Årets Pressefoto 2024
Mads Nissen/Politiken
KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: H.M. Dronning Margrethe 2. var blot 31 år, da hendes far, H.M. Kong Frederik 9., døde den 14. januar 1972 og overlod tronen til hende. Med sine 52 år som regent er hun Danmarks længst siddende monark, men i disse sekunder slutter epoken, og hun forlader Statsrådet og videregiver pladsen til sin søn med ordene: “Gud bevare kongen!”
Årets Pressefotograf (kollektion)
Christian Falck Wolff/freelance
VANDSKOVEN: Pludselig stormer hundredevis af klimaaktivister gennem skoven med kurs direkte mod Teslafabrikken. De mener ikke, at produktionen af elbiler er en del af løsningen på den grønneomstilling, men derimod bidrager til klimakatastrofen. På trods af massivt politiopbud lykkes det aktivisterne at tilkæmpe sig adgang til fabriksområdet, og produktionen af biler bliver sat på hold i flere dage. Efterfølgende skriver Elon Musk på X: “Dette er fake news. Det lykkedes ikke demonstranterne at bryde igennem hegnet. Der er stadig to intakte hegn. Det er national protestuge, så derfor er der mange protester af forskellige årsager. (Billede 1 i en kollektion på 5 billeder)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Christian Falck Wolff/freelance
NINA, MOR TIL LUCAS: 16-årige svenske Lucas render rundt på Københavns Hovedbanegård og venter på de sidste informationer om sin drabsmission. Imens sidder hans mor, Nina, på en afvænningsklinik i Sverige og forsøger at få sin søn til at opgive sine planer. Få uger før har Nina fortalt Lucas, at hun var blevet diagnosticeret med kræft. “Han ville hjælpe mig. Lucas tror, at man kan løse alt, hvis man har penge nok.” Lucas nåede aldrig frem til sit mødested og fik aldrig overdraget et våben. Alligevel blev han idømt en straf på fem år og seks måneder som den første i en række af unge svenske lejekriminelle i Danmark. (Billede 2 i en kollektion på 5 billeder)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Christian Falck Wolff/freelance
EN GEORGISK DRØM DØR: Georgiens tidligere præsident Salomé Zourabichvili møder befolkningen for første gang efter valgnederlaget. “Jer, befolkningen, der er samlet her, I har ikke tabt valget. Jeres stemme er blevet stjålet, og de prøvede også at stjæle jeres fremtid. Men ingen har ret til at gøre det, og I skal ikke give nogen lov til det. Jeg sværger på, at jeg vil være med jer til det sidste på denne europæiske rejse.
Indtil vi når Europas døre, som er vores sande virkelighed og fremtid.” siger Salomé Zourabichