Årets Pressefoto 2017

Rasmus Flindt Pedersen / freelance

En ældre dame bliver kørt gennem byen på ladet af en af Golden Divisions pansrede biler. Temperaturen nærmer sig 50 grader, og hun er for afkræftet til selv at komme væk fra kampzonen. 11 dage senere - 10. juli 2017 - erklærer den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, at Mosul er befriet, selvom der stadig er spredte kampe rundt omkring i gaderne.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Politiken

Lejemordere. Jon Eider på 19 år viser den pistol, han bruger til røverier, lejemord og til at forsvare sig selv og sin bande med. Han og vennerne Joan til venstre og Brian til højre bor i et af Colombias mest voldelige kvarterer: Potrero Grande i Cali. På et tidspunkt begik Brian et lejemord næsten hver uge for at betale for sit stofmisbrug, men lige nu prøver han at komme væk både fra det og bandemiljøet. Når Jon bliver spurgt til sine fremtidsplaner, svarer han roligt og fattet: »Hvis ikke jeg er i fængsel, er jeg helt sikkert i en kiste. Skudt. Død«.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Politiken

Azrat Ali, 13, og Irfanullah, 12, er nogle af de yngste beboere på togstationen og har begge boet i de tilsodede haller i månedsvis. For at holde frosten på afstand tænder de bål i hallerne af gamle jernbanesveller, men da de er gennemvædet af kemikalier, udskiller de en tung, sort, giftig røg, der hurtigt forårsager åndedrætsbesvær.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Politiken

Pout Gew Dor ligger på en briks. Så afkræftet, at han ikke formår at rejse sig og stille sig i køen til den længe ventede nødhjælp fra World Food Programme, der omsider er kommet til landsbyen. Det anslås, at i alt fem millioner mennesker, svarende til over 40 procent af befolkningen i Sydsudan, har et akut behov for mad. For første gang i flere år kommer der nu nødhjælp til den fjerntliggende landsby Ngueny.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Politiken

Magten i kikkerten. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen omgivet af den absolutte inderkreds følger resultaterne tæt, som de triller ind på skærmene under valgnatten. Det er Mette Frederiksens første valg som formand, og efter en intens valgkamp med besøg i samtlige af landets 98 kommuner er tiden kommet til at se, om anstrengelserne har båret frugt. Partiet blev kommunalvalgets store vinder og fik med knap en tredjedel af danskernes stemmer det bedste valg i mange år. I horisonten kan Mette Frederiksen og holdet her skimte folketingsvalget.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Mads Nissen / Politiken

Cannabis så langt øjet rækker. I bjergene omkring byen Corinto dyrkes både cannabis og kokablade i stor stil. For at få cannabisplanterne til at producere hurtigere og kraftigere skunk tænder bønderne elektrisk lys over markerne i plantens første to måneder. Når mørket sænker sig, ser man for alvor, hvor omfattende produktionen er. Stort set samtlige hvide lys – i forgrunden og helt bagerst i horisonten – er cannabislamper. De ældre cannabisplanter og de tusindvis af kokamarker gemmer sig stadig i mørket.

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder)

Stine Tidsvilde / fotojournaliststuderende / Ekstra Bladet

“Jeg hørte godt nogle skud, men jeg var for træt til at rejse mig og se, hvad der skete. Så ringede min veninde, og sagde, at der var en masse politi ude foran min opgang. Jeg gik ud på altanen og kiggede ned. Der var blod. Jeg kunne genkende ham på hans tøj. Det er min søn det der”, fortæller Nevrije Abdija og tager sig til hjertet. Den 16. oktober omkring klokken 21 blev 16-årige Servet Abdija skudt og dræbt klods af seks skud foran sin bopæl på Nørrebro.

Årets Nyhedsbillede, Danmark (nomineret) (serie)

Miriam Dalsgaard / Politiken
Bandekrig. Kvinder i sørgedemonstration ved Mjølnerparken: “Vi har fået nok. Ikke mere”, råber de. En mand er blevet likvideret. Han var en ledende skikkelse i en verden, hvor barndomskammerater blev til dødsfjender, drenge blev til brutale mænd, og hvor nævekampe blev til knivkampe, som blev til bandekrig med maskinpistoler.

Men for dem, der er her, var han mere end en kriminel. Han var en søn, en far, en bror, en ægtemand, og der var mange, der elskede ham. Ni dage senere blev en anden ung mand på 22 år skudt og dræbt i Mjølnerparken. En våbenhvile blev forhandlet på plads den 12. november. Konflikten havde haft 42 skudepisoder, 25 ramte og 3 døde.

Årets Nyhedsbillede, Danmark (nomineret) (serie)
Miriam Dalsgaard / Politiken

Bandekrig. Kvinder i sørgedemonstration ved Mjølnerparken

Årets Nyhedsbillede, Danmark (nomineret) (serie)

Miriam Dalsgaard / Politiken
Bandekrig. Kvinder i sørgedemonstration ved Mjølnerparken

Årets Nyhedsbillede, Danmark (nomineret) (serie)

Miriam Dalsgaard / Politiken
Bandekrig. Kvinder i sørgedemonstration ved Mjølnerparken

Årets Nyhedsbillede, Danmark (nomineret) (serie)

Miriam Dalsgaard / Politiken
Bandekrig. Kvinder i sørgedemonstration ved Mjølnerparken

Årets Nyhedsbillede, Danmark (nomineret) (serie)

Miriam Dalsgaard / Politiken
Bandekrig. Kvinder i sørgedemonstration ved Mjølnerparken

Årets Nyhedsbillede, Danmark (nomineret) (serie)

Miriam Dalsgaard / Politiken
Bandekrig. Kvinder i sørgedemonstration ved Mjølnerparken

Årets Nyhedsbillede, Danmark (nomineret) 

Mads Claus Rasmussen / fotojournaliststuderende / Scanpix

UC3 Nautilus: Peter Madsens ubåd UC3 Nautilus er i politiets varetægt og står bag hegn i Nordhavnen i København.

Opfinderen Peter Madsen er sigtet i forbindelse med journalisten Kim Walls død. Kim Wall var ombord på ubåden UC3 Nautilus sammen med Peter Madsen. Hendes torso blev senere fundet i Køge Bugt.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Nyankomne rohingya-flygtninge på vej mod de mange flygtningelejre der er opstået de seneste fire uger. Mohammad Younus i Barcelona-trøjen er 12 år. I kufferten bærer han tøj, som familien har fået med sig. Siden 25. august har over en halv million civile rohingyaer på under fire uger forladt Myanmar. Nu befinder de sig i et kaos i Bangladesh, hvor landets hær sammen med ngo'ere og frivillige prøver at skabe nogle tålelige rammer for de mange nye flygtninge. Khariakhali, Teknaf, Bangladesh, den 22. sep. 2017.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

I et skovbryn tæt ved Balukhali-lejren venter nyankomne flygtninge, der har krydset grænsen til fods, på nødhjælp uddelt af private velgørere. Inden den bangladeshiske hær overtog kontrollen med uddelingen af nødhjælp, rullede mange private velgørere ind med lastvogne og delte alverdens ting ud, på må og få. Det er vigtigt for velgørerne at tage billeder af uddelingen og at tage mange selfies med flygtningene.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Blandt de ting, som flere familier har slæbt med på flugten, er solcellepaneler, som giver dem mulighed for at få elektrisk lys og oplade deres mobiltelefoner - hvis de ellers har en.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Der opstår ofte kaos og tumult ved udleveringen af nødhjælp på den største uddelingsplads i udkanten af Balukhali-lejren, på trods af at hæren prøver at opretholde en vis ro og orden. Tosmin Fara, midt i billedet, har sin 10 måneder gamle datter på armen og skal samtidig sørge for sine to rædselsslagne niecer på 11 år. De er fanget i et inferno af stokkeslag, skrigende mennesker og soldaternes skingre fløjter. Pigerne er flygtet med deres tante, fordi de burmesiske soldater skar halsen over på begge deres forældre. Det lykkes den lille gruppe at få fat i en pose ris og lidt andre fødevarer.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Den vigtigste færdselsåre i Balukhali-lejren er en bred, pløret sti gennem de lerede bakker. Flere steder står stien under vand, og man må vade i mudder til op over anklerne.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

En kvinde er trådt ud af køen til nødhjælp med et barn, der længe har grædt utrøsteligt. Hun forsøger at få lidt luft til sig selv og lidt skygge og ro til barnet. På en stor plads i udkanten af Balukhali-lejren forsøger militæret at få styr på fordelingen af nødhjælp. Flygtningene sidder og står i lange køer. Ofte i mange timer. Nogle gange en hel dag. Uden rigtigt at vide, hvad der vil blive delt ud i den anden ende. Og om det overhovedet bliver deres tur.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

En mand vasker sig ved en af vandposterne i Balukhali-lejren. I betragtning af, hvor hurtigt Bangladesh har skullet få disse lejre op at stå, kan man være overrasket over, at der overhovedet ER vand. Til gengæld er der voldsom mangel på toiletter. Risikoen for epidemier er høj, når så mange mennesker tvinges sammen under primitive forhold.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Aftenbøn på toppen af en af Balukhali-lejrens utallige bakker. Mænd og drenge har i dagevis planeret en byggegrund på stedet, hvor de vil opføre en moské af bambus og presenninger. Indtil da foregår bønnerne under åben himmel blandt byggematerialer.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken
Bådflygtninge på Middelhavet: Sea-Watch er en tysk NGO, der er kendt for at komme bådflygtninge fra Afrika til undsætning på Middelhavet. Deres skib, Sea-Watch 2, opererer to uger ad gangen i et område 12 sømil ud for Libyens kyst. Den 2. juni sejler en besætning på 17 frivillige ud på årets 6. mission, hvor de deltager i 15 redningsaktioner og redder flere end 1.400 mennesker. På trods af at EU i samarbejde med Libyen og andre afrikanske stater har prøvet at bremse flygtningestrømmen mod Europa, sender menneskesmuglere stadigvæk overfyldte både afsted fra de nordafrikanske kyster. Alle redningsaktioner er koordineret med MRCC (Maritime Rescue Coordination Centre) i Rom.

