Årets Pressefoto 2019

Godhavnsdrengene: “Vi var i 1960’erne og 70’erne på vej mod ny velstand, hvor vi troede på lige muligheder. Bare ikke for jer. Godhavn og andre børnehjem lå som uhyggelige tidslommer, der blev holdt udenfor. I mistede den ene barndom, vi har i vores liv.” Statsminister Mette Frederiksen giver en undskyldning til Godhavnsdrengene ved en seance på Marienborg den 13. august 2019. 

Årets Pressefotograf (kollektion)

Asger Ladefoged/Berlingske

63.114 vil have Stram Kurs: Palmesøndag ændrede alt. Under en demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro i København, hvor Rasmus Paludan blandt andet kastede med en koran, blev han forsøgt angrebet, og partilederen måtte evakueres af politiet. Kort efter brød voldsomme gadekampe ud. Det resulterede i to ting: Stram Kurs blev opstillingsberettiget til folketingsvalget, og Rasmus Paludan blev fra den dag beskyttet og eskorteret af PET døgnet rundt. Som et led i sin valgkamp går Rasmus Paludan under massiv politibeskyttelse gennem Christiania, hvor han deler Muhamed-tegninger ud. Kort forinden havde Christianshavns Skole bedt forældre om at hente deres børn af frygt for, at nye uroligheder skulle blusse op i forbindelse med besøget på fristaden. Besøget forløb fredeligt. I alt har det kostet 114 millioner kroner at beskytte Paludan i 2019.

Årets Pressefotograf (kollektion)

Asger Ladefoged/Berlingske

Vinder af Årets Pressefotograf ved Årets Pressefoto 2019: Hong Kong: De giver ikke op. Protesterne i Hongkong startede oprindeligt som folkelig modstand mod en ny lov, der ville bane vejen for udleveringen af mistænkte til retsforfølgelse i det kinesiske fastland. Siden er den politiske uro vokset, voldsomme gadekampe har præget byen, og mange ser i dag demonstrationerne som en direkte kamp mod Kinas indflydelse på Hongkong. 1,7 millioner borgere gik søndag den 18. august på gaden for at protestere mod den siddende regering i Hongkong. I alt bor der 7,4 millioner mennesker i regionen. 

Årets Pressefotograf (kollektion)

Asger Ladefoged/Berlingske

Vinder af Årets Pressefotograf ved Årets Pressefoto 2019: Europas grænse er rykket til Sahara: Tre år efter Europas største migrantkrise er det lykkedes det ludfattige afrikanske land Niger at vende udviklingen på hovedet: Antallet af migranter, der rejser igennem Sahara med kurs mod Libyen og siden Middelhavet, er faldet så drastisk, at der nu vender næsten lige så mange frivilligt hjem igen. “Jeg kæmper en kamp. Og jeg er sikker på, at det her er det rigtige at gøre. Jeg vil ikke have, at mine børn skal have det som mig.” I et slumområde i udkanten af Agadez trodser 14-årige Ibrahim Tradre sammen med sin bror tendensen og venter på at blive smuglet til Libyen og derfra videre på en båd mod Europa. De ved begge, at rejsen er tæt på umulig, men de ser ingen andre muligheder end at forsøge. 

Årets Pressefotograf (kollektion)

Asger Ladefoged/Berlingske

Vinder af Årets Pressefotograf ved Årets Pressefoto 2019: Iran: Prisen på mad er fordoblet, apotekerne er løbet tør for medicin, og klokken slår to minutter i krig. 40 år efter den islamiske revolution råber ayatollahens følgere stadig “Død over Amerika!”. Men forandringen sitrer, ungdommen finder sharias bagdøre, og sanktionerne virker ikke efter hensigten. En kvinde viser et billede af Irans øverste leder, Ali Khamenei, frem, mens hun forlader fredagsbønnen i Teheran. Indtil den islamiske revolution i 1979 var Iran en af Vestens nærmeste allierede i Mellemøsten. Mange iranere er uddannet i USA og Europa og orienterer sig i høj grad mod vestlig kultur. Men siden et folkeligt oprør kastede den vestligtsindede shah på porten, og et teokratisk præstestyre overtog magten, har Iran været i konstant konflikt med USA. 

Årets Pressefotograf (kollektion)

Asger Ladefoged/Berlingske

Vinder af Årets Pressefotograf ved Årets Pressefoto 2019: Tyrkiet. Der er kun forkullede møbler og glasskår tilbage i det, der engang var familien Ezraks hjem i den tyrkiske grænseby Akcakale. Få dage forinden blev lejligheden ramt af artilleri fra Syrien. I et markant kursskifte meddelte USA’s præsident, at han gav grønt lys til, at Tyrkiet kunne invadere og bekrige de kurdiske styrker i Syrien. Få dage efter brød voldsomme kampe ud. Mere end 500 mennesker mistede livet, langt de fleste i kamp og i Syrien. På den tyrkiske side af grænsen har konflikten kostet 20 civile livet, mens næsten 200.000 mennesker blev drevet på flugt internt i Syrien. 

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder)

Sarah Hartvigsen Juncker / fotojournaliststuderende/Dagbladet Information

Godhavnsdrengene: “Vi var i 1960’erne og 70’erne på vej mod ny velstand, hvor vi troede på lige muligheder. Bare ikke for jer. Godhavn og andre børnehjem lå som uhyggelige tidslommer, der blev holdt udenfor. I mistede den ene barndom, vi har i vores liv.” Statsminister Mette Frederiksen giver en undskyldning til Godhavnsdrengene ved en seance på Marienborg den 13. august 2019.

Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)

Asger Ladefoged/Berlingske

Palmesøndag ændrede alt. Under en demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro i København, hvor Rasmus Paludan blandt andet kastede med en koran, blev han forsøgt angrebet, og partilederen måtte evakueres af politiet. Kort efter brød voldsomme gadekampe ud. Det resulterede i to ting: Stram Kurs blev opstillingsberettiget til folketingsvalget, og Rasmus Paludan blev fra den dag beskyttet og eskorteret af PET døgnet rundt. Rasmus Paludan og hans kontroversielle parti provokerer – og metoden er enkel: I ghettoer og udsatte boligområder brændes koraner, de tegner profeten Muhamed og presser tonen til langt ud over den gængse grænse, mens det hele livestreames til youTube og Facebook, hvor videoerne får millioner af afspilninger. Partiet gik til valg på, at Danmark som udgangspunkt kun skal være for etniske danskere, danske jøder og tidligt adopterede – og ville derfor sende flere hundredetusinde borgere ud af landet.

Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)

Asger Ladefoged/Berlingske

Som et led i sin valgkamp går Rasmus Paludan under massiv politibeskyttelse gennem Christiania, hvor han deler Muhamed-tegninger ud. Kort forinden havde Christianshavns Skole bedt forældre om at hente deres børn af frygt for, at nye uroligheder skulle blusse op i forbindelse med besøget på fristaden. Besøget forløb fredeligt. I alt har det kostet 114 millioner kroner at beskytte Paludan i 2019. 

Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)

Asger Ladefoged/Berlingske

Rasmus Paludan og Stram Kurs-kandidaten Casper Hansen (tv.) efter endt podcast-optagelse hos P1 på Christiansborg. Flere gange under optagelsen anklagede Paludan radioværterne for at lyve og at være “ræverøde”. På lige fod med alle andre partiledere deltog Paludan i interviews og partilederrunder. På grund af partiets kontroversielle politik har mange kaldt partiet og Paludan både nazistiske og fascistiske, hvilket skabte voldsomme debatter og diskussioner på samtlige medieflader under valgkampen. 

Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)

Asger Ladefoged/Berlingske

På Hjallerup Marked møder Rasmus Paludan til sin store overraskelse en mand, der har fået tatoveret partiets slogan “for sejr” med dertil hørende V-tegn på sin højre balde. Partilederen foreviger øjeblikket med sin telefon. Længe før valgkampen var Paludan et fænomen blandt unge, men det var først efter urolighederne på Nørrebro, at han for alvor blev kendt i den brede befolkning.og partilederrunder. På grund af partiets kontroversielle politik har mange kaldt partiet og Paludan både nazistiske og fascistiske, hvilket skabte voldsomme debatter og diskussioner på samtlige medieflader under valgkampen.

Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)

Asger Ladefoged/Berlingske

Rasmus Paludan spiser morgenmad på et hotel i Fredericia og er netop blevet gjort opmærksom på, at Stram Kurs-kandidaten fra Lolland, Chang Claus Lembrik, offentligt har foreslået, at kvinder ikke skulle have stemmeret ved de næste totre valg.

Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)

Asger Ladefoged/Berlingske

I Vollsmose lidt uden for Odense ender en demonstration flere gange i uroligheder mellem politi og fremmødte, der venter på Rasmus Paludan. Få forsøger at mane til ro, mens andre tydeligt giver udtryk for, at de er klar til kamp, når han dukker op. Paludan ender med at blive evakueret af PET efter få sekunders ophold på Bøgetorvet i Vollsmose. 

Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)

Asger Ladefoged/Berlingske

 Opmærksomheden omkring Rasmus Paludan kulminerer, da han ankommer til Christiansborg på valgaftenen. Partiet er stadig ikke over spærregrænsen, men det er endnu for tidligt at konkludere noget. 

Årets Nyhedsbillede, Danmark (2. pris) (serie)

Asger Ladefoged/Berlingske

I takt med at aftenen skrider frem, bliver stemningen mere og mere trykket til partiets valgfest på Christiansborg, hvor Stram Kurs har trodset alle traditioner og udelukket pressen. Lidt i elleve om aftenen er nederlaget en realitet. Stram Kurs og Rasmus Paludan kommer ikke i Folketinget.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Masseprotester i Hongkong: Da Hongkongs øverste politiske leder Carrie Lam i juni fremsætter et lovforslag om at mistænkte kriminelle fra Hongkong skal kunne udleveres til retsforfølgelse på det kinesiske fastland, bliver det starten på en protestbevægelse, der vil forhindre loven. Efter fem måneder med utallige demonstrationer, protestmarcher og gadekampe med politiet er demonstranterne ikke blevet trætte. Selvom lovforslaget nu er dødt, kæmper de videre for at få andre krav indfriet, bl.a. en uvildig undersøgelse af politiets fremfærd over for demonstranterne og demokratiske reformer af det politiske system i Hongkong. Demonstranter med gasmasker, poser fyldt med kasteskyts og paraplyer som skjolde, tager opstilling over for politiet, der står 150 meter længere nede ad vejen og skyder med tåregas og gummikugler. Dagen efter et maskeringsforbud træder i kraft, går titusindvis af maskerede demonstranter på gaden i trods. Flere steder i byen kommer det til mindre sammenstød med politiet. 06.10.19.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Dagen efter et lokalvalg, der viser, at demonstranterne har stor opbakning i befolkningen, søger folk mod Hongkongs Polytekniske Universitet. De synger slagsange og råber skældsord efter politiet i sympati med de sidste 20-30 demonstranter, der ikke kan slippe væk fra det besatte universitet uden at overgive sig til politiet. Otte dage tidligere begyndte to dages hårde kampe med politiet, da unge demonstranter barrikaderede sig på universitetet. De fleste er siden flygtet derfra eller blevet anholdt af politiet, som nu har omringet bygningerne og bare venter på, at de sidste overgiver sig. 25.11.19. 

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

En flok på omkring 1000 maskerede demonstranter går gennem Hongkongs gader samme dag, et maskeringsforbud træder i kraft. På trods af, at en overtrædelse af forbuddet kan give op til et års fængsel, vil demonstranterne vise Hongkongs øverste politiske leder, Carrie Lam, at de ikke er bange, og at der skal mere til for at stoppe dem. 05.10.19.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Tusindvis af vrede demonstranter går gennem Hongkongs gader i protest mod et maskeringsforbud, der vil træde i kraft dagen efter. Undervejs på deres rute lukker de de tilstødende veje af ved at bygge blokader af forhåndenværende ting, så politiet ikke pludselig overrasker dem ved at komme bagfra. En gruppe med paraplyer sørger for at skærme deres meddemonstranter for kameraer. Maskeringsforbuddet vil betyde, at demonstranter, der fremover tildækker deres ansigter under demonstrationer, risikerer op til et års fængselsstraf. 04.11.19. 

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Politiet rydder en barrikade, som demonstranter har lavet efter en mindehøjtidelighed ved Prince Edward Station. Politiet angreb folk på denne metrostation efter en demonstration den 31. august 2019. Rygterne siger, at flere demonstranter blev banket ihjel af politiet den dag, men politiet benægter det, og ingen kan rigtigt bevise det. 07.10.19.

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Vrede demonstranter hærger i Hongkongs gader samme dag, bystatens øverste politiske leder Carrie Lam annoncerer, at et maskeringsforbud vil træde i kraft den følgende dag. Her går det ud over en kinesisk bank. 04.11.19. 

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

bDen 17. november starter to dages hårde kampe med politiet, efter unge demonstranter har barrikaderet sig på Hongkongs Polytekniske Universitet. Fire dage senere er de fleste flygtet derfra eller blevet anholdt af politiet, som nu har omringet bygningerne. Der er mellem 50 og 100 demonstranter tilbage. De er udmattede og bange for at overgive sig af frygt for hårde fængselsdomme. En lille gruppe drenge, der er klædt på til kamp, prøver at holde modet oppe ved at gå rekognosceringsrunder på universitetets store areal. 20.11.19. 

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn / Politiken

Da Hongkongs øverste politiske leder, Carrie Lam, i juni fremsætter et lovforslag om, at mistænkte kriminelle fra Hongkong skal kunne udleveres til retsforfølgelse på det kinesiske fastland, bliver det starten på en protestbevægelse, der vil forhindre loven. Efter fem måneder med utallige demonstrationer, protestmarcher og gadekampe med politiet er demonstranterne ikke blevet trætte. Selvom lovforslaget nu er dødt, kæmper de videre for at få andre krav indfriet, bl.a. en uvildig undersøgelse af politiets fremfærd overfor demonstranterne og demokratiske reformer af det politiske system i Hongkong. Demonstranterne er ikke helt tilfredse med de politikere og politifolk, der figurerer på billederne her. Det er Hongkongs øverste politiske leder, Carrie Lam, på billedet i midten. 06.10.19. 

Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris) 

Asger Ladefoged/Berlingske

1,7 millioner borgere gik søndag den 18. august på gaden for at protestere mod den siddende regering i Hongkong. I alt bor der 7,4 millioner mennesker i regionen. Protesterne i Hongkong startede oprindeligt som folkelig modstand mod en ny lov, der ville bane vejen for udleveringen af mistænkte til retsforføl-gelse på det kinesiske fastland. Siden er den politiske uro vokset, voldsomme gadekampe har præget byen, og mange ser i dag demonstrationerne som en direkte kamp mod Kinas indflydelse på Hongkong.

