som de trods kulden sutter mellem læberne, da drikkevandet på stedet er så ustabilt og beskidt, at det giver diarre, fortæller de.
(Billede 3 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (vinder)(serie)

Mads Nissen/Politiken
TALIBANS INHUMANE NARKO-FÆNGSLER: Uden for narkofængslets mure er opiummen let og billig at opdrive. Under en bro i det centrale Kabul lever hundredvis af stofmisbrugere hutlet sammen for at holde på varmen og holde på røgen fra opiummet, som de ryger på foliebakker og i små piber. Årsagerne bag Afghanistans massive afhængighed er mange. Opiummet kan måske sløve traumerne efter år med krig og vold, men for mange bliver stofferne faktisk introduceret til dem af deres egne arbejdsgivere, som tilbyder en hurtig lindring af sult, smerte og udmattelse. Efter kort tid er man hooked.
(Billede 4 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (vinder)(serie)

Mads Nissen/Politiken
TALIBANS INHUMANE NARKO-FÆNGSLER: En stofmisbruger roder igennem affald i et land med hungeresnød for at finde lidt rester at spise. Uden for narkofængslets mure trives opiummet. Denne mand lever under en bro i det centrale Kabul sammen med hundredvis af andre stofmisbrugere.
(Billede 5 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (vinder)(serie)

Mads Nissen/Politiken
TALIBANS INHUMANE NARKO-FÆNGSLER: Lus – og måske værst af alt – fnat. Mohammad Omin på 35 år fremviser nogle af de hundredvis af stik og bidemærker han og mange andre fanger har fra fængslets skadedyr, der fråder sig i de 3.000 udmagrede fanger. På grund af pladsmangel og manglende opvarmning sover fangerne sammen i store fugtige sovesale, hvor skadedyrene trives og driver alle til grænsen af vanvid.
(Billede 6 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (vinder)(serie)

Mads Nissen/Politiken
TALIBANS INHUMANE NARKO-FÆNGSLER: Fangerne fanges mod deres vilje i Kabuls gader, går de ikke med, får de tæsk, og flere er blevet dræbt under indfangelserne. I fængslet – eller hospitalet om man vil – kronrages de, afvaskes og modtager en smule medicin, der skal forsøge at holde dem i ro. Ellers må ‘behandlingen’ betegnes som ‘en kold tyrker’ – altså afvænning uden hjælpemidler. Selvsagt kan ikke alle kroppe overleve dette.
(Billede 7 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (vinder) (serie)

Mads Nissen/Politiken
TALIBANS INHUMANE NARKO-FÆNGSLER: Stofmisbrugere i en korridor ind til en sovesal. Kombinationen af manglende stoffer, sult og de konstant gnavende skadedyr på kroppen er en voldsom psykisk belastning.
(Billede 8 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (2. pris) (serie)

Søren Bidstrup/Berlingske

Fodbold VM i Qatar: Qatar har, siden de fik tildelt værtskabet for VM i fodbold i 2010, angiveligt brugt langt over 1.000 milliarder danske kroner på forberedelserne til slutrunden.
Afholdelsen af VM i Qatar var stærkt kontroversiel. De er blevet beskyldt for at ‘købe VM’, og fordi Qatar ikke lever op til en lang række menneskerettigheder. Feks er homoseksualitet ulovligt, kvinder har ikke i nærheden af de samme rettigheder som mænd, og der er ikke ytringsfrihed.
Ifølge Amnesty har flere tusinde migrantarbejdere mistet livet undervejs, mens de har bygget nye stadions og gjort landet klar til VM.
Qatar med hovedstaden Doha var vært for VM i fodbold 2022.
(Billede 1 i serie på 8)

Vinder af 2. prisen i kategorien 'Årets Reportage, Udland'

Søren Bidstrup/Berlingske
FODBOLD VM I QATAR: Bekymrede miner hos nogle af de fans, der gik op i kampen, efter at Qatar i løbet af kort tid kom bagud 2-0 i åbningskampen mellem værtsnationen og Equador. Store dele af publikum forlod VM’s åbningskamp, længe inden kampen var forbi.
(Billede 2 i serie på 8)

Vinder af 2. prisen i kategorien 'Årets Reportage, Udland'

Søren Bidstrup/Berlingske
FODBOLD VM I QATAR: Selv om der er opsat store fine storskærme mange steder, tiltrækker en militærparade flere lokales interesse.
(Billede 3 i serie på 8)

Vinder af 2. prisen i kategorien 'Årets Reportage, Udland'