Midt ude på Middelhavet er en flygtningebåd punkteret. Kaos opstår. To motorbåde fra det tyske NGO-fartøj Sea-Watch 2 er på stedet, men en af dem bliver så overfyldt af desperate flygtninge, at den er tæt på at kæntre. I vandet forsøger en gruppe mennesker at bevare roen og holde sig samlet for at hjælpe dem, der ikke har redningsveste på, med at holde sig oven vande. Liget af en druknet gravid kvinde driver rundt mellem dem. Sea-Watch-folkene redder omkring 120 mennesker ombord på Sea-Watch 2 og bjærger også liget af den druknede kvinde.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken
De har været på havet i tre dage og er løbet tør for benzin, mad og vand. Dagen forinden er tre på båden døde. De godt 130 mennesker, der er ombord, er i panik. De tigger og beder Sea-Watch-folkene i motorbåden om at komme nærmere og hjælpe dem. Nogle begynder at råbe og vil ikke sætte sig ned. En slåskamp opstår. De er så desperate, at redningsmandskabet frygter, at der vil udbryde et livsfarligt kaos, hvis man sætter i gang med at dele redningsveste ud og tage folk over i motorbåden. I stedet får båden benzin og ordre om selv at sejle over til 'Sea-Watch 2', hvor de bliver taget ombord.
Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken

Når Sea-Watch-folkene kommer ud til en flygtningebåd, spørger de først om nogen er syge. Eller døde. Så deles der redningsveste ud. De ombordværende bliver bedt om at forholde sig i ro, så der ikke opstår et livsfarligt kaos, hvor nogle desperat hopper i vandet for at nå over til motorbåden. Grupper på 15-20 mennesker sejles derefter over til 'Sea-Watch 2' eller et større redningsskib, der eventuelt er i området. Dem der har siddet i bunden af båden har ofte pådraget sig 'chemical burns' på ben, mave og underliv, fordi de har siddet i en ætsende blanding af benzin, urin, afføring og saltvand.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)
Jacob Ehrbahn / Politiken

Efter en større redningsaktion, hvor flere ngo-skibe har arbejdet sammen om at redde mennesker fra fem forskellige flygtningebåde, sejler et fartøj fra den libyske kystvagt rundt og stikker ild til de tømte flygtningebåde, så menneskesmuglere ikke kan genbruge dem.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken
Det tyske ngo-skib Sea-Watch 2 finder på anmodning fra MRCC i Rom frem til en flygtningebåd og påbegynder en redningsaktion 60 km fra den libyske kyst. Det, der i starten ligner en forholdsvis let opgave, udvikler sig til en kaotisk situation, da store dele af træbunden går ud af den store gummibåd. Folk kæmper desperat for at holde sig oven vande. Det er svært for redningsarbejderne at nå dem, der er røget i vandet inden i båden. Under aktionen støder ngo'en ´Save the Children' til og deltager i redningsarbejdet. 125 mennesker bliver reddet og senere sejlet til Italien. Fire mennesker drukner.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken
Flygtninge og migranter, der er reddet i sikkerhed på det tyske ngo-skib Sea-Watch 2, får ved ankomsten udleveret et redningstæppe af tyndt folie. På skibet kan de slappe af, få lidt mad og drikke og blive tilset af et lægeteam. Senere bliver de overført til et andet skib med større kapacitet, som kan sejle dem til Italien.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken
Kvinder, børn og syge er som regel de første, der bliver transporteret i sikkerhed. Denne gruppe mennesker er på vej til organisationens eget skib, Sea-Watch 2. Flere af kvinderne bryder ud i gråd af lettelse.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken
En gravid kvinde drukner under en dramatisk redningsaktion, hvor en overfyldt flygtningebåd med omkring 120 mennesker ombord punkterer.
Mens redningsaktionen står på, driver hendes lig rundt mellem dem, der stadig kæmper for at overleve. I følge Den internationale Migrationsorganisation, IOM er 3095 mennesker døde eller savnet på Middelhavet fra 1.januar - 13. december 2017.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Rasmus Flindt Pedersen / freelance
Mosul befriet: 16. oktober 2016 indleder en koalition af irakiske og kurdiske landstyrker operation “We are coming, Nineveh” – kampen for at befri den irakiske by Mosul og det omkringliggende område fra Islamisk Stat. Ni måneder senere bliver Mosul erklæret for befriet. En rapport fra AP (Associated Press) anslår, at op mod 11.000 civile er blevet dræbt i krigen, og ifølge International Organisation for Migration er mere end 800.000 mennesker flygtet fra deres hjem.
Mohammad springer ud fra en af de to ambulancer, der netop er ankommet til felthospitalet fyldt med sårede børn. Han har sin datter Ghufran i favnen.
En halv time tidligere legede den ti-årige pige med sine søskende og kammerater i familiens hjem i Mosuls nordlige del, da en mortergranat fra IS slog ned i bygningen.
På felthospitalet stopper Ghufrans hjerte flere gange, men lægerne genopliver hende. De lapper hende nødtørftigt sammen, og en ambulance kører hende mod et rigtigt hospital to timers kørsel derfra. Ghufran dør, inden de når frem. 
Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)
Rasmus Flindt Pedersen / freelance

20 meter. Så kort er afstanden mellem Muhamed Yasin og huset skråt overfor, hvor en gruppe IS-krigere har forskanset sig midt i Mosuls gamle bydel. Klar med sin M4 automatriffel spejder han efter fjenden. Han kan høre dem tale sammen, men ikke se dem. 
Muhamed Yasin er soldat i den irakiske specialenhed I.C.T.F., bedre kendt som Golden Division. De smalle gader i bydelen gør det ofte umuligt at få pansrede køretøjer frem til fronten, så soldaterne må kæmpe fra hus til hus.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Rasmus Flindt Pedersen / freelance
Mortergranaterne slår med jævne mellemrum ned i de smalle gader i Mosul, men i perioder er der relativt stille. Og så dukker de pludselig op i gaderne; store grupper af civile, som i uger og måneder har levet under belejring. Og som benytter pausen i kamphandlingerne til at komme ud af krigszonen.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Rasmus Flindt Pedersen / freelance
Ahmed Hamid Issa ligger udmattet foran porten til efterretningstjenestens forpost nær frontlinjerne i Vestmosul. Han kan ikke selv gå, så to yngre mænd har båret ham det sidste stykke. For at sikre at ingen IS-krigere slipper væk, bliver alle mænd, der kommer ud fra kampzonen, afhørt af efterretningsfolkene, inden de bliver sat på lastbiler og kørt videre til modtagecentre uden for byen.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Rasmus Flindt Pedersen / freelance
‘De er lige nede bag den gule bil’, siger soldaten og peger ned ad vejen. 120 meter væk skyder islamister og specialstyrker mod hinanden. Det er IS’ sidste krampetrækninger i Mosul. De irakiske specialstyrker har for få timer siden indtaget Al-Nuri-moskeen, hvorfra IS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi udråbte kalifatet, og nu kæmper Golden Division for at indtage det sidste af den gamle bydel. 

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Rasmus Flindt Pedersen / freelance
Granatsplinter har gennemhullet tre-årige Narins krop. Hun ligger i en hospitalsseng i udkanten af den kurdiske hovedstad, Erbil, nogle timers kørsel fra Mosul. Dagen før er hun blevet offer for et af Islamisk Stats morterangreb. Lægerne mener, Narin vil overleve, men de kan ikke fjerne granatsplinten i hendes hjerne.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Rasmus Flindt Pedersen / freelance
‘DET ER ISIS…’ Soldatens råb gjalder gennem gaderne, mens endnu en gruppe sårede mænd i støvet tøj bliver gennet gennem Mosuls murbrokker på vej fra frontlinjerne. De bliver skubbet ind i et hus, og kort efter høres lyden af slag bag døren.

Årets Nyhedsbillede, Udland (nomineret) (serie)

Rasmus Flindt Pedersen / freelance
En ældre dame bliver kørt gennem byen på ladet af en af Golden Divisions pansrede biler. Temperaturen nærmer sig 50 grader, og hun er for afkræftet til selv at komme væk fra kampzonen. 11 dage senere - 10. juli 2017 - erklærer den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, at Mosul er befriet, selvom der stadig er spredte kampe rundt omkring i gaderne.

Årets Portræt (vinder)

Marie Hald / freelance

Fedmeaktivisme:31-årige Helene Thyrsted er kropsaktivist. “Jeg har brugt mange år på ikke at associere mig selv med mad. I skolen plejede jeg at spise tidligt om morgenen og så sulte mig selv resten af dagen. Jeg var sikker på, at hvis mine klassekammerater så mig spise, ville de væmmes min krop lige så meget, som jeg selv gjorde. En aften, da jeg havde det vildt dårligt, googlede jeg “Er der nogen, der gider knalde en, der er tyk?”. Den aften opdagede jeg en verden, der fortalte, at tykke kroppe var lige så værdifulde som alle andre. Jo mere jeg læste og så på kvinder, der lignede mig, jo bedre fik jeg det.” 

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Lærke Posselt / freelance
Q*: Betegnelsen LGBT er de seneste år blevet udvidet til LGBTQ*. Q* er tilført for at inkludere mennesker, som ikke identificerer sig som mand eller kvinde, men som queer. Kønsbilledet er i store dele af verden skiftende i disse år, og i Skandinavien ses dette også afspejlet på politisk plan. I Sverige har man optaget det kønsneutrale pronomen ‘hen’ i den svenske ordbog, i Danmark blev transkønnethed i januar 2017 fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske lidelser, mens man i Norge debatterer muligheden for juridisk at anerkende et tredje køn.