Årets Portræt, Enkeltbillede (vinder)

Lærke Posselt / freelance

Alle fremtidige generationers øjne hviler på jer: “We are in the beginning of a mass extinction and all you can talk about is money and fairy tales of eternal economic growth. How dare you?". Den 16-årige svenske aktivist Greta Thunberg anklagede i sin brandtale ved FN’s klimatopmøde regeringscheferne for at have svigtet deres moralske og politiske ansvar: "The eyes of all future generations are upon you, and if you choose to fail us, I say, we will never forgive you." Thunberg har inspireret en global klimabevægelse og blev i 2019 nomineret til Nobels Fredspris, tildelt (og afslog) Nordisk Råds miljøpris og udnævnt som Årets Person af TIME.

Årets Portræt, Enkeltbillede (2. pris)

Peter Hove Olesen / Politiken

Politiets eftersættelser: Politiet eftersætter hver uge borgere, der ikke vil standse, når ordensmagten beder om det. Men biljagter er risikable – både for flugtbilisterne, uskyldige borgere og for politifolkene selv. Politiets såkaldte eftersættelser har siden 2012 har kostet 12 dræbte og 37 alvorligt kvæstede foruden et ukendt antal kvæstelser for de implicerede betjente. “Jeg husker, at noget ramte mig, og det næste, jeg husker, er, at jeg vågnede med ansigtet ned i asfalten. Jeg lå og skreg “Hjælp mig, hjælp mig”, for jeg kunne jo ikke få luft. Det viste sig, at jeg ud over at have brækket skulderen og knæet også havde brækket flere ribben. Derfor kunne jeg ikke få luft.” I 2013 blev Anne Beidil kørt ned af en 16-årig bilist, som forsøgte at flygte fra politiet i Ballerup. Politiets såkaldte eftersættelser har siden 2012 har kostet 12 dræbte og 37 alvorligt kvæstede. 

Årets Portræt - Serie (vinder)

Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg / fotojournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Et spørgsmål om ære: På en øde landevej i Jylland står et murstenshus med ukendt adresse. Myndighederne kalder boligen et safehouse, selv om det mest af alt ligner et almindeligt parcelhus. Det er et sikret opholdssted med overvågningskameraer og tonede ruder ind til køkkenet. Alt sammen med det formål at beskytte en gruppe piger, der har levet i skyggen af deres familie, som udsatte dem for trusler, vold og undertrykkelse. Pigerne er anbragt på grund af æresrelaterede konflikter. Det begreb kendte de ikke, før de flygtede fra deres familie og flyttede ind på Safehouse Jylland. Men de ved, hvordan det føles. Sofia på 12 år ligger på sit værelse. Hun har været på Safehouse Jylland i omkring halvandet år og ankom med sin skoletaske som eneste bagage. Sofie er den yngste i huset, og de andre æresrelaterede piger ser hende som deres lillesøster. Pædagogerne fortæller, at flere af pigerne kommer med angst, usikkerhed og ambivalente følelser over for deres familie, som har gjort dem ondt, men som de stadig elsker og savner. For Sofia betyder det, at hun har traumer om natten. Det er også derfor, hendes værelse ligger tættest på de voksnes vagtværelse, så de kan høre hende om natten.

Årets Portræt - Serie (vinder)

Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg / fotojournaliststuderende, DMJX

Malak på 15 år er opvokset i Syrien, men da krigen brød ud, sendte hendes mor Malak til Danmark. Hun har været på Safehouse Jylland i mere end to år. Siden hun kom til landet i 2015, har Rigspolitiet registreret 907 anmeldelser om æresrelaterede sager. Bag én af dem gemmer sig årsagen til, at Malak i dag befinder sig på et safehouse, og at hendes far og onkel er idømt udvisning af landet. Hun fortæller om kontrol af mobilen, indespærring på værelset og truslen om at blive klippet skaldet, fordi hun flirtede med en dreng fra klassen. Hun fortæller, at onklen er stor og slår hårdt, når han bliver vred.

Årets Portræt - Serie (vinder)

Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg / fotojournaliststuderende, DMJX

Jamila på 14 år har været her i en måned. “Jeg må ikke gå ud uden en ansvarlig voksen, have en telefon eller gå på sociale medier. Og så må jeg ikke have kontakt til min familie", fortæller Jamila. Det er første gang i hendes liv, at hun ikke har set sin familie i en hel måned. Pga. en trusselsvurdering med titlen 'højrisiko' kommer hun ikke til at se dem det næste års tid. Hun synes, at det er lang tid at undvære sin mor og søskende. Men det er ikke dem, hun er vurderet til at være i fare for. Det er hendes far, som hun overhørte tale om en envejsbillet til et land, hvor hun aldrig har boet. 

Årets Portræt - Serie (vinder)

Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg / fotojournaliststuderende, DMJX

Ved siden af spejlet på Malaks værelse har hun lavet tre kys på væggen med rød læbestift. Blandt makeuppen på hendes bord ligger hendes midlertidige opholdstilladelse, som udløber om et par måneder. På opholdstilladelsen har hun tørklæde på. “Det var for min fars skyld", forklarer hun. På den nye opholdstilladelse skal hun selv bestemme, hvordan billedet kommer til at se ud. “Jeg skal bare se godt ud", siger hun. Malak er bange for, at opholdstilladelsen ikke bliver godkendt, og at myndighederne sender hende ud af Danmark med hendes far. Den samme mand, de har fjernet hende fra. 

Årets Portræt - Serie (vinder)

Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg / fotojournaliststuderende, DMJX

Amira flytter fra Safehouse Jylland om 14 dage. Hun fortæller, at hun både glæder sig og er lidt bange for at skulle tage hul på et nyt kapitel. Hun føler sig klar til at flytte i egen lejlighed, men ved også, at hun vil komme til at savne sine “søstre”. Efter fire år er huset blevet et hjem, som hun har svært at tage afsked med. Safehouse Jylland er ét af i alt fem sikrede opholdssteder i Danmark, som myndighederne har godkendt til at huse børn og unge med minoritetsbaggrund, der har akut brug for beskyttelse på grund af æresrelaterede konflikter. 

Årets Portræt - Serie (vinder)

Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg / fotojournaliststuderende, DMJX

Jamila er glad for at kunne tale med de andre piger om sin forhistorie. “Vi kommer allesammen lidt fra den samme kultur og har de samme ting med hjemmefra. Så vi har noget tilfælles”, siger hun. Formålet med et safehouse er todelt. Først og fremmest handler det om at sørge for de æresrelaterede pigers sikkerhed. Det indebærer blandt andet hemmelig adresse, en evakueringsplan og mulighed for dæknavne. Men afskærmning og anonymitet står ikke alene. Opholdet handler også om, at pigerne skal omgås andre unge som dem selv og finde deres egen identitet efter en opvækst under svære vilkår.

Årets Portræt - Serie (vinder)

Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg / fotojournaliststuderende, DMJX

Amira og Sofia på Amiras værelse. I hverdagene må pigerne ikke sove sammen, men i weekenden gælder andre regler, og de to piger har aftalt at holde “sleepover”, hvor de skal se film, spise slik og sove sammen på Amiras værelse. I virkeligheden er Amira ikke storesøster til Sofia, men det føler hun. “Jeg fik med det samme en omsorg for hende. En 10årig pige burde bare ikke være sådan et sted”, fortæller Amira, der selv har boet her under hemmelig adresse i næsten fire år, men nu snart skal videre i egen lejlighed. 

Årets Portræt - Serie (vinder)

Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg / fotojournaliststuderende, DMJX

Malak er ikke sur på sin kultur og religion, men på sin far og onkel, for “min mor er jo også muslim, og hun vil mig kun det bedste”. Men hun fortæller om tvivlen og tankerne om, at det hele måske var hendes egen skyld. At hun kunne have undgået alt, hvis bare hun havde gjort, som hun fik besked på og underlagt sig. “Nogle gange, når jeg ikke kan sove, kan jeg godt tænke, hvorfor er det sket for mig? Jeg var jo bare forelsket”. Men hun fortæller også, at den tvivl nu er væk. 

Årets Portræt, Serie (2. pris)

Ditte Valente / freelance

Mændene, der bygger metroen: De er dem, du hører, men aldrig ser. Dem bag byggehegnene, dem i de store maskiner. Dem nede i tunnellerne. De er dem, der bygger Københavns Metro. Cityringen er åbnet. Men det slutter ikke der, byen og metroen bliver ved at vokse. I 2018 begyndte M4, som går fra Fisketorvet, ud over Sydhavnen og i 2024 ender på Ny Ellebjerg Station. Arbejderne er endnu på jordoverfladen, men i januar 2020 går de store boremaskiner i gang. 200 mennesker arbejder på metroens Sydhavnslinje – fordelt på fem byggepladser. Der er 20 forskellige nationaliteter. De er alle specielt gode til det, de laver. Mariano Sposato, 45 år. Fra Italien. Arbejder som betonstøber på stationerne. Har arbejdet i København siden 2014. Har tidligere arbejdet i Paris, Napoli, Bologna og Monte Carlo. Er gift og har to døtre på 10 og 15 år. “Det hårde er, at man hele tiden er væk hjemmefra. At man skal væk fra sin by og sin familie. Men det er også et meget tilfredsstillende arbejde. Det er jo et meget stort anlægsarbejde og ikke noget, alle egner sig til. Jeg har arbejdet med de her ting, siden jeg var 22. Min far byggede også metro i Napoli, hvor jeg er født”. 

Årets Portræt, Serie (2. pris)

Ditte Valente / freelance

Giuseppe Cortello, 57 år. Jordog betonarbejder fra Italien. Har været i København siden 2014, først på Cityringen og nu på Sydhavnen. “Det er et afvekslende arbejde, men det begynder at være hårdt at være på benene hele dagen”. 

Årets Portræt, Serie (2. pris)

Ditte Valente / freelance

Denni Montanari, 28 år. Kvalitet-, sikkerhedsog miljøingeniør fra Italien. Har arbejdet på Sydhavnstrækningen et år. “Det er dejligt at være en del af et team, der er med til at udvikle København. Jeg rejser meget, og overalt møder jeg nye udfordringer, men her kan jeg mærke, at københavnerne glæder sig til endnu en metrostrækning, og det er meget motiverende”. 

Årets Portræt, Serie (2. pris)

Ditte Valente / freelance

Salvatore Aglieri, 49 år. Fra Italien. Har arbejdet i København siden oktober 2018 og er her stadig. Har også været i Monte Carlo. Rejser efter arbejde, som han får anvist af sin agent, og kender ikke sin næste destination. Arbejder som leder af et sjak af betonstøbere. Et sjak graver ud til støttepiller, et sjak laver armering og et sjak støber. “Det hårdeste er sådan set hele arbejdsdagen. Det er et arbejde som så mange andre. Som at være tømrer eller journalist”. 

Årets Portræt, Serie (2. pris)

Ditte Valente / freelance

Mohamed Omar Gedi, 49 år. Svejser, somalisk-dansker. Har arbejdet de sidste to år på flere af byggepladserne på Sydhavnstrækningen. “Jeg er god til at svejse. Det er hårdt fysisk, men et godt arbejde. Jeg glæder mig til, at metrostrækningen åbner i 2024. Så ved jeg, at jeg har været med til at bygge den”. 

Årets Portræt, Serie (2. pris)

Ditte Valente / freelance

Enzo Incarnato, 63 år. Jordog betonarbejder fra Italien. Arbejdede i København i 18 måneder med udgravninger til metroen. Arbejder nu i Sverige. “Jeg kan godt lide at arbejde. Være midt i tingene. Jeg kan godt lide at lave tingene ordentligt. Jeg har arbejdet, siden jeg var 11 år”. “Når jeg kører med metroen i Napoli, siger jeg til mit barnebarn: ’Se, det her har bedstefar lavet’. Der er selvfølgelig negative og positive ting ved alt. Man vil jo gerne være sammen med konen og børnene”. 

Årets Portræt, Serie (2. pris)

Ditte Valente / freelance

Lorenzo Zoia, 56 år. Jordog betonarbejder fra Italien. “Jeg har arbejdet i København i fem år, først på Cityringen og nu her. Når nogen finder grove sprækker og hulrum, sprøjter jeg beton og epoxy ind”. “Jeg er i Danmark i tre-fire uger ad gangen og rejser så hjem til min familie. George Clooney har et hus i den by, jeg bor i”. 

Årets Portræt, Serie (2. pris)

Ditte Valente / freelance

Casper Henningsen, 32 år. Arbejdsmand, dansker. Servicerer hjulvaskeren på byggepladsen på Enghave Brygge. Har været ansat siden oktober 2018. “Det er en vigtig opgave. Lastvognenes hjul skal vaskes, så der ikke kommer mudder ud i hele byen”. “Det er et fedt job. Når jeg får en opgave, så løser jeg den. Det eneste, der er irriterende, er, når en ingeniør får en åndssvag idé, som ikke kan lade sig gøre”.

Årets Sportsbillede (vinder)

Stine Bidstrup / Morgenavisen Jyllands-Posten

Karrierens sidste ring: Svømmeren Jeanette Ottesen har genoptaget sin svømmekarriere efter at været blevet mor og forfølger nu drømmen om at afslutte sin karriere med et femte OL i Tokyo i 2020. Hendes mand, Marco Loughran, er hendes træner, så drømmen er blevet et familieprojekt uden hjælp fra Team Danmark eller Dansk Svømmeunion. 

Årets Sportsbillede (2. pris)

Peter Leth-Larsen / Jysk Fynske Medier

Erritsø GIF Rugby og Roskilde Vikings brugte en træningskamp på at finpudse formen inden sæsonstart. Michael Axø stikker hovedet frem mellem sine medspillere i klyngen – den såkaldte stolpe og hookeren – som han binder sig til med et solidt greb i bukselinningerne. 

Årets Kulturbillede (vinder)

Bo Amstrup / freelance

De er nok det ærligste publikum, jeg nogensinde har haft: Cellist Ida Riegels cykler 500 kilometer og giver 40 koncerter. Cyklen, der er en damemodel af den solide slags, har hun fået som transportstøtte fra Statens Kunstfond. Hele projektet går ud på at komme ud at spille for publikummer, der aldrig tidligere har lyttet til cellomusik. Ida Riegels’ egen komposition ”Månen over slotsruinen” interesserer æslerne hos Birgit Winther, men så begynder Ida Riegels på Bachs cellosuite nummer 1 i G-dur, og æslerne drysser langsomt væk fra koncertens centrum. 

Årets Kulturbillede (2. pris)

Simon Læssøe / freelance

Fans af det finske Counter Strikehold ENCE reagerer, da deres hold taber endnu en runde til danske Astralis i finalen til IEM Katowice i Polen. Turneringen er en af de største Counter Striketurneringer i verden, og 174.000 mennesker besøgte arenaen over turneringens ti dage. De finske underdogs overraskede alle ved at klare sig hele vejen til finalen og vandt mange nye hjerter. På finaledagen blev de danske kampråb overdøvet af de finske, men allerede tidligt på andet map så det sort ud for finnerne, og holdet endte med at tabe til den danske overmagt Astralis. 

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie) 

Oscar Scott Carl / fotojournaliststuderende / Berlingske

Børn for en weekend: Tre dages frihed. Ingen bekymrede forældre, ingen uvished, ingen utryghed. For en weekend får børn lov til at være børn. Med alt hvad det indebærer. Skyllefarvet hår, nye venskaber, gråd, sodavandsdiskotek, leg, dans. Børnene fra asylcentrene i Jelling og Sandvad er på sommerlejr arrangeret af Red Barnet Ungdom. Sæbeboblerne skyder ud fra sæbeboblemaskinen. Chia, Hussein og Hussein står i vinduet i drengenes sovesal, mens de prøver at indfange de gennemsigtige bobler, der svæver mod himlen. 

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Oscar Scott Carl / fotojournaliststuderende / Berlingske

Sodavandsdiskoteket er på sit højeste. Ud af højtalerne brummer sangen “Shahata”. Hussein sparker skoene af og danser med dem i hænderne – præcis som de gør i musikvideoen til sangen. De andre børn følger med. Dansegulvet fyldes med strømpefødder og luften fyldes med sko. 

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Oscar Scott Carl / fotojournaliststuderende / Berlingske

Efter en fodboldkamp, hvor børnene tabte til de frivillige, fortsætter Diyar og Adib med at spille. 1 mod 1. De mange glidende tacklinger og spurtløb gør drengene trætte. De mødes i en omfavnelse. 

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Oscar Scott Carl / fotojournaliststuderende / Berlingske

Der er blevet hvisket i krogene om sodavandsdiskoteket hele weekenden. Mange af børnene har specifikt glædet sig til festen, fordi de får hjælp til at farve deres hår og få lavet deres negle. Johara får hjælp til neglelakken af en af de frivillige. 

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Oscar Scott Carl / fotojournaliststuderende / Berlingske

I midten af en skov ligger spejderhytten, hvor lejren finder sted. Mellem høje træer og på underlaget af kviste og blade er der masser af plads til lege og aktiviteter, der er arrangeret af de frivillige. 

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Oscar Scott Carl / fotojournaliststuderende / Berlingske

Selvom det er tidlig morgen, er legen i fuld gang. Diyar forsøger at lære Khadija forskellige tricks med fingrene inden morgenmaden. 

Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)

Oscar Scott Carl / fotojournaliststuderende / Berlingske

Allerede inden afskeden snakker børnene om den næste lejr. Hvem kommer næste gang? Mon de får lov at farve håret igen? Hvad vil næste lejrs tema for festen være? Men der er også dem, som er mere bekymrede. Får de mulighed for at komme igen, eller bliver deres families ansøgning om permanent opholdstilladelse afvist? 

Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Mads Joakim Rimer Rasmussen / freelance

Christen Kold sagde i en tale til Grundtvig, at man skal først oplive – så oplyse. Man skal først give børnene lysten til at leve og dermed til at udforske livet igennem læring. Det har aldrig været mere populært at tage på efterskole. I året 2019 har 30.069 elever søgt ind på de 240 danske efterskoler. Et nyt hold elever er taget til Ringkøbing Fjord for at flytte ind på Fjordvang Efterskole. 

De tomme værelser venter på de 100 elever. I dette lokale mødes de hver morgen og aften i det kommende skoleår. Når forældrene har hjulpet deres børn ind på værelserne og sagt farvel, mødes eleverne for første gang med de mennesker, som de skal tilbringe det næste år sammen med.

Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Mads Joakim Rimer Rasmussen / freelance

På Fjordvang Efterskole er eleverne fordelt i 9. og 10. klassetrin. Størstedelen af eleverne har aldrig haft en hverdag uden deres forældre, og de gives stor frihed og få regler. Et nøgleord på skolen er tillid. For at blive mødt med tillid og muligheder skal de leve op til reglerne. Alt fra at overholde sengetider til at holde slik på værelserne. 

Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Mads Joakim Rimer Rasmussen / freelance

Hver morgen og aften skal eleverne gå tur inden spisning. 'Naturens gang' tager eleverne helt ned til Ringkøbing Fjord inden aftensmad, hvor eleverne krydses af. Hvis man kommer for tidligt, må man vente på læreren, og hvis man kommer for sent, får det en konsekvens. Sådan er det hele året – uanset vejret. 

Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Mads Joakim Rimer Rasmussen / freelance

De 100 elever er fordelt på to gange og tre huse, hvor kønnene er ligeligt fordelt. Værelserne deles af henholdsvis to til tre personer af samme køn. Om aftenen står skolens mange faciliteter til rådighed, hvor mange af eleverne bruger tiden på værelserne. Det er kun efter sengetid, at man skal være på sit eget værelse. 

Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Mads Joakim Rimer Rasmussen / freelance

Eleverne har lavet en væg, de kalder ‘kærestevæggen’. Her hænger navnene på alle eleverne, hvor de bliver kategoriseret i at være single, flirts eller kærester. Ifølge forstanderen kunne man forvente at se de første kærester efter den første weekend. Ganske rigtigt hang de to første par navne på ‘kærestevæggen’ efter weekenden. Benjamin Pedersen var én af dem. 

Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Mads Joakim Rimer Rasmussen / freelance

Eleverne kommer fra hele landet, forskellige samfundsklasser og baggrunde. Det er meget forskelligt, hvordan eleverne håndterer den første tid på efterskolen. Nogen hopper direkte ud i det, hvor andre trækker sig lidt tilbage. Før i tiden var den første weekend obligatorisk at deltage i på skolen, men dette er lavet om, da nogle har brug for at komme hjem efter den intense første uge. 

Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Mads Joakim Rimer Rasmussen / freelance

Fjordvang Efterskole tilbyder to retninger i 9. klasse, 'Mind' og 'Skills'. De fokuserer, udover de obligatoriske fag, på undervisning, som passer til elevernes behov. 'Mind' er mere bogligt, hvor 'Skills' henvender sig til håndværk. Når eleverne har fri, står de forskellige værksteder også til fri afbenyttelse. Dog bliver knallertværkstedet aflåst, hvis de ikke holder orden eller kører på knallert uden opsyn. 

Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Mads Joakim Rimer Rasmussen / freelance

Hvert år danner skolen ramme for et nyt hold elever, men det er eleverne, som danner fællesskabet. Det er op til dem at tage teten for det kommende år. “Dette vil blive et år for livet”, fortæller forstanderen Jacob Jørgensen på første skoledag. 

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Marie Hald / Moment Agency

Fridhemmet: På et hjørne af en lille vej i Malmø ligger Fridhemmet. Et hjem for ældre, der kæmper med Alzheimers og demens. Maja Hellner (90) har boet på Fridhemmet i halvandet år. ”Jeg har arbejdet mange år i SAS – jeg var ikke stewardesse, men hjalp mennesker inden de skulle på rejse. Jeg snakker både fransk, engelsk og tysk”. 

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Marie Hald / Moment Agency

Inge (94) er født i Danmark. Hun ligger i sin seng og skal til at hvile sig oven på middagsmaden. “Det er godt, vi danskere kan holde sammen”, siger hun. “Tænk, at du er så sød at ville sidde her med mig. Du må ikke gå, vel?” Jeg bliver siddende, mens hun falder i søvn. Få dage efter dør Inge.

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Marie Hald / Moment Agency

Gullan sidder alene i spisesalen, mens en medarbejder gør frokosten klar. Nogle får øl til maden, andre vin. Der er dog ikke alkohol i. 

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Marie Hald / Moment Agency

Grethe, 101 år gammel. 

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Marie Hald / Moment Agency

Det er Midsommer på Fridhemmet. De ældre er alle rykket ud i haven, hvor den lokale børnehave er på besøg for at synge sange for beboerne. Maja kigger med kærlighed på børnene. 

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Marie Hald / Moment Agency

En af de pårørende har en hund med på besøg. Hunde og dyr har en god virkning på mennesker med demens. Birgitta klemmer hunden ind til sig – hvisker: ”Hej, lilla gubben”. 

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Marie Hald / Moment Agency

Udflugt. Hver torsdag skiftes etagerne på Fridhemmet til at køre på udflugt. Hvis det regner eller sner, sidder de somme tider bare i hjemmets bus og kigger ud på naturen. I dag skal fem kvinder på café i Malmö. De får kaffe og kage. Maja kigger ud af bussen på vej hjem fra udflugten. 

Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)

Marie Hald / Moment Agency

Gustav er en af Fridhemmets mest kærlige og finurlige beboere. Han uddeler hjertelige kram til de ansatte og bringer altid smilet frem på læberne hos dem, der møder ham. Hver mandag aften får han et bad og kl. 20.13 ligger han klar til at sove. Et par dage senere døde Gustav pga. lungebetændelse. 

Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg / fotojournaliststuderende / Danmarks Medie og Journalisthøjskole

Grønt guld: Rumænien er hjemsted for Europas største urskov, der siden murens fald er blevet fældet ulovligt. Den dag i dag forsvinder skoven i stigende grad til ulovlig skovhugst, der er styret af mafiaen og et korrupt system. De fjerner alt, hvad de møder på deres vej. Træer, dyr og mennesker. I det nordlige Rumænien kæmper lokale aktivister og skovrangers en ensom kamp med livet som indsats. En kamp for at beskytte klimaet og stoppe den ulovlige fældning af skoven. En større gruppe skovrangers er til deres afdøde kollega Liviu Pops begravelse i landsbyen Rogoz i det nordlige Rumænien. De sidste to år er over 100 aktivister eller skovrangers blevet udsat for vold, og seks er blevet slået ihjel i forsøget på at stoppe den ulovlige skovhugst, kontrolleret af mafiaen. Den sidste i rækken var Liviu Pop. 

Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg / fotojournaliststuderende / DMJX

En lille træfabrik i landsbyen Moldovita i det nordøstlige Rumænien. Et lille samfund med omkring 5.000 indbyggere, omgivet af skov og placeret i bjergkæden Karparterne. Her lever folk af skoven og har gjort det gennem generationer. 

Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg / fotojournaliststuderende / DMJX

Den 16. oktober 2019 blev den lokale skovranger, Liviu Pop, dræbt af tre mænd fra den lokale mafia i skoven. Han havde fået et tip om, at nogen var i gang med at fælde skov et ulovligt sted og tog ud for at tjekke op på det. Da han ankom, blev han overfaldet og skudt tre gange med sit eget gevær. 

Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg / fotojournaliststuderende / DMJX

Liviu Pops efterladte kone og mor sørger sammen med resten af gæsterne til begravelsen, inden kisten lægges i jorden. Over 300 mennesker mødte op til begravelsen. Liviu blev 30 år og efterlader en kone og tre små piger. 

Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg / fotojournaliststuderende / DMJX

I bjergene omkring byen Borsa i det nordlige Rumænien på grænsen til Ukraine findes flere eksempler på ulovlige 'clear cuts' – store områder af skov, der er blevet ryddet. Ifølge de lokale aktivister og Greenpeace bliver skoven ulovligt fældet pga. et korrupt system, der har tråde ind i regeringen i Bukarest. 

Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg / fotojournaliststuderende / DMJX

Illie Bucsa, 29, bor i Moldovita sammen med sin bror Dumitri (ikke portrætteret). I foråret 2019 kontaktede de myndighederne i Bukarest og anmeldte ulovlig skovhugning i deres område. Den lokale mafia hørte om brødrenes anmeldelse, og den 27. maj blev Illie og Dumitri overfaldet tæt på deres hjem af 10 mand med køller. De var begge indlagt i 9 dage på hospitalet. 

Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg / fotojournaliststuderende / DMJX

De lokale aktivister Cornell Mortogan, 48, og hans bror fra Moldovita dokumenterer den ulovlige skovhugst. En velkendt metode er at dumpe store træstubbe dybt inde i skoven kaldet 'Wooden Graveyards' for at skjule ulovligt fældet træ. “Da jeg var lille, så jeg træer så store som templer 40 meter høje. Det ser man ikke i dag. Jeg vil have, at mine børn vokser op i en skov og ikke en ørken”, siger Cornell. 

Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg / fotojournaliststuderende / DMJX

En lastbil fyldt med træ kører mod Borsa. En velkendt metode, når træ bliver stjålet, er at fylde lastbilen med dobbelt så meget tømmer som det tilladte. Ifølge Greenpeace mister den rumænske stat omkring 1,5 milliarder euro om året til ulovlig skovhugst. 

Årets Danske Hverdagsbillede (vinder)

Valdemar Stroe Ren / fotojournaliststuderende /Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Når dansk er nødvendigt: Kunuunnguaq er 16 år gammel og kommer fra en lille by ved Grønlands østkyst. Han er taget på efterskole på Mors for at lære dansk, så han kan uddanne sig hjemme i Grønland. Indtil han ankom til Danmark, har Kunuunnguaq aldrig været væk fra sin hjemby Tasiilaq. Derfor har det også været en overvældende oplevelse med mange indtryk pludselig at komme til Danmark. På billedet ses Kunuunnguaq svinge en støvsuger under den daglige fællesrengøring. Ikke alle er lige begejstrede for oprydningen, og tre andre drenge fra Grønlands hovedstad, Nuuk, holder en observerende pause. 

Årets Danske Hverdagsbillede (2. pris)

Mathias Svold / freelance

Rold Skov: Turister og lokale fra Rold Skov køler sig ned i Madum Sø, som er et populært badested på varme sommerdage. Ifølge en myte var der engang et slot i midten af søen, men under en kraftig storm sank slottet ned på bunden og er ikke set siden. 