Søren Bidstrup/Berlingske
FODBOLD VM I QATAR: Tre migrantarbejdere fra Nepal spiller ludo på deres telefon.
Omkrig 400.000 nepalesere arbejder i Qatar. Menneskerettighedsgrupper fra Nepal advarer folk mod at tage til Qatar, da der er mange, der ikke er blevet betalt det, de er blevet lovet.
(Billede 4 i serie på 8)

Vinder af 2. prisen i kategorien 'Årets Reportage, Udland'

Søren Bidstrup/Berlingske
FODBOLD VM I QATAR: Drenge i traditionelle klædedragter, hvide gevandter – ikke i fodboldtrøjer.
(Billede 5 i serie på 8)

Vinder af 2. prisen i kategorien 'Årets Reportage, Udland'

Søren Bidstrup/Berlingske
FODBOLD VM I QATAR: Deltagere til fredagsbøn må bede uden for den fyldte moske, der er placeret i parkeringskælderen til The Gate Mall – en stor shopping-mall i midt byen.
(Billede 6 i serie på 8)

Vinder af 2. prisen i kategorien 'Årets Reportage, Udland'

Søren Bidstrup/Berlingske
FODBOLD VM I QATAR: Qatar er ifølge IMF det rigeste land i verden. Der er ca 200.000 indfødte qatarere.
(Billede 7 i serie på 8)

Vinder af 2. prisen i kategorien 'Årets Reportage, Udland'

Søren Bidstrup/Berlingske
FODBOLD VM I QATAR: Børn leger udklædt som VM’s maskot, La’eeb, med en del af Dohas skyline i baggrunden.
(Billede 8 i serie på 8)

Årets danske hverdagsbillede (vinder)

Johanne Teglgård Olsen/Kristeligt Dagblad/Årets Pressefoto 2022
HVEM ER MIKKEL EFTER OPERATIONEN? Mikkel er til forundersøgelse 14 dage inden operationen. Neuropsykolog Christina Engelmann gennemgår operationen, de øvelser Mikkel skal lave undervejs og svarer på alle de spørgsmål, Mikkel og hans forældre har. “Jeg vil stadig have de samme tanker og følelser, ikke? Bare jeg ikke vågner op og er hadefuld.” spørger han.“Hvis det var foden, ville jeg bare sige: ‘tag den fra knæet og ned’. Men det er min hjerne, ik’. Alt, hvad jeg opfatter og ser, hele den verden jeg lever i – det afhænger af, hvad dén bestemmer sig for at se, føle og være en del af. Det er det, der skræmmer mig mest.”

Årets danske hverdagsbillede (2. pris)

Linda Kastrup Henriksen/Berlingske
‘JEG ER SLET IKKE TIL BOWLING’: Det begyndte for fire år siden som et alternativ til julefrokost. Siden har det udviklet sig til noget, naturisterne foretager sig fast. Danske Naturister arrangerer nøgenbowling i Haslev Bowlingcenter. “Det kunne være sjovt, hvis der var flere arrangementer, man kunne deltage i. Jeg deltager aktivt, selv om jeg slet ikke er til bowling,” siger naturist Jens Rasmussen.