Liam: “Det mest rebelske man kan gøre som mand er at være feminin. Folk bliver provokeret af det, måske fordi de bliver jaloux? Alle har vel lyst til at pynte sig og være fine. Kønsroller er skabt for at kontrollere folk og ødelægger ganske enkelt livet. Hvordan man har lyst til at udtrykke sig og leve har vel ikke noget med, hvad man har mellem benene at gøre.”

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Lærke Posselt / freelance
Kaja: ”Jeg drømmer om at leve i et samfund uden køn, hvor alle bare kan være mennesker. Hvis der ikke fandte et binært system med han og hun, måtte man have ligeløn og lige rettigheder, fordi man ikke ville kunne bruge kønnet som undskyldning for at undertrykke nogen."

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Lærke Posselt / freelance
Frankie: ”Jeg er nødt til at tænke på mit køn hele tiden, selvom mit køn føles helt naturligt for mig, for for andre er det ikke naturligt at være ikkebinær transperson. Der er ikke mange nok som er anderledes til at folk gider lære nye ting. Folk tror de kan gennemskue hvad jeg er født som, og der går ikke en dag uden at jeg skal snakke om det. For mig er det jo ikke noget valg, det er bare sådan jeg er."

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Lærke Posselt / freelance
Falk: “Mange har behov for at identificere sig med et bestemt køn, og det skal der være plads til, uanset om det er binært eller ikke-binært. Jeg er ikke-binær transperson. Transperson fordi jeg ikke identificerer mig med mit biologiske køn. Ikke-binær fordi jeg ikke identificerer mig som mand eller kvinde, men som noget andet eller imellem eller en kombination eller noget flydende."

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Lærke Posselt / freelance
Ranveig: ”Man bliver fortalt 'du er en sådan fordi dit kønsorgan ser sådan ud', og så kan du vælge mellem disse fag og disse farver og du skal lege med det her legetøj og du skal lege med det på den her måde. De ekstremer låser jo mennesker fast. Man kan jo ikke være som idealmanden eller idealkvinden, for vi er så meget mere. Men de andre egenskaber i os får ikke lov at tage plads, for sker det, bliver man udsat for sociale sanktioner og bliver stemplet som kønsoverskrider, og 'dét skal man i hvert fald ikke være'."

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Lærke Posselt / freelance
Rein: ”Når reklamer og medier indirekte siger 'det er det her du skal strække dig mod' eller 'det her er den form for interesser, som vi forventer at du har,' bliver vi lært at noget er rigtigt og noget er forkert i forhold til kønnene. Men meget af det, vi knytter til køn er unødvendigt og unaturligt. Det hjælper ingen, og hindrer mange i at gøre som de har lyst, eller føle at de kan udvikle sig på deres egen måde."
Årets Portræt (nomineret) (serie)
Lærke Posselt / freelance

Mickie: ”Folk kalder mig kønsforvirret, men det er vist snarere dem, som er forvirrede over mit køn. At sminke mig og ændre mit udseende gør mig mere komfortabel, samtidig med at det gør ganske mange andre mennesker ukomfortable. Jeg kunne vælge at leve med ekstreme mængder dysfori og blive mødt positivt, men for mig er det lettere at frasige mig mandsprivilegiet og kæmpe med andres problemer med mit kønsudtryk for til gengæld at have det okay med mig selv."

Årets Portræt (nomineret) (serie)
Lærke Posselt / freelance
Gjermund: ”Køn er udarbejdet af mennesket i et forsøg på at forstå hvad der foregår. Så mange ting er konstrueret: Landegrænserne og tiden er også konstrueret, alt omkring os er koncepter. Nogle er meget bundet til deres køn, om det er binært eller queer, men jeg er ret flydende og ville ikke have noget imod hvis vi afskaffede kønskonstruktionen. Den eneste katalysator for forandring er at vi bevæger os langsomt med det og skaber alternativer og faciliterer plads til andre mennesker som har det forskelligt med det her sted og deres kroppe og udtryk."

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Klaus Bo / freelance
Genforening med de døde: Ma’nene-ritualet afholdes nogle steder hvert år og andre steder hvert andet eller tredje år – og kun når risen er høstet. Ved ritualet samles familierne og åbne familiegravstederne, tager deres døde ud i solen, renser dem, giver dem pænt tøj på og lader sig fotografere sammen med dem.

Yohannis (78 år) med sin hustru, Martha, der døde som 72-årig i slutningen af 2015. Parret var gift i omkring 50 år og har 13 børn.

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Klaus Bo / freelance
Tulak (55 år) med sin far Dongga der døde som 78-årig i 2006.
Tulak bor i Malaysia og har taget turen til Pangala for at deltage i familiens ma'nene-ritual. Selvom hun var ked af at hendes far er død, var hun glad for at se ham og den levende del af familien.

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Klaus Bo / freelance
Jimmi Toding (8 år) med sin unavngivne broder som døde i 2013, tre dage efter han blev født.
Årets Portræt (nomineret) (serie)
Klaus Bo / freelance
Ruslin (30 år) med sin datter Ditha der døde pludseligt som 2-årig i 2013.

Ruslin havde ikke haft styrke til at udføre ma'nene-ritualet med Ditha før nu, men hun var meget glad for at se sin datter igen.

Årets Portræt (nomineret) (serie)

Klaus Bo / freelance
Abigail Randa (37 år) med sin mor Lince Bunga der døde som 58-årig i 2015. Det var første gang familien tog Linces krop ud siden hun døde.
Det er ikke velset at græde synligt under ma'nene-ritualet, og Abigail gik afsides for at græde.

Årets Sportsbillede, Action (vinder)

Casper Dalhoff / Morgenavisen Jyllands-Posten

Tackle, tackle, tackle: Rugby Kvindernes “Sevens-serie”: Der er meget stille på græsplænen. 14 kvinder står i kampformation over for hinanden. En af kvinderne er trådt et par skridt tilbage og står med den ovale bold i hænderne. Spændte står de 14 og kigger på hinanden – syv mod syv – på hver deres halvdel. Det er nu, at hjertet for alvor er på overarbejde og banker løs.

I det nu, bolden gribes, bliver alle tanker fra dagligdagen gemt bort. Et helt nyt univers opstår. Man gør alt helt instinktivt. Jagter bolden, der kun må kastes bagud til en medspiller og ellers løbes eller sparkes frem på banen. Kun den, der har kontrollen med bolden, må tackles. Og bliver det. 

Årets Sportsbillede, Action (nomineret)

Tariq Mikkel Khan / freelance
Danmark vinder semifinalen over Østrig: Triumfen i semifinalen blev først en realitet efter en omgang højspænding, der måtte afgøres i straffesparkskonkurrence. Danmark scorede på de to første forsøg fra pletten og missede på det tredje. Men da Østrig brændte deres tre første tilbud, kunne Simone Boye booke finale-pladsen ved at score på sit forsøg. Det gjorde hun, og dermed blev drømmen om en finale indfriet.

Årets Sportsbillede, Action (nomineret)

Søren Bidstrup / Berlingske
I den lille by Henrietta i Texas, hvor 90 % stemte på Trump, er den årlige rodeo-turnering årets højdepunkt.
Saddle bronc-riding er en af disciplinerne, hvor der kæmpes om at vinde. Det gælder om at holde sig fast i sadlen i 8 sekunder. Der gives der point til både rytter og hest, efter hvor spektakulært det ser ud.

Årets Sportsbillede, Reportage (vinder) (serie)

Nikolai Linares / freelance

Tyrefægter-drømme: Den næste generation: Quique, Danni og Emilio er 12 år og går til tyrefægtning. Kulturen omkring tyrefægtning er i disse år hårdt presset. Men selvom tyrefægtningens popularitet har været dalende de seneste år, så modtager tyrefægterskolerne stadig nye elever.

En af de byer, der oplever, at der findes en kommende generation af tyrefægtere, er byen Almería i Sydspanien, som har 10 drenge i 12-årsalderen, der bruger flere af ugens dage på træning i Almerías arena. 

Årets Sportsbillede, Reportage (vinder) (serie)

Nikolai Linares / freelance

Klokken er 20.30 og to af klubbens drenge øver videre i den gade hvor de bor. I morgen skal de i skole.

Årets Sportsbillede, Reportage (vinder) (serie)

Nikolai Linares / freelance

Manuel Ruiz var professionel tyrefægter i 17 år og er i dag underviser for drengene i Almería. ”Vi kan allerede i en tidlig alder se, at der er enkelte, der har noget specielt. Men meget kan ændre sig i den alder. Der skal kæmpes, hvis det skal lykkes.” Der er ca. 500 børn og unge der går til tyrefægtning i Andalusien. Og kun ca. hvert fjerde år, bliver der udklækket en tyrefægter der kan leve af det.

Årets Sportsbillede, Reportage (vinder) (serie)

Nikolai Linares / freelance

Tre af klubbens 16 årige drenge er blevet inviteret på en tyreavlergård, for at træne med tyre på ét år. Det er en mulighed for de unge at vise sig frem og prøve deres teknik og stil af i virkeligheden. Men det er ligeså vigtigt for tyreavleren, der kan få et praj om hvilke af tyrene, der er værd at arbejde videre med. Tyrene, der bliver brugt til tyrefægtning, er som regel fire år. Til sammenligning lever kødkvæg kun omkring to år. En 1. klasses tyr kan koste flere tusinde euro når den er fire år og klar til at komme i en af de store arenaer.