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Tobias Nicolai / freelance

Ritualet: Ifølge traditionen skal den ugifte 25-års-fødselar overhældes med kanel. Kvinderne kaldes for en kanelmø og mændene en kanelsvend, hvis de ikke er blevet rettidigt gift. Traditionen er unik for Danmark og kan spores tilbage til Nordjylland i 1960’erne, hvor de første tilfælde af kanelgilder kan dokumenteres, og siden da har ritualet især udviklet sig i Jylland. Peter Røjkjær, Randers. Stødt kanel laves af den inderste bark fra 10-15 meter høje stedsegrønne træer. Kaneltræet er naturligt hjemmehørende i flere asiatiske lande, men den sydasiatiske østat Sri Lanka står for produktionen af Ceylon-kanel, som anses for markedets bedste, i modsætning til den billigere Cassia-kanel, som produceres i Kina, og som oftest er den type, der hældes kilovis af over fødselaren.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Tobias Nicolai / freelance

Mikkel Borcher, Aabenraa. Kanel forbindes ofte med julemåneden, men brune plamager op og ned ad ensomme træer, rester af gaffertape ved bunden af lygtepæle og to bare pletter, hvor ofret har haft sine fødder, afslører, at i Jylland er det altid kanelsæson.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Tobias Nicolai / freelance

Simon Aalbæk og Christoffer Søndergaard, Herning. Nogen er på god fod med den lokale bager, som kan forsyne dem med kilovis af engros-kanel, andre må nøjes med at tømme Fakta-butikken for små 70-grams poser, og flere tager de klassiske røde pulverslukkere og erstatter skummet med den billige Cassia-kanel. Nogle vennegrupper har endda indkøbt en fællesejet løvblæser til formålet, som skiftevis bliver brugt, hver gang én i gruppen fylder 25.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Tobias Nicolai / freelance

Kevin Werner, Kær. Kanel er ikke vandopløseligt, hvilket gør det umuligt at spise en skefuld af det, derfor er beskyttelse vigtigt for ofrene. Oftest er det dykkereller skibriller og en simpel støvmaske, der agerer stopklods for den fine kanel, der ellers kan komme ind de fleste steder.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Tobias Nicolai / freelance

Stig Matthies, Nordborg. Traditionens popularitet er vokset de seneste par år, og det har flere iværksættere set muligheder i. De sælger engros-kanel i kilovis, og til nybegynderne sælges der samlede pakker med kanel, beskyttelsesudstyr og gaffertape.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Tobias Nicolai / freelance

Kristtorn, Kær. I mange jyske byer vil man på en gåtur i weekenden ofte blive mødt af såkaldte gerningssteder, hvor fødselaren er blevet overhældt til festen. Grundet kanelens sammensætning kan den blive liggende i ugevis og afslører, at nogle steder ofte bliver brugt, typisk i områder med mange unge.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Tobias Nicolai / freelance

Chris Jørgensen plejer at være primus motor, når endnu en ugift i gruppen fylder 25 år og skal have den obligatoriske omgang kanel. Og nu skal han have igen med manér! I dagens anledning har vennerne lånt en teleskoplift, bygget en sele og skaffet en tusind liters vandbeholder, som de kan dyppe ham i.

Årets Åben Klasse (vinder) (serie)

Tobias Nicolai / freelance

Stine Schuchardt, Tørsbøl. Kanelgildet er en form for overgangsritual, der markerer overgangen til en ny livsfase. Ritualet er nært beslægtet med 30-års peber, hvor den ugifte fødselar bliver overhældt med peber eller får en hjemmebygget peberbøsse af olietønder placeret i forhaven.

Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard / freelance

Det er flere gange blevet sagt, at det ikke er nødvendigt at vente på et teknologisk 'fix' for at kunne løse klimakrisen. Alle løsningerne er her allerede, det handler blot om investering og skalering. Vi besluttede os for at kigge på de løsninger, der forhåbentlig kan være med til at løse verdens klimaproblemer. En grønnere burger. Shawn Hogg, der hele sit liv har levet af at drive kvæg, prøver den såkaldte 'Impossible Whopper' hos en Burger King i hjertet af det mest olieproducerende område i verden, ’The Permian Basin' i det vestlige Texas. “Oh my God, I can't believe I'm saying this: It's better than I thought”. 

Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard / freelance

Vindmølle-service. En servicemedarbejder fra ørsted tager ud til et rutinetjek på en vindmølle i Nysted Havmøllepark mellem Nysted og Gedser.

Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard / freelance

Laboratoriekød. Kød, der er skabt i et laboratorium ud fra stamceller. Mark Post og hans kolleger er nogle af dem, der er længst fremme i forhold til at kunne producere kød fra stamceller.

Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard / freelance

Masilamani K. De sidste 16 år er en række arbejdere og indbyggere lidt uden for den sydindiske tempelby Tiruvannamalai gået den lange tur op til toppen af det hellige bjerg Arunachala for at genbeplante det. Det har i årevis været helt goldt, fordi de lokale fårehyrder har brændt det af, men jorden er omsider begyndt at kunne holde på vandet, og bjerget genbeplanter nu sig selv i en grad, så det næsten kan overlades til sig selv. På billedet er portrætteret Masilamani K., der leder denne dags 20 mand op og ned ad det stejle bjerg.

Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard / freelance

Sol i ørkenen. Marokko har verdens næstmest progressive klimapolitik. Eksempelvis giver de gratis solpaneler og batterier til fattige bønder, så de har mulighed for at få køleskab, elektrisk lys og tv, hvilket indtil nu ikke har været en mulighed.

Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard / freelance

El-scooter. Arvind Nair fra Bangalore på sin Aetherscooter. Den kører på ren el og bliver betragtet som scooterens svar på en Tesla.

Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard / freelance

Sol-energi. I Ouarzazate i Marokko har man bygget verdens hidtil største solcelle-park på grænsen til Saharaørkenen, der kan levere strøm til op mod 2 millioner mennesker i Marokko.

Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)

Kasper Løftgaard / freelance

Fra saltvand til jetbrændstof. I Abu Dhabi har Emirates søsat et projekt, hvor man ved hjælp af afføring fra fisk, saltvand og nogle yderst hårdføre havplanter kan omdanne saltvand til flybrændstof.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Om tvangsoverspisning. De skjuler deres ekstreme madvaner. De skjuler indkøbene, maden og den tomme emballage. De har prøvet alle slankekure i verden, men det går galt hver eneste gang – og for hvert tabt kilo ryger der flere på. Ingen ser det, og de færreste kender til fænomenet. Men en rapport fra Region Hovedstaden anslår, at 40.000-50.000 danskere lider af tvangsoverspisning, også kaldet BED. En spiseforstyrrelse, der netop er blevet anerkendt, men først er gældende fra 2022. Karen Jensen, 64 år. Karen har haft en svær barndom; moderen forlod hjemmet, samme dag som Karen modtog sit afgangsbevis fra folkeskolen. Hun boede alene med sin handicappede far. Og fik det, hun kalder “en grim abort”, da hun var 18. Hendes ældste søn var syg med leukæmi i 3 år. Hun siger: “Når livet er hårdt, kommer min gode ven spiseforstyrrelsen og siger: Nu skal jeg nok hjælpe dig. Så æder jeg med begge hænder. Jeg ved ikke, hvornår han slipper mig. Og et eller andet sted har jeg nok også givet op over for ham. Han er der bare”. 