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Liv M Kastrup og Rikke Kjær Poulsen/DMJX
SER DU, HVAD JEG SER? Psykosen er en sindstilstand, hvor virkelighedsopfattelsen ændrer sig. Den påvirker måden, du tænker, føler og oplever verden. Det kan ramme alle, og årsagerne er ofte komplekse.
For at give et indblik i den forandrede virkelighed, har otte personer været med til at skabe et billede af en tilstand, stemning eller følelse de havde, mens de var i psykosens greb.
Fælles for dem alle er, at psykoserne i en periode har forvrænget deres virkelighed. Den anderledes verden er fyldt med både mareridt og mirakler. På mange måder ryster psykosen ved, hvad de troede, de vidste om verden og dem selv.
“Jeg var bange for at dø og gjorde alligevel noget, der kunne have kostet mig livet” – Eva Fischer Jørgensen, 54 år. I 2021 er Eva i behandling for brystkræft. Hendes sønner flytter hjemmefra, og midt under corona bliver hun ensom. Hun opdager det ikke selv, men begynder langsomt at ændre adfærd og isolere sig. Tanken om at drukne sig selv, får hende til sidst indlagt med en svær depression og psykose. Da Eva får muligheden, springer hun ud fra første sal. Hun ender med åbent kraniebrud, brud på ryg og begge håndled. Det var ikke for at begå selvmord. Det ved hun i dag. For det handlede ikke om at dø, men om at komme ud. Eva oplevede psykosen, som var hun gået i opløsning.
(Billede 1 i serie på 8)
Foto: Liv M Kastrup
Årets åben klasse (vinder) (serie)
Rikke Kjær Poulsen/DMJX
SER DU, HVAD JEG SER? “To adskilte virkeligheder smeltede sammen til en psykose” – Esben Drachmann Holdgaard Bukh, 28 år. Et seksuelt overgreb i Esbens barndom vækkes til live i hans hukommelse, da han er 22 år gammel. I to år håndterer han det ved et cannabisog alkoholmisbrug, men til sidst kollapser hans virkelighed, og han bliver psykotisk. Psykosen føles for ham, som om en anden har styringen. Et glas sættes foran virkeligheden. Ubehagelige tanker og mange søvnløse nætter gør, at han en dag slipper rattet i en bil. En intuitiv virkelighedstest. Esben ser psykosen som en forsvarsmekanisme. Den hjælper ham med at håndtere det, der er svært. Esben har i dag PTSD.
(Billede 2 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Rikke Kjær Poulsen/DMJX
SER DU, HVAD JEG SER? “Lad være med at ryge hash. Det er sådan, jeg ser det” – Jonas Holm Petersen, 24 år. Da Jonas er 17 år, ryger han hash dagligt. Han begynder at føle sig flyvende og euforisk. Senere er det angst og negativitet, som rammer ham. Alligevel fortsætter han. Efter en periode med alt for lidt søvn, mister han kontakten til virkeligheden. Det udløser den første ud af tre psykoser. Under den sidste psykose kaster Jonas sig ud fra tredje sal. I en uges tid ligger han i koma. I dag har Jonas diagnosen bipolar. Psykoserne har rystet ved fundamentet af, hvad han troede, han vidste om sig selv, og det tackler han igennem flere timers meditation dagligt.
(Billede 3 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX
SER DU, HVAD JEG SER? “Det føltes lidt som at være fuld. Du er til stede, men ikke alt er i kontrol” – Simone Korsbakke, 26 år. I 2016 får Simone en stresspsykose. Den er udløst af hendes ønske om at tjene flest mulige penge, så hun kan rejse ud i verden og nyde sine sabbatår. Travlheden får Simone til at glemme kroppens basale behov, særligt søvn. Det kommer til et punkt, hvor Simone nærmest ønsker at brække benet, fordi hun ikke kan holde ud at arbejde mere. Hendes verden bliver langsomt mere surrealistisk. Hun oplever det blandt andet som om, at hendes chefer sidder på skuldrene af hende og diskuterer. Psykosen har gjort Simone mere bevidst om sin krop og ikke mindst dens behov.
(Billede 4 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX
SER DU, HVAD JEG SER? “Psykosen var både livstruende og den største lykkerus” – Line Persson, 35 år. Da Line, som i mange år har fået antidepressiv medicin, sættes op i dosis og samtidig startes op på ADHD-medicin, ændrer hendes adfærd sig markant. Det sender hende ud i en ekstrem lykkerus, der gør, at hun ikke mærker behovet for søvn. Dag for dag glider virkeligheden over i en verden med engle, dæmoner og evnen til at synge verden god. Line opdager ikke selv, at noget er galt. Da Line indlægges på psykiatrisk afdeling, opdager man, at årsagen til psykosen er den fejlagtige ADHD-medicin. Line har sidenhen fået diagnosen bipolar lidelse.
(Billede 5 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Rikke Kjær Poulsen/DMJX
SER DU, HVAD JEG SER? “Jeg kan aldrig stole på mit sind, men jeg kan heldigvis godt stole på mig selv” – Martin Degn Larsen, 26 år. I 2016 bliver en selvmordstruet Martin indlagt. Han ser flimmer i luften, en aura omkring folk og er sikker på, han er clairvoyant. På hans skuldre går fire stemmer. De har altid været der, men først der går det op for Martin, at det er unormalt. Stemmerne siger, han skal tage livet af sig selv og udøve vold.
Der er langt fra stemmernes ord til handling. Alligevel føler Martin, at han er i krig med sig selv. Han udredes for paranoid skizofreni. Den antipsykotiske medicin skiller fantasien og virkeligheden ad. Det sender ham ud i en depression, for hvem er han så?
(Billede 6 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Liv M Kastrup/DMJX
SER DU, HVAD JEG SER? “Psykosen er for mig en lille pige, der skriger” – Kerstine Mouritsen, 29 år. Første gang Kerstine er psykotisk, er hun 14 år gammel og indlægges. Der går mange år, før Kerstine finder ud af, at hun har paranoid skizofreni. For Kerstine føles psykoserne som at være besat. Bakterierne på væggene er ude efter hende, og kun i hospitalssengen er hun sikker. Hun har fornemmelsen af et lilla kosmos, der fordeler det gode og onde i verden. Hun drømmer om uddannelse, familie og hus en dag. Men for nu kommer sygdommen først.
(Billede 7 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Rikke Kjær Poulsen/DMJX
SER DU, HVAD JEG SER? “Kan man vågne fra et mareridt, når man ikke sover?” – Jonas Strandgaard, 36 år. Som ung er Jonas indlagt med en syv måneder lang psykose, der bliver hans rejse ind i sygdommen paranoid skizofreni. Jonas har haft adskillige psykoser. Han
er blevet jagtet af døden, været i en anden dimension og har endda prøvet at miste evnen til at tale. De store mængder antipsykotisk medicin har virket bedøvende og givet følelsen af at løbe gennem tungt vand. Psykoserne er ubehagelige. Alligevel er Jonas taknemmelig, fordi han lærer noget nyt om sig selv. For at huske sig selv på det, får han tatoveret de vigtigste påmindelser på kroppen.
(Billede 8 i serie på 8)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard/Freelance
CIRCLING: To år med mundbind og minimal menneskelig kontakt har sat sine spor. I en kælder på Nørrebro kommer folk for at gå til noget, der i mangel på bedre, kan betegnes som fitnesscenter for sjælen. Her sidder de deltagende og spørger hinanden, igen og igen: “Hvordan er det at være dig lige nu?”. Og svarene ændrer sig hver gang.
Circling workshop ved Relational Spaces i København.
(Billede 1 i serie på 5)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard/Freelance
CIRCLING: Circling workshop ved Relational Spaces i København.
(Billede 2 i serie på 5)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard/Freelance
CIRCLING: Circling workshop ved Relational Spaces i København.
(Billede 3 i serie på 5)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard/Freelance
CIRCLING: Circling workshop ved Relational Spaces i København.
(Billede 4 i serie på 5)
Årets åben klasse (2. pris) (serie)
Kasper Løftgaard/Freelance
CIRCLING: Circling workshop ved Relational Spaces i København.