Årets Sportsbillede, Reportage (vinder) (serie)

Nikolai Linares / freelance

Tyrefægtning er betegnet som en kunstform, hvor alt skal gøres flottest, farligst og renest muligt. Grundet denne betegnelse, samt at kulturen har eksisteret i flere hundrede år, er den i dag beskyttet som kulturarv. Flere vil have kulturen bandlyst, men tyrefægter-miljøet siger selv, at fordømmelsen skyldes uvidenhed. De færreste ved, forklarer de, at racen Torro Bravo, som er den der bruges til tyrefægtning, er en opdrættet race, der kun bruges til dette. Den egner sig ikke til andet, da den er sky og aggressiv, kræver mere plads og har mindre kød på kroppen end kødkvæg.

Årets Sportsbillede, Reportage (vinder) (serie)

Nikolai Linares / freelance

I slutningen af hver træning får de yngste drenge lov til at lege. Alle deres heltes signatur-bevægelser bliver prøvet af og flere gange får ”tyren” ram på tyrefægteren. Alle drengene drømmer om en dag, at have deres navn øverst på plakaten og modtage den ultimative hyldest - at blive båret på skuldrene af folket ud igennem porten, ved et af de største løb i Madrid.

Årets Sportsbillede, Reportage (vinder) (serie)

Nikolai Linares / freelance

”Hvordan er det man giver hjertemassage?,” råber Emilio, mens Quique prøver at spille så død som muligt. Han blev ramt af tyren på hjul og hans venner måtte bære ham ud af arenaen. Efter nogle skub i brystet vågner han op igen. Kun få gange overlever tyren sin kamp i arenaen. Det sker kun, hvis den kæmper lige så smukt og heroisk som dens modstander. I så fald vil publikum kræve den benådet og tyren vil derefter komme tilbage til sin gård, hvor der venter den et liv som ”præmiestud”, der kun skal sørge for at bedække så mange køer som muligt. Den kommer aldrig i en ring igen.

Årets Sportsbillede, Reportage (vinder) (serie)

Nikolai Linares / freelance

Emilio har lånt sin vens hættetrøje og øver teknik på en plads i Almería. ”Jeg startede til tyrefægtning, da jeg var seks år og det fylder meget i mit liv. Mine forældre håber ikke jeg bliver tyrefægter, men det er jeg ligeglad med.”

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Nikolai Linares / freelance
Verdensmesteren fra Nordvest: Youssef Assouik er 23 år og vokset op i Nordvest i København. Han er kendt som en af de bedste thaiboksere i Norden og skal nu kæmpe om verdensmesterskabet i kampsporten K1, der minder om thaiboksning. Han er gift med Monira, og sammen har de lige fået sønnen Amin.

En flaske mælk før træning: Youssef Assouik, 23, er lige ankommet til træningslokalerne på Nørrebro. I dag har han sin kone Monira og deres søn Amin på blot et par uger med. “Ligesom Amin Jensen”, siger Youssef med et smil, der understreger, at det ikke er ham, han er opkaldt efter. Det var her i thaibokseklubben, at Monira og Youssef mødte hinanden. I montren til højre ses flere af de mesterskaber, Youssef har hjembragt til klubben.

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)
Nikolai Linares / freelance

Den bedste: ”Jeg er kun 23 år, så jeg har stadig masser af gode år i mig, hvis jeg altså kan holde mig skadesfri. Jeg ved at jeg er en af de bedste til det jeg laver, så det talent skal jeg bruge fuldt ud. Og så håber jeg at kunne leve af det i nogle år,” fortæller Youssef. Til daglig studerer Youssef til socialrådgiver. ”Jeg håber at kunne hjælpe de unge drenge der hænger ud på gaden, med at tage sig sammen, få uddannelse og være en del af det danske samfund”.

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)
Nikolai Linares / freelance

Har jeg ikke set dig før?: Der er ikke lang tid til at Youssef skal i ringen og kæmpe. En anden kæmper dukker op i omklædningsrummet efter at have vundet sin kamp og hans far er med. Han er tidligvis berørt af sin søns sejr og tager plads ved siden af Youssef. ”Har jeg ikke set dig før?,” spørger han. ”Jo, vi hilste vist på hinanden til DM sidst,” svarer Youssef og nikker.

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)
Nikolai Linares / freelance

Tigerbalsam: Duften af tigerbalsam hænger tykt i luften. Ud af højtalerne pumper lyden af amerikansk 90’er hip-hop. For kun 10 dage siden blev Youssef far og siden da har der ikke været meget tid til træning og væsentlig mindre søvn end han plejer. Og om en time skal han kæmpe om et verdensmesterskab i kampsporten K1, der minder om Thaiboksning. Men først skal kroppen masseres igennem og så skal han varme op. Youssef har vundet flere Thaiboksning-titler rundt i Norden og Europa.

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Nikolai Linares / freelance
Entréen: Youssef træder ind i Nørrebro Hallen. Der er ingen tvivl om at han er på hjemmebane. Hele salen råber taktfast hans navn. Oppe i ringen står hans spanske modstander. Om fem runder er en af dem ny verdensmester.

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Nikolai Linares / freelance
Kampen: Kampen er i gang og Youssef har godt styr på sin modstander. Efter fem runder er det ovre. Dommerne er ikke i tvivl. Youssef er ny verdensmester. ”Jeg er vildt glad for at være blevet verdensmester, men jeg synes virkelig ikke jeg var den bedste version af mig selv i dag. Det er sgu hårdt at blive far.”

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Nikolai Linares / freelance
Hjemme igen: Klokken er lidt over midnat. Youssef er lige kommet hjem til lejligheden i Rødovre. ”Jeg har glædet mig så meget til det her. Det her bælte er til dig Amin,” siger Youssef.

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Nikolai Linares / freelance
Med drengene: Youssef mødes med nogle af sine barndomsvenner uden for en kiosk i Nordvest-kvarteret i København. Det er her i området at Youssef er vokset op. De grine, taler om planer til nytår og hænger bare ud. ”Den skole vi gik på blev kåret som Danmarks dårligste skole og alle eleverne fejrede det som om vi havde vundet noget stort. Det var et kaos, hvor jeg også selv lod mig rive med. Da jeg var 12 år kom jeg i gang med Thaiboksning og kort efter dedikerede jeg al min tid til at blive god til det. Så var det slut med at rende rundt og lave ballade.”

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Sille Baltser Veilmark / fotojournaliststuderende / Information
Enheden under vandet: Synkronsvømning er en af Danmarks mindste sportsgrene, og for pigerne på GSC Synkro i Gladsaxe fylder dansen i vand en stor del af deres liv – til både træning og til konkurrencer. Men det vigtigste er sammenholdet – følelsen af at være et uundværligt medlem af gruppen.
“Det er en holdsport, ik’? Man har ligesom brug for hinanden,” siger Amalie W. Pedersen på 15 år og tilføjer: “Vi er en enhed i vandet.”

Efter konkurrencen: Synkronsvømning er en blanding af teater, dans og svømning, hvor man bevæger sig i vand til musik. Pigerne i klubben er mellem 10 og 16 år gamle og mange af dem har en fortid inden for konkurrencesvømning, men de blev trætte af, at de bare skulle svømme frem og tilbage og komme først. Men selvom om synkronsvømning kom til Danmark i 1956, er sporten ikke særlig udbredt. Der er kun 350 mennesker på landsplan, der dyrker sporten, kun 11 andre klubber at konkurrere imod, og der er ikke noget landshold.

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)
Sille Baltser Veilmark / fotojournaliststuderende / Information
Pause: Anastasia Hayles, Luna Granborg Venet, Clara Malling, Amalie W. Pedersen og Emilie Sørensen udgør A-holdet, som er de ældste og mest erfarne piger i GSC Synkro. De holder frokostpause efter at have været i vandet til et stævne i Odense. Til nogle stævner, som det i Odense, får pigerne medaljer, fordi der er så få deltagende hold.
"Jeg hader det der med, at man ikke føler man har fortjent det," siger Anastasia Hayles på 14 år.

"Ja, så får vi bare guld, fordi vi er de eneste, der er der," siger Emilie Sørensen på 16 år.

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Sille Baltser Veilmark / fotojournaliststuderende / Information
Mental forberedelse: Til konkurrencer kan pigerne stille op som hold, solo og i duet. Deres udtryk og bevægelser i vandet bliver vurderet både enkeltvis og som en helhed. Derfor kan en lille fejl gå hårdt ud over gruppens placering, fortæller Luna Granborg Venet på 15 år: "Hvis man gør det dårligt, så kan det påvirke hele holdet og så kan man godt føle lidt skyldfølelse, hvis man er den, der ligger i bunden."

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Sille Baltser Veilmark / fotojournaliststuderende / Information
Under vandet: Dansen under vand foregår til tidens popmusik: Mariah Carey, Adele og Jason de Rulo. Til stævner er der højtalere under vandet, men til træning slår træneren Mia Heide takten på en stige med en ske, mens hun råber de indledende takter så højt, at pigerne, når de stikker hovederne over vand, kan høre det for al plasken. I synkronsvømning skal det både se godt ud med flotte dragter og make-up, men det skal også koordineres til musik og med hinanden, forklarer træner Mia Heide.

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Sille Baltser Veilmark / fotojournaliststuderende / Information
Clara og Emilie: "Jeg synes, det er rart at gå til en sport og have mine venner her. Nogle gange forstår jeg ikke dem, der ikke går til en sport. Altså, hvad laver mennesker så? Ligger de bare på Netflix fra 15 til 23?« spørger Emilie Sørensen på 16 (th), og Clara Malling på 16 er enig. Synkronsvømning er hendes pusterum fra skole og hverdagsliv: »Hvor jeg trækker mig væk fra alting og er sammen med mine veninder. Jeg har det sådan, at jeg har altid Jer. I er en del af mit liv."