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Karen Jensen, 64 år. Karen gemmer mad. Særligt bag computeren. Hun gør det, når hendes mand sidder bag hende og ser tv. Hun ved godt, at han ved, hvad hun laver. Men hun kan ikke lade være. “Jeg har altid tænkt, det kan jo ikke passe, at jeg bare spiser. Der må jo være et eller andet i vejen. Men der er ingen, der har hørt på mig. De har altid sagt: Du skal bare lade være med at spise”.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Heidi Brodersen, 39 år. Heidi var ikke overvægtig før 7.-8. klasse. Pigerne fra hendes klasse begyndte at mobbe hende og kalde hende ’Vincent’. Hun ved ikke hvorfor, men mener selv, at det havde med filmen ’Skønheden og udyret’ at gøre. Udyret hed Vincent, og Heidi tolker det, som at pigerne syntes, hun var dum og grim. Der begyndte hun at trøstespise. I 2010 fik Heidi en gastrisk bypassoperation. Den har hjulpet på hendes vægt, men hun har stadig problemer med tvangsspisning. Hun oplever at blive panikslagen over ikke at kunne spise så meget som før operationen. Så det gør hun alligevel, til hun sveder og ryster.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Heidi Brodersen, 39 år. Kassen med slik i skabet er en, som Heidi selv har fået sin kæreste til at lave. Der er to strips i den ene ende og to hængelåse i den anden – og kun kæresten ved, hvor nøglen er, for Heidi kan ikke styre, hvad hun spiser. Slet ikke derhjemme. Hun er ked af, at hendes kæreste ikke kan have mad liggende, som han godt kan lide – for hun spiser det. “Min sunde fornuft kan jo godt se, at det er fuldstændig vanvittigt. At det er sygt. Men jeg kan ikke styre det. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre ved det”.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Hans Henrik Loberg Jensen, 34 år. “Det har altid foregået på den måde, at jeg har købt noget usundt, kage eller chips. Så har jeg tænkt, at nu skal jeg spise det. Men så kommer de der tanker: Hvis du kan spise chips nu, så kan og bør du spise rugbrød først. Så gør jeg det – og så begynder det forfra: Jamen, hvis du er sulten, bør du spise mere rugbrød eller havregryn inden de chips. Jeg kan huske dage, hvor jeg har spist to kilo havregryn”. Hans blev gastrisk bypass-opereret i 2015 og har tabt sig 60 kilo. Men operationen har ikke medført et normalt forhold til mad. “De har opereret mig i maven”

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Hans Henrik Loberg Jensen, 34 år. “Da jeg er 20 år, er jeg så stor, at jeg ikke tør blive større. Der finder jeg ud af, at hvis jeg kaster op, når jeg har overspist, tager jeg ikke på. På det tidspunkt vejer jeg vel omkring 190 kilo”. Opkastningerne resulterer i et hurtigt vægttab for Hans, som omverdenen reagerer på. Jo mere han taber sig, desto mere positive er reaktionerne. “Som 28-årig søger jeg hjælp. Det er første gang, jeg går til min egen læge. Men han afviser mig bare. Han siger, at det ikke passer. Mænd kaster ikke op. Så det skal jeg bare lade være med. Det er selvfølgelig ikke lige det, man håber på at få at vide”.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Charlotte Kyndesen, 32 år. Charlotte har været overvægtig så længe, hun kan huske. Hun har prøvet at tabe sig 31 kg på et halvt år og tage 42 kg på i løbet af den halve tid. Hun har været på julemærkehjem, psykiatrisk afdeling, hos psykoterapeut og samtlige diætister – og et center for spiseforstyrrelser, som ikke kunne hjælpe, da der ikke var ressourcer til at behandle hendes BED. “Jeg har ikke brug for nogen, der skal rådgive mig om, hvordan man spiser. Og hvad der sundt og ikke sundt. Det ved jeg udmærket godt. Det er en lidelse, det her. Jeg har brug for den accept, der ligger i det – og for en behandling, der virker”.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Charlotte Kyndesen, 32 år. Det er ikke tilfældigt, at Charlottes køleskabslåge åbner ud mod gangen. For så kan hun gemme sig bag den – og ingen kan følge med i, hvad hun er i færd med. Hun har to sønner. Den ene er begyndt at have samme spisemønstre som hende. Det er Charlotte ulykkelig over, for det er præcis det, hun har forsøgt at undgå. Men som hun siger: “Det er svært at videregive et normalt forhold til mad, når man aldrig selv har kendt til det”.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Camilla Vedsted, 32 år. “Jeg kan huske, at jeg for nylig tog på Jensens Bøfhus alene og spiste en burgermenu og en belgisk vaffel med is og masser af chokoladesovs. Alt føltes tåget, og da jeg går ud derfra, er jeg helt høj. Samtidig er jeg sløv i kroppen og kan mærke, at det gør ondt i maven på den gode måde. Den gode måde, hvor jeg ikke tænker på andet. Jeg følte mig som en zombie”. Camilla har taget støt på over de senere år og er på sin højeste vægt. Hendes far er syg med terminal kræft, og hendes spiseforstyrrelse bliver dagligt værre.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Camilla Vedsted, 32 år. “Jeg skal væk med bevismaterialet så hurtigt som muligt. Så gemmer jeg det, hvor jeg kan, f.eks. i toiletruller, før jeg smider det i skraldespanden. Men for tiden er jeg ligeglad. Det hele sejler alligevel”.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Eve Gordon, 21 år. Eve Gordon har tidligere lidt af BED, men føler sig i dag fri fra spiseforstyrrelsen. Hun har fået behandling og er nu et godt sted i sit sind. Eve er transkønnet, og i takt med at hun har skiftet køn og fundet sig selv, fylder spiseforstyrrelsen forsvindende lidt. Men når hun tænker på sin tid med BED, siger hun: “Jeg er kommet videre, men jeg husker alt meget klart”.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Eve Gordon, 21 år. “Jeg blev drillet så meget i skolen, at jeg til sidst svor ikke at spise noget derovre. Jeg spiste blot en muffin. Men det var ikke nok, så jeg spiste også papiret i skjul”.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Nadja Engsig, 32 år. “Jeg bliver udsat for seksuelle overgreb, fra jeg er 8, til jeg er 12 år gammel. I samme periode begynder min skole at have meget fokus på, at jeg udvikler mig hurtigt. Det ser man som, at jeg er tyk. Og jeg tænker, at det egentlig er nemmere at forholde sig til rollen som tyk, end hende der er udsat for overgreb. Så jeg fortæller intet.” Nadja har for nyligt fået konstateret BED og er begyndt i behandling. Efter en terapisession går to unge mænd forbi hende. “Om jeg så fik 10.000 kroner, ville jeg aldrig kneppe dét der”, siger den ene mand højt til sin ven, idet de passerer Nadja.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Sandra Karoline Åvang Klöcker, 28 år. “Jeg ønsker ikke, at nogen ved, hvad jeg har spist. Og hvis jeg skammer mig over det, så skjuler jeg det i køkkenrulle og gør papiret vådt, før jeg smider det ud. Jeg kan simpelthen ikke lade være”.

Årets Long Term Project (vinder) (serie)

Nanna Navntoft / fotojournaliststuderende / DMJX

Dina Sommer Møller, 34 år. “Den tomme følelse, jeg har i hovedet, skal bare fyldes ud, så jeg ikke kan mærke mig selv. Den giver mig ro i hovedet og i kroppen. Det virker som et stort kram, og jeg kan mærke min krop. Jeg spiser, til jeg får ondt i maven, så jeg skal ind og ligge ned. Det er den rareste og dejligste følelse. Jeg kan blive helt salig bare ved tanken om det. Jeg forestiller mig, at det er ligesom at få morfin, hvor man selv skal sige stop, men bliver ved med at sige: “bare lidt mere”, fordi det simpelthen er så rart. Den næstbedste følelse er at sove, fordi det også kan bruges som en virkelighedsflugt”.