(Billede 5 i serie på 5)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN: Titlen refererer til Six degrees of separation, som er teorien om, at alle mennesker er forbundet med hinanden gennem deres netværk og aldrig er mere end seks led væk fra nogen her på jorden. De portrætterede er for mig ukendte personer, som jeg tager kontakt til tilfældige steder i byen. Efterfølgende anbefaler den portrætterede en person fra egen bekendtskabskreds, hvorved portrætstafetten gives videre. Da portrætterne er meget personlige, er aftalen, at alle de involverede medvirker anonymt. De medvirkende har alle underskrevet en samtykkeerklæring. Projektet startede I 2010.
(Billede 1 i serie på 14)
Årets long term project (serie)
Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 2 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 3 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 4 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 5 i serie på 14)
Årets long term project (serie)
Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN

(Billede 6 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 7 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 8 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 9 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 10 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 11 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 12 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 13 i serie på 14)

Årets long term project (serie)

Jens Juul/Freelance
SIX DEGREES OF COPENHAGEN
(Billede 14 i serie på 14)

Årets Nyhedsindslag, tv/video (vinder)

Mads Toke Køngerskov
Sadaf: Et år efter Talibans generobring af magten i Afghanistan, sidder Sadaf på sit værelse, hendes skole er lukket og hendes tid er gået i stå, imens leger drengene leger udenfor.

Årets Nyhedsindslag, tv/video (2. pris)

Anders Peter Albjerg Jensen
Missiler: Millionbyen Kharkiv har været i skudlinjen for de russiske missiler siden krigens begyndelse. Det har de ukrainske myndigheder nu sat sig for at dokumentere.