Årets Sportsbillede, Reportage (nomineret) (serie)

Sille Baltser Veilmark / fotojournaliststuderende / Information
Overnatning: ”Vi er ikke bare et hold. Vi er veninder," siger Emilie Sørensen. Her er det Line Holm på 14 år (tv) og Signe Støttrup på 13 år (th) som er på vej i seng i en stor gymnastiksal sammen med de resterende deltagere til et stævne i Odense. 

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie) 

Mathias Svold & Ulrik Hasemann/freelance

Kystland: Vi er aldrig mere end 50 kilometer fra havet i Danmark. De allestedsnærværende kyster er en indgroet del af den danske identitet. Ofte blide og romantiske, som vi kender dem i guldalderens malerier og Adam Oehlenschlägers digte. Men truslen lurer altid rundt om hjørnet. Havet æder sig unådigt ind i kysten, det omskiftelige vejr raser, mens de omkringliggende verdenshave stiger. Vores 8.750 kilometer kyst er en arbejdsplads, et pusterum, en turistattraktion, en politisk kampplads. Dette fotoprojekt udforsker værdien af vores evigt foranderlige kyster i spændingsfeltet mellem mennesker og natur.


Aarhus. For få år siden havde vandglade aarhusianere udsigt til en industrihavn, når de badede ved stranden Den Permanente. I dag har de udsigt til en eksklusiv bydel. Når Aarhus ø er færdigudviklet, bliver det hjem for 12.000 byboere. De ti største byer i Danmark ligger ved kysten, for havne har altid haft en vigtig betydning. Men for hundrede år siden var byernes havne udelukkende industri. I dag er kraner, containere og skibsværfter ved at blive skiftet ud med tætliggende højhuse, der kæmper om havudsigten på havnefronterne. 

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold & Ulrik Hasemann/freelance

Vejlby Strand. Når Vesterhavets bølger slår mod kysten, trækker det sand ud, og som et pendul æder havet sig ind i landet. Derfor er kystdirektoratet i gang med en omfattende sandfodring på Vejlby Strand - et af landets mest sårbare steder for erosion. Et skib pumper sand fra havbunden op og sprøjter det ud over stranden gennem et rør. Den bliver nogle steder to-tre meter højere, end den var før sandfodringen, og mængden af sand svarer til, hvad der kan være i 85.000 lastbiler. Om få år skal processen gentages igen, når bølgerne atter en gang har trukket det tilførte sand med sig ud i havet.

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold & Ulrik Hasemann/freelance

Guldborgsund. Hver dag starter Cextin Jørgensen på 67 år sin båd op i havnen i Guldborg for at sejle ud til sine 3.000 ruser. Cextin er en af de eneste erhvervsfiskere, der stadig fisker i det smalle farvand mellem Lolland og Falster. Udfordringen er den lille invasive fisk Sortmundet kutling. Siden den første fangst i Danmark i 2008 er bestanden vokset kolossalt, og i dag er arten altdominerende omkring Lolland-Falster og Sydsjælland, hvor den udkonkurrerer andre arter.

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold & Ulrik Hasemann/freelance

Søndervig Strand. “Hvis Jesus kunne prædike ved havet, så kan jeg vel også,” siger Ole Lange. Han er præst i Ny Sogn Kirke og holder i sommerhalvåret jævnligt gudstjenester ved stranden. En gruppe på 45 har trodset regnen og stimler nu tæt sammen omkring Ole. Der er ingen medbragt mikrofon, orgel eller alter, for havet er ifølge Ole det bedste alter, der findes. “Mødet med havet er altid det samme og altid noget nyt. Det er uendeligt og større end os selv. Ligesom Gud. Det får dermed en religiøs betydning.”

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold & Ulrik Hasemann/freelance

Rudkøbing Strand. Der er sejrssang i havet, for U14-pigerne fra Bogense G&IF har netop vundet fodboldkampen 2-1 over Rudkøbing Boldklub.

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold & Ulrik Hasemann/freelance

Rødhus Strand. ”Det er faktisk utroligt så mange steder i Danmark, man kan have sex i naturen uforstyrret. Det skulle man ikke lige tro,” siger han. ”Det giver en særlig frihedsfølelse,” supplerer hun. ”På en måde er det som at finde tilbage til urmennesket.”

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold & Ulrik Hasemann/freelance

Vesterhavet. “Det gælder om at bevare Adgangen for Befolkningen til den Del af Danmark, som har historiske, æstetiske eller naturvidenskabelige Værdier, og her har Samfundet, forekommer det mig, en Opgave, som det ikke paa nogen Maade tør skyde fra sig” - AC Meyer (S) ved behandling af Lov om Naturfredning, 1917. Den første lov, der beskyttede kysterne og sikrede danskerne den frie adgang.

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold & Ulrik Hasemann/freelance

Aarhus. For få år siden havde vandglade aarhusianere udsigt til en industrihavn, når de badede ved stranden Den Permenente. I dag har de udsigt til en eksklusiv bydel. Når Aarhus Ø er færdigudviklet, bliver det hjem for 12.000 byboere. De ti største byer i Danmark ligger ved kysten, for havne har altid haft en vigtig betydning. Men for hundrede år siden var byernes havne udelukkende industri. I dag er kraner, containere og skibsværfter ved at blive skiftet ud med tætliggende højhuse, der kæmper om havudsigten på havnefronterne.

Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)

Sigrid Nygaard / Information
Familien Dansk Folkeparti: Familien Gall blev for alvor kendt i offentligheden med deres medvirken på plakaten “Vores Danmark – der er så meget, vi skal passe på” for Dansk Folkeparti. Ved kommunalvalget 2017 kæmpede familiens hustru og mor Christel Gall om at blive rådmand i Odense, men Dansk Folkeparti mistede et mandat. Odenses nye røde borgmester fik et kanonvalg, og den rådmandspost, Gall havde håbet på, gik i stedet til de konservative.
Efter en travl dag er familien Gall samlet til aftensmad og en omgang 'Huset på Christianshavn' i deres hjem i Odense. Familien blev for alvor kendt i offentligheden ved reklamekampagnen for Dansk Folkeparti med den photoshoppede golden retriever.
Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)
Sigrid Nygaard / Information

»Vi tænkte da over, hvordan det ville være for børnene at blive set på den måde. Dengang var de seks og ni år, og vi sagde til dem: ’I risikerer at blive drillet’. Men de var med på den,« siger Thomas Gall om at hans børn skulle medvirke på den omdiskuterede kampagneplakat for DF.

Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)

Sigrid Nygaard / Information
Siden 2003 har Christel Gall haft sin egen piercingsalon. Den er indrettet i husets kælder, hvor manden Thomas Gall også har køreskole. Man bestiller ikke tid, og hun arbejder kun, hvis dørklokken ringer.

Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)

Sigrid Nygaard / Information
Christel Gall er tidligere stripper, har sin egen piercingsalon og er byrådsmedlem. Hun ved godt, at der er en del, der tænker: Hvad skal hun i kommunalpolitik? »De fleste andre politikere taler et andet sprog – også indbyrdes. Men det er altså også milevidt fra mange vælgere. Jeg er glad for, at der i Dansk Folkeparti er plads til lavt uddannede og ufaglærte. Det er ekstremt ensomt at være byrådsmedlem. Og man kan godt indimellem være i tvivl om, hvorvidt alle de andre mener, man er pladsen værdig.« 
Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)
Sigrid Nygaard / Information

Thomas Gall har indrettet træningsrum på første sal i familiens villa. Ægteparret er stort set altid sammen og meldte sig begge ind i Dansk Folkeparti i 2003. Siden fik de børnene Svend Asbjørn og Anna – født den samme dato med tre års mellemrum.

Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)

Sigrid Nygaard / Information
Man kan godt kende Erik Christensen fra DF-familieplakaten, selv om håret i dag står lidt mere ud til alle sider. Han er ikke blevet klippet siden han i forsommeren blev ramt af en blodprop. Christel hjælper ham og hans kone Lene ned til den lokal frisørsalon. 
Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)
Sigrid Nygaard / Information

Til sit første kommunalvalg fik Christel Gall 642 personlige stemmer i Odense. Denne gang får hun langt mere travlt under valgkampen, så Thomas Gall og Christels mor kommer til at tage sig af hjemmefronten.

Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)

Linda Kastrup / Berlingske
Puttefest: Til ‘Puttefest’ i Dyrehaven nord for København, hvor hovedstadens gymnasieelever samles og fester og drikker.
'Putterne' er de nye 1.g-elever, der må finde sig i at blive dekoreret med tusch som en slags indvielse i gymnasiet.
Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)
Linda Kastrup / Berlingske

Det handler først og fremmest om at drikke, og der findes forskellige discipliner/måder at indtage alkohol på.

Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)

Linda Kastrup / Berlingske
Eleverne fremhæver 'puttefesten' som et af gymnasieårets store sociale arrangementer.

Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)

Linda Kastrup / Berlingske
Der opstår venskaber med mere under 'puttefest' i Dyrehaven.

Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)

Linda Kastrup / Berlingske
Der findes 'øl-bong', øl-stafet og øl- alt muligt samt bare almindelig 'nu bunder vi' - det handler mest om at drikke øl.

Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)

Linda Kastrup / Berlingske
Røde Kors samaritter - i alt 17 plus to læger - arbejder med at samle ofrene for drukfesten op og om nødvendigt køre dem til udpumpning.
Årets Reportage, Danmark (nomineret) (serie)
Linda Kastrup / Berlingske

Både forældreorganisationer, politi, socialvæsen, Røde Kors, Natteravnene m. fl. holder hvert år møde for at sikre, at 'puttefesten' ikke fører til personlige tragedier - pigen på billedet vendte tilbage til sine venner.

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Mads Nissen / Politiken

Ngueny – en landsbys kamp for overlevelse:

Historien om landsbyen Ngueny er meget simpel. Den handler om at klare sig. Om at komme fra morgen til aften, fra i dag til i morgen. Livets mening er at beholde det og så se, hvad der sker. Det er det, krig og sult gør ved mennesker, og sådan er det lige nu i Sydsudan – landet der kun er seks år gammelt, men allerede er ved at slå sig selv ihjel.

Sydsudan oplever lige nu verdens tredjestørste flygtningekrise efter Syrien og Afghanistan. Mere end fire millioner mennesker er blevet tvunget væk fra deres hjem på grund af en etnisk borgerkrig mellem Dinka- og Nuer-stammerne.


Pout Gew Dor ligger på en briks. Så afkræftet, at han ikke formår at rejse sig og stille sig i køen til den længe ventede nødhjælp fra World Food Programme, der omsider er kommet til landsbyen. Det anslås, at i alt fem millioner mennesker, svarende til over 40 % af befolkningen i Sydsudan, har et akut behov for mad. For første gang i flere år kommer der nu nødhjælp til den fjerntliggende landsby Ngueny. 


Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Mads Nissen / Politiken

60 procent af den sydsudanesiske befolkning er kristne, og selvom Ngueny ikke består af mere end 20-30 lerhytter, har landsbyen alligevel en stor og aktiv kristen meninghed. Her er Rebecca, Mary, Sarah, Mary og Mary ved at synge for at komme tættere på gud og håbet. Ngueny er en landsby, men den ligner mere en ø fra luften. Det mosgrønne hav af sump strækker sig fra horisont til horisont i Upper Nile State i Sydsudans nordøstlige hjørne, op mod grænsen til Etiopien.

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Mads Nissen / Politiken

Siden 2014 har UNICEF og WFP benyttet de såkaldte rapid response missions i et forsøg på at få hjælp frem til de fjerne områder af Sydsudan. Særlige teams flyves ind for at tælle og registrere indbyggerne, så de kan få fødevarehjælp, vaccination og lidt lægebehandling. Og for første gang i flere år kommer helikopterne her til landsbyen Ngueny. FN vurderer, at over en kvart million børn i Sydsudan er alvorligt underernærede, og over en million børn er i fare at blive det.

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Mads Nissen / Politiken

Rygtet spreder sig hurtigt. I løbet af nogle dage oversvømmes landsbyen - ikke af vand, men af tusinder af mennesker fra distriktet, der møder op for at blive talt og registreret, så de kan få del i nødhjælpen. Fronten mellem regeringshæren SPLA og rebelhæren SPLA-IO ligger højst 50 kilometer væk. Men her i regntiden vil det tage en voksen mand fire-fem dage at vandre derhen gennem sumpen - lange strækninger med vand op til brystet. Med andre ord: Det beskytter lidt. At bo så afsides.

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Mads Nissen / Politiken

Tæpper og gryder på hovedet, børn på skuldrene og babyer som skubbes frem i små sivbåde. Langsomt bevæger de udmattede, udsultede familier sig gennem sumpvandet. Nogle går i flere dage for at få del i lægehjælp og madrationer. Det er tungt at bevæge sig gennem sumpen. Fødderne sidder fast i mudderet, man kan skære sig på sivene, og i vandet findes slanger og parasitter. Mange får også - som moderen forrest - øjeninfektioner som følge af det beskidte vand.

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Mads Nissen / Politiken

Folk i området omkring Ngueny tilhører Nuer-stammen, og da den regeringskontrollerende Dinka-stamme udfører etniske udrensninger på Nuerne, føler de ikke, at de har andet valg end at støtte Nuer-stammens egen rebelhær SPLA-IO. Landsbyen er på mange måder præget af konflikten, enten fordi deres sønner deltager i den væbnede kamp, fordi de selv er flygtet hertil eller blot fordi de må leve med frygten ved at bo i en afsides sump med fjenden inden for rækkevidde. Her ses to geværer ved en seng.

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Mads Nissen / Politiken

Historien om verdens yngste nation er tragisk. I 2011 løsrev Sydsudan sig efter mange års borgerkrig med Sudan, men allerede to år efter brød alliancen mellem Dinka- og Nuer-stammen sammen, og borgerkrig brød ud. Omkring 300.000 skønnes at være blevet dræbt i løbet af de fire års borgerkrig, og fire millioner er ifølge FN på flugt fra krigen. De to millioner er flygtet til nabolandene, mens to millioner er på flugt i deres eget land. 63 procent af alle landets flygtninge er under 18 år. En mand fisker på Nilen.

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Mads Nissen / Politiken

Den blot tre måneder gamle pige Nyajema sidder i favnen på sin morfar Riak Gek, som i et roligt øjeblik nyder udsigten og stilheden over Nguenyes sumpe.

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Mads Nissen / Politiken
Grønne marker. Hvide streger. Røde spor: USA’s og Europas enorme appetit på kokain og cannabis har resulteret i en historisk stor produktion i de sydamerikanske andeslande. Til trods for fredsaftalen i 2016 med FARC- guerillaen har Colombia aldrig produceret mere kokain end lige nu. Store landområder, hvor coca- og cannabisplanterne gror, er reeelt uden for regeringens kontrol, og de millioner af smuglerdollars og den lette adgang til hårde stoffer skaber vold, afhængighed og stor ustabilitet i regionen.

Lejemordere. Jon Eider på 19 år viser den pistol, han bruger til røverier, lejemord og til at forsvare sig selv og sin bande med. Han og vennerne Joan til venstre og Brian til højre bor i et af Colombias mest voldelige kvarterer: Potrero Grande i Cali.

På et tidspunkt begik Brian et lejemord næsten hver uge for at betale for sit stofmisbrug, men lige nu prøver han at komme væk både fra det og bandemiljøet. Når Jon bliver spurgt til sine fremtidsplaner, svarer han roligt og fattet: »Hvis ikke jeg er i fængsel, er jeg helt sikkert i en kiste. Skudt. Død«.

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Mads Nissen / Politiken
En taxachauffør er blevet myrdet med adskillige skud på klos hold. Mordet formodes at være en "ajuste de cuentas" - en slags gadejustits - en banderelateret straf for en ugerning, taxachaufførens søn har begået. 

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Mads Nissen / Politiken
Et anonymt bandemedlem sniffer kokain fra sin hånd. Folk flyttede til Cali-bydelen
Potrero Grande for omkring 10 år siden, men området er allerede blandt de allermest voldelige i Colombia. Ekstrem fattigdom, arbejdsløshed og manglende muligheder har skabt en sort spiral af omfattende stofmisbrug og handel (kokain, crack og cannabis), vold som levevej og store sociale problemer i familierne. 

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Mads Nissen / Politiken
En siddende kvinde sælger kokain i små breve uden foran en spillehal i Cali-bydelen Potrero Grande. Bag hende står tallet 15, der tydeligt signalerer den bande, som regerer i dette lille område af bydelen. Hver eneste gade er styret af en bande, og ofte styrer den samme bande ikke mere end et par gader, hvilket gør det svært for beboerne at bevæge sig sikkert rundt pga. de konstant skiftende alliancer og tilhørsforhold.

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Mads Nissen / Politiken
To unge mænd, stærkt påvirket af hårde stoffer, er blevet anholdt af politiet på grund af slagsmål i en socialt belastet forstad til Bogotá. 

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Mads Nissen / Politiken
En stor mængde topskud fra cannabis er netop blevet klargjort i bondens eget hjem og venter nu på at blive transporteret videre til salg. Som hovedregel sælger bønderne deres varer til bander, der transporter stofferne videre til en havn, hvorfra det lastes i containere og efter nogle omveje lader i modtagerlandende i Europa eller USA. Indtil for nyligt blev området kontrolleret af guerillagruppen FARC, men da de nedlagde våbene, oprettede de lokale bønder deres eget vagtværn, som nu beskytter afgrøderne og forhindrer uønskede bander i at trænge ind i området.

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Mads Nissen / Politiken
En stor mængde topskud fra cannabis er netop blevet klargjort i bondens eget hjem og venter nu på at blive transporteret videre til salg. Som hovedregel sælger bønderne deres varer til bander, der transporter stofferne videre til en havn, hvorfra det lastes i containere og efter nogle omveje lader i modtagerlandende i Europa eller USA. Indtil for nyligt blev området kontrolleret af guerillagruppen FARC, men da de nedlagde våbene, oprettede de lokale bønder deres eget vagtværn, som nu beskytter afgrøderne og forhindrer uønskede bander i at trænge ind i området.

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Mads Nissen / Politiken
Cannabis så langt øjet rækker. I bjergene omkring byen Corinto dyrkes både cannabis og kokablade i stor stil. For at få cannabisplanterne til at producere hurtigere og kraftigere skunk tænder bønderne elektrisk lys over markerne i plantens første to måneder. Når mørket sænker sig, ser man for alvor, hvor omfattende produktionen er. Stort set samtlige hvide lys – i forgrunden og helt bagerst i horisonten – er cannabislamper. De ældre cannabisplanter og de tusindvis af kokamarker gemmer sig stadig i mørket. 

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Asger Ladefoged / Berlingske
Strandet: Gemt væk bag den centrale busstation, få minutters gang fra centrum af Beograd, ligger de nedlagte lagerbygninger, hvor omkring 1.000 flygtninge og migranter opholder sig. De er flygtet og rejst fra enten Afghanistan eller Pakistan. Nogle på grund af Taliban, nogle på grund af manglende tro på samfundet, og på at der findes en fremtid i deres hjemland.

Proceduren gentager sig hver dag. Folk småløber, kommer ud fra gemmerne og samles hurtigt på række foran den hvide anhængervogn på pladsen mellem de gamle lagerhaller.