Årets Portræt, tv/video (vinder)

Jonas Fogh/Freelance
JONATHAN OG ÆSLET: Jonathan løfter de tunge dunke med vand op på æslet. Han er 12 år og bor i udkanten af Mexico City – en af verdens største byer. Dunkene vejer 20 kilo hver. Jonathans lillebror Angel hjælper med at hente vand, men han har ikke kræfter til at løfte dunkene. Tidligere bar brødrene dunkene selv, men deres mor har købt dem et æsel, så nu tjener de penge på også at hente vand til naboerne. De får 20 pesos for at hente vanddunke. Det svarer til 7 kroner.
Video: Jonas Fogh/Freelance/Årets Pressefoto 2022

Årets Portræt, tv/video (2. pris)

Jonas Fogh/Freelance
ØEN OG ISBJERGET: 17-årige Maren-Louise går ud på havisen med en kniv i hånden. Hun har kurs mod et lille isbjerg – en ‘iskosse’. Det kan være farligt at træde forkert. Hvis Maren-Louise falder igennem, overlever hun kun i få minutter. Ved isbjerget løfter hun kniven og hakker i den blå is. De fleste grønlændere har rindende vand og toilet med træk og slip. I bygderne må folk ofte hente vand fra fælles vandtanke, mens toiletaffaldet ryger på møddingen. På øen Naajaat er der end ikke vandtanke. Her skaffer Maren-Louise og de andre 48 beboere vand ved at smelte is fra isbjergene.

Årets Reportage, Dokumentar, tv/video (vinder)

Jakob Carlsen/Freelance/
DEN FORBANDEDE ASBEST: Under sin læretid som blikkenslager blev Dan Henriksen udsat for asbest. Som kun 40-årig fik han i 2016 konstateret lungehindekræft, og lægerne gav ham 2-3 år at leve i. Dokumentaren følger Dan og hans familie over en periode på 3 år. Den giver et indblik i de mekanismer, der sættes i gang, når der er en konstant følelse af den uigenkaldelige afsked i luften. Dan holder livsmodet oppe ved at have nogle mål primært i forhold til hans to døtre, men også hans kamp for at ændre lovgivningen om asbest, så der ikke er flere, der skal blive udsat for asbest og dø af lungehindekræft.

Årets Reportage, Dokumentar, tv/video, (2. pris)

Rasmus H. Breum og Axel Emil Hammerbo
DEN BLINDE VINKEL: Zander på 13 år er født blind, og hans store drøm er at blive radiovært. Det viser sig tydeligt, når han laver sin ugentlige podcast, Den Blinde Vinkel.
Zander startede til DJ-undervisning på ungdomsskolen og havde en fantastisk aften. Derfor ramte det hårdt, da beskeden den følgende dag var, at det var for stor en mundfuld for ungdomsskolen at have Zander med på holdet grundet hans handicap. Det kan være svært for Zander at finde ind i seende fællesskaber. Men med vennerne Gustav, Leona og Mathias, som også lever med synshandicap, er der en fælles forståelse, som har skabt stærke bånd.

Årets Åben Klasse, tv/video (vinder)

Nichlas Pollier og Martin Thomas Ford
MAIROLD: 27-årige Mairold har været afhængig af fentanyl, siden han var 15 år gammel og har i årevis forsøgt at komme ud af sit misbrug. Indtil år 2017 havde Estland Europas højeste antal overdoser pr. indbygger primært pga. fentanyl. Det lykkedes dog den estiske regering at rydde stoffet fra gaderne. Siden da er situationen blevet værre, da et nyt og farligere stof er kommet til. Mairold befinder sig i en konstant limbo efter at være blevet smidt på gaden af sin kæreste, der har fået nok af hans misbrug. Nu frygter han, at han ikke kan være der for sin familie, hvis han fortsætter ned ad samme rute.

Årets Åben Klasse, tv/video (2. pris)

Michael Bager/Fyens Stiftstidende
THEA OG MATILDE KOM SKRIGENDE GENNEM GYSERPARK: I mange år har forlystelsesparken Funpark Fyn ligget øde hen og er efterhånden blevet til en vaskeægte spøgelsesby. I efteråret kunne man om natten høre skrig fra den uhyggelige park, som for en stund var genopstået som Horror Drive Thru.
Journalisterne Thea Kaadt og Matilde Teut tog en tur gennem parken i redaktionsbilen, og det blev 20 minutter i et mareridt med både skrig og grin.

Årets Pressefoto 2022

126 medlemmer af Pressefotografforbundet deltog i konkurrencen og indsendte tilsammen 1.899  fotos og 43 tv/video-produktioner.

Dommere

Casper Dalhoff (foto), fotojournalist, Jyllands-Posten

David Bering (tv/video) kreativ direktør, Montgomery

Heidi Lundsgaard (foto), freelance pressefotograf

Lars Bech (foto), freelance pressefotograf

Marte Christensen (tv/video), fotojournalist, TV2 Norge 

Mette Mørk (tv/video), fotojournalist, Vejle Amts Folkeblad.

Using Format