Hver dag klokken 13 serverer en lokal NGO et gratis, varmt måltid. Mange formår at kaste maden hurtigt nok ned til at få serveret to portioner, inden gryderne er tomme.

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Asger Ladefoged / Berlingske
Hver anden uge sker det. Muhammed Ashrat på 25 varmer vandet over bålet, smider tøjet og går i gang med at vaske sig – i minus fem grader. Han kom til Serbien for syv måneder siden, og håber, at han får muligheden for at krydse grænsen om komme til Italien. 
Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)
Asger Ladefoged / Berlingske

”Is the border open,” bliver der jævnligt spurgt, når man nærmer sig varmen fra bålet. Om natten ryger temperaturen nemt ned til minus 12-15 grader. Der interimistiske bålplads udenfor de forfaldne lagerbygninger fungerer som mødested for de mange flygtninge og migranter, der alle venter på at kunne krydse grænsen til EU.

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Asger Ladefoged / Berlingske
Forholdene er kummerlige, men omkring 1000 flygtninge og migranter vælger stadigvæk, at bo i de nedlagte lagerhaller. Af frygt for at blive deporteret til Bulgarien, hvor de fleste har fået registeret deres fingreaftryk, fravælger de at flytte til nogle af Serbiens officielle flygtningelejre – selvom der er plads. Mange fortæller, at de er bange for at blive spærret inde lejrene, miste deres frihed og derfor misse en potentiel chance for at krydse grænsen til EU.   

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Asger Ladefoged / Berlingske
Læger Uden Grænser vurderer at der i øjeblikket befinder sig omkring 1000 mandlige flygtninge og migranter i industriområdet bag Beograds busstation. Efter et stort pres fra internationale NGO’er er den serbiske regering langsomt begyndt at flytte folk fra lagerbygningerne til en nyopført flygtningelejr i udkanten af byen. I dag rykker omkring 60 personer ind i lejeren. 
Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)
Asger Ladefoged / Berlingske

Klokken er halv to om eftermiddagen. Tre afghanske mænd er endnu ikke stået op, pakket ind i tæpper for at holde varmen. Udover de udfordrende frostgrader, er hudsygdomme og infektioner i sår et stort problem blandt de strandede mænd, der bor i lagerbygningerne. ”Vi behandler omkring 100 personer hver dag, hvor lus, fnat og infektioner er de hyppigste problemer. Når man sover så under så kummerlige forhold, som tilfældet i øjeblikket er, er det umuligt at undgå den slags,” fortæller Momcilo Djurdjevic, der er læge for Læger Uden Grænser, der er tilstede i Beograd.

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Asger Ladefoged / Berlingske
De fleste har boet i lagerbygningerne i 3-4 måneder, mens enkelte andre fortæller, at de har opholdt sig der dobbelt så længe. Fælles for alle handler det om, at få tiden til at gå, indtil mulighederne byder sig for at krydse grænsen til enten Ungarn eller Kroatien. Om aftenen trænger de fleste ind i bygningerne, hvor røgen er uudholdelig tæt, men temperaturen er mindre bidsk end udenfor. Mange går tidligt i seng, mens andre holder varmen omkring bålet – her med dans og sang. 

Årets Reportage, Udland (nomineret) (serie)

Asger Ladefoged / Berlingske
En dreng har midlertidigt opgivet planen om at komme ind i EU og sidder nu i bussen på vej til en af Serbiens officielle flygtningelejre. 

Årets Danske Hverdagsbillede (vinder)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / Politiken

“Jeg lever i et luftlag af ingenting”.

De er svære at se ved første øjekast i Den Brune Kødby ved Halmtorvet i København. I mørket under tilkørselsramperne sidder Arash, hvis navn er ændret af hensyn til hans sag. Han er 24 år og afvist asylansøger fra Iran. Han er gået under jorden og gennemlever en daglig kamp med sit misbrug i et miljø, hvor tiden kun går med at dulme abstinenser. Arash har været halvandet år på Bornholm og hører egentlig til Udrejsecenter Sjælsmark i udkanten af København. Men det er mere end otte måneder siden, han sidst har været der. Nu er det anonyme stofindtagelsesrum H17 og området omkring hans levested.

Arash har fuldstændig styr på, hvor mange skridt der er fra H17 til Istedgade og Hovedbanegården – den såkaldte gyldne trekant. Når han vågner, starter møllen forfra. “Jeg stjæler ikke fra andre. Sådan et menneske er jeg bare ikke”. Men for at få råd til sit daglige forbrug køber Arash stoffer og videresælger det. Han kender et sted, hvor han kan købe rygeheroinen til en god pris. Stofferne sælger han til det dobbelte, og han kan derved få råd til sit eget misbrug på minimum tre gram om dagen. Gerne fem.

Årets Danske Hverdagsbillede (nomineret)

Morten Lau-Nielsen / fotojournaliststuderende / Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Min ungdom: Halbal.

Årets Danske Hverdagsbillede (nomineret)

Lasse Kofod / freelance
Zombieland eller spisetid? Klokken 18.20 på den nye del af Islands Brygge. Enten er det spisetid i velfærdsland, eller også har en zombieinvasion raseret byen.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Janus Engel Rasmussen / freelance

Det Nationale Immunsystem: Sandsynlighed + Konsekvens = Risiko: Det er formlen, som Beredskabsstyrelsen bruger til at kortlægge de største trusler mod Danmark. Sandsynligheden beskriver den viden og erfaring, myndighederne har til rådighed for at kunne regne ud hvor, hvorfor, hvor ofte og hvornår en given hændelse sker. Konsekvensen beskriver, hvilke skader, følgevirkninger og kaskadeeffekter en given hændelse kan medføre. Dette projekt undersøger, hvordan vi garderer os mod de trusler, Danmark står over for. Dette er en fortælling om det nationale beredskab. 

Terrorhandlinger: Under en terrorøvelse i Aalborg skal forsvarets ammunitionsrydningstjeneste afmontere en bilbombeattrap. Det foregår, ved at en person i bombebeskyttelsesdragt manuelt placerer en slags trigger nær attrappen, hvorefter rulle-marie-robotten kører ind og detonerer ’bomben’. Normalt bliver denne person fragtet på en ATV, men i dag måtte han presse sig ind på forsædet af en bil.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Janus Engel Rasmussen / freelance

Højvirulente sygdomme:En ung pige bliver vaccineret mod livmoderhalskræft hos Amagercenterets læger. Børnevaccinationsprogrammet er i sig selv en vigtig årsag til, at højvirulente – altså meget smitsomme og farlige – sygdomme forekommer sjældent. Der har dog gennem det seneste årti været vigende tilslutning til dele af det, specielt HPV-vaccinen for piger, der blev en del af programmet i 2009.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Janus Engel Rasmussen / freelance

Oversvømmelser fra havet: Danmarks Meteorologiske Institut spiller en kæmpe rolle i det danske beredskab. I takt med udviklingen af vejrmodeller og supercomputere bliver det nemmere at varsle risikable vejrhændelser. DMI købte i foråret 2016 en ny supercomputer, som spiller en uvurderlig rolle i det danske beredskab. For at spare penge på nedkølingen af denne valgte man at stille den på Island. I kælderen hos DMI står nu servere, der spejles med supercomputeren to gange i døgnet.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Janus Engel Rasmussen / freelance

Solstorme: Det geomagnetiske nulpunkt bliver kalibreret af Lars Pedersen fra DTU Space, der ligger nær Brorfelde Observatorium på Vestsjælland, for at varsle ændringer i den geomagnetiske stråling, der påvirker Jorden. Nulpunktet er placeret her for at undgå forstyrrelser fra højspændingsledninger, som f.eks. går langs de fleste jernbanestrækninger.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Janus Engel Rasmussen / freelance

Nukleare hændelser: En hånd fra sundhedspersonalet rører ved en reaktorsilo på Risø, hvori der er støbt bittesmå blykugler ind i betonen. Sundhedspersonalet, der varetager de radioaktive målinger forbundet med dekommissioneringen på Risø, deres viden og udstyr, er en vigtig brik, hvis et atomuheld eller en atombombe skulle påvirke dansk territorium.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Janus Engel Rasmussen / freelance

Maritime ulykker: En telegrafist fra Lyngby Radio modtager opkald fra havet. Lyngby Radio faciliterer telekommunikation mellem land og vand. Fra 1923 og frem lå denne tjeneste hos Post- og Telegrafvæsnet i Lyngby. I 2014 hjemtog staten opgaven til forsvaret, og Lyngby Radio og dets telegrafister er nu flyttet til Aarhus og holder til i søværnets bunker i Aarhus – den fælles redningscentral for søværnet og flyvevåbnet. Den danske eftersøgnings- og redningstjeneste udfører omtrent 350 søredningsoperationer årligt.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Janus Engel Rasmussen / freelance

Ekstremregn: Det er svært at varsle om skybrud, da de er meget lokale fænomener. Om sommeren samler varmen sig over de tætte bebyggelser, hvilket skaber lufttemperaturer, der er højere end i omgivelserne. Byplanlægning er derfor en nøglekomponent i forebyggelsen af skybrud. Som Roskilde Skatepark der er bygget som et stort ekstremregnsdræn for en stor del af byen.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Janus Engel Rasmussen / freelance

Orkaner og stærke storme: Hvis en given hændelse er af alvorlig karakter, træder Beredskabsstyrelsen til fra et af sine fem centre. I Danmark har der i det store hele faktisk været værnepligt siden vikingetidens ledingsystem, men det system, som vi kender i dag, blev indført ved lov i 1849, hvor også det særlige danske lodtrækningssystem blev indført. Der holdes session næsten hver eneste dag året rundt. Beredskabsstyrelsen har værnepligtige i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge. Der er venteliste på alle centre.

Årets Åben Klasse (nomineret) (serie)

Lasse Kofod / freelance
Svin: Den ligner os, grisen. Cirka samme opbygning og genetik. En nyfødt grisling vejer omtrent det samme som et spædbarn. Der fødes 39 millioner grise i Danmark hvert år. Vi ser sjældent en gris i landskabet, men store gårdlænger med små vinduer akkompagneret af en stank, der får de fleste til at rulle vinduet op og slukke for airconditionen. I supermarkederne er den overalt. Bacon, pølse, leverpostej. Men grisen er ikke kun mad: Politiske slagsmål, MRSA og medicinske forsøg bruges grisen også til.

Hud: En to dage gammel gris ligger på operationsbordet på Aarhus Universitetshospital. Her laves der forsøg for at se, hvordan spæde grises hjerner reagerer på lavt iltindhold.
Årets Åben Klasse (nomineret) (serie)
Lasse Kofod / freelance

Far: Min far har altid lavet sin egen leverpostej fra bunden. Duften af kardemomme i hele huset glemmer jeg aldrig.

Årets Åben Klasse (nomineret) (serie)
Lasse Kofod / freelance

MRSA-test: MRSA er blevet et af tidens store problemer med den moderne griseproduktion. Den multiresistente bakterie findes i 88 procent (feb. 2017) af alle svinestalde i Danmark. I 2010 gjaldt det 16 procent. Nogle forskere frygter, at den vil skabe en epidemi blandt mennesker. Derfor laver DTU Veterinærinstitut et forsøg, hvor de måler mængden af MRSA bakterier i en svinestald i et forsøg på at lære bakterien bedre at kende.

Årets Åben Klasse (nomineret) (serie)

Lasse Kofod / freelance
MRSA-gift: MRSA-bakterien er sådan set let nok at fjerne - der skal blot gøres rent. Men det er svært i en svinesti der også skal producere grise. Derfor sprøjtes der giftstof ud i en af forsøgsstaldende i DTU's forsøg. Det skal dræbe bakterierne, men påvirker efter sigende ikke grisene. Der bliver sprøjtet hver tirsdag og fredag, og hver mandag tages der prøver for at måle mængden af MRSA-bakterier.

Årets Åben Klasse (nomineret) (serie)

Lasse Kofod / freelance
Ornestation Mors: ”Vi gi'r en hånd med" er sloganet på Ornestationen Mors. Deres 800 avlsorner bliver tappet for sæd to gange om ugen. De er en del af en udvalgt skare af top-avlsdyr der sikrer Danmark et stort forspring i konkurrence om at levere godt og billigt svinekød. Ornerne springer op på en metalbuk der skal minde om en so. Så begynder de at sprøjte sæd ud. Sædtapperne tager ornens penis i hånden og fører den ned i en plastikbeholder. De har, til at begynde med, tre lag plastikhandsker på.

Årets Åben Klasse (nomineret) (serie)

Lasse Kofod / freelance
I kælderen under Skejby Sygehus har Aarhus Universitet sit Institut for Klinisk Medicin. Her skal medicinstuderende lære at operere. Grise bruges som forsøgsdyr fordi de har nogenlunde samme opbygning og størrelse som et menneske. Undervisningen foregår som en rigtig operation: Grisen er levende, men bedøvet, de studerende arbejder to og to sammen under vejledning af en uddannet kirurg eller læge.

Årets Åben Klasse (nomineret) (serie)

Lasse Kofod / freelance
Grisefest: I 1960'erne startede Simon Spies et nyt koncept i charterturismen: Grisefester. Da de var mest populære fyldte Spies hver dag, ugen rundt, ti fyldte turistbusser fra hoteller i Sydspanien ud til gårde som lagde gulv til hønefulde danskere. Der blev drukket dårlig rødvin og spist helstegt pattegris.
I dag vil folk hellere til Thailand. Men rundt om i landet afholdes der stadig grisefester - som her i Billum Forsamlingshus lidt nord for Varde.

Årets Åben Klasse (nomineret) (serie)

Lasse Kofod / freelance
Flæskesteg: Man kommer ikke uden om flæskestegen. Med sit sprøde skind og saftige kød er det en favorit til julemaden i de danske hjem. Men den serveres også uden for "sæson" - som her på Grøften i Tivoli.

Årets Åben Klasse (nomineret)

Louise Herrche Serup / fotojournaliststuderende / Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
"Generelt er ingen blevet fyret for eksempelvis at nægte at hoppe nøgen i poolen. Det er ikke sådan, jeg eksekverer mit virke".
Sådan sagde selskabets stifter Peter Aalbæk Jensen blandt andet, efter
at flere unge kvinder var stået frem og kaldt arbejdskulturen på Zentropa ydmygende, nedbrydende og chikanerende.

Årets Lange Indslag, tv/web

Jacob Ehrbahn / Politiken

En morgen på havet ud for Libyens kyst er to motorbåde fra det tyske ngo- redningsskib 'Sea-Watch 2' sat af sted i hver sin retning mod to overfyldte flygtningebåde. Men så sker det. Den ene motorbåd - med politikens fotograf om bord - får et nødopkald fra kollegerne på det andet redningsfartøj, og alvoren er ikke til at misforstå: En gummibåd med 120 flygtninge er pludselig punkteret. Folk falder og springer i vandet. Og da mandskabet fra Sea-Watch forsøger at hjælpe dem, kommer de til at tage så mange mennesker om bord på redningsbåden, at den også er i fare for at gå ned midt ude på havet.

Årets Lange Indslag, tv/web (nomineret)

Kasper Løftgaard / freelance
Hawkins: Portræt af Hawkins Boyce, en ung rodeo-cowboy fra Idaho.

Årets Lange Indslag, tv/web (nomineret)

Morten Lau-Nielsen & Anne Bæk / fotojournaliststuderende / Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Brevet: 10-årige Abdi spiller håndbold og drømmer om at blive professionel. Han leger med sine venner og er glad for at gå i skole. Men fortiden fra Somalia plager ham stadig, og det bliver ikke bedre, da Abdis familie modtager et uventet brev fra Udlændingestyrelsen. Abdi og hans familie er en ud af flere hundrede familier i Danmark, som har fået deres opholdstilladelse genovervejet, efter at en ny rapport konkluderede, at Somalia er blevet et mere sikkert land. Flere NGO’er påpeger imidlertid det modsatte, og hver uge bliver civile dræbt ved målrettede angreb.

Årets Korte Indslag, tv/web

Laura Bisgaard Krogh, Marie Bentzon Sørensen & Olivia Loftlund / fotojournaliststuderende / Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Da Anna startede sit arbejde som assistent for Chorouq, havde hun aldrig forestillet sig, at de ville blive så tætte. Anna og Chorouq har en uge tilbage af deres ophold på Egmont Højskolen. Her bor spastikere og deres assistenter side om side og er sammen alle timer i døgnet, hvor arbejdet og venskabet flyder sammen.

Årets Korte Indslag, tv/web (nomineret)

Emilie Thejll-Madsen /Politiken
Fra mit vindue i al-Baa: Da Israel besatte Vestbredden for 50 år siden, nægtede Atta Jaber og hans familie at forlade deres land. Fra vinduet i familiens stue kan de se den israelske bosættelse Kiryat Arba. Ifølge international lov er Kiryat Arba bygget ulovligt på palæstinensisk land. Atta kæmper for at kunne forsørge sin familie, der lever i frygten for de israelske bosættere.

Årets Korte Indslag, tv/web (nomineret)

Heidi Skibsted / Politiken
Frederik & Jette Elisabeth: Hun er 62 år. Han er 32 år. De mødtes på datingapp'en Tinder. Nu er Jette Elisabeth og Frederik smaskforelskede og bor sammen.

Åben Klasse, tv/web

Anders Rye Skjoldjensen & Rune Aarestrup Pedersen / fotojournaliststuderende / Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2017 har været det mest ekstreme år med skovbrande i Californiens historie. Den mest fatale brand nogensinde kostede i starten af oktober mere end 42 mennesker livet, da den hærgede hele boligområder i Sonoma County og Napa Valley. Frygten for, at 2018 bliver endnu værre er stor, især set i lyset af nyere tids klimaforandringer. Projektet prøver at se på konsekvenserne af dette og på en mulig løsning for fremtiden. "Det der stadig står" er en multimedie produktion i tekst, fotos og video. 

Link til produktionen

Årets Åben Klasse, tv/web (nomineret)

Heidi Skibsted / Politiken
Bliver man lykkelig af jagten på den perfekte krop: Digital fortælling om jagten på den perfekte krop. Emilie skal stille op i en bikini-fitness-konkurrence og kæmper med at få sin krop i form. Hun kæmper også med indre dæmoner fra fortiden og tvivler på, om konkurrencen er udfordringerne værd.
Produktionen er en one-scroll lineær fortælling med flere videobidder undervejs. 
Link til produktionen

Årets Pressefoto 2017

Udstillingen åbnede på Det Kgl. Bibliotek, København.
168 medlemmer af Pressefotografforbundet deltog i konkurrencen og indsendte tilsammen 1.992 fotos og 49 tv/webproduktioner.
Dommere:
Lars Dareberg (foto), pressefotograf, freelancer, Sverige
Lisa Flood (tv og web), videojournalist, Danmark
Mette Mørk (foto), fotojournalist, Vejle Amts Folkeblad, Danmark
Mette Sandbye (foto), professor i fotografi, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, Danmark
Nicolai Brix (tv og web), tilrettelægger og kameramand, freelance, Danmark
Peter Hove Olesen (foto), fotojournalist, Politiken, Danmark
Sofie Amalie Klougart (foto), dokumentarisk fotograf, freelance, Danmark
Theis Mortensen (tv og web), kameramand, freelance kameramand kombineret med et job som tv- og stillfotograf hos Mikkeller, Danmark
Using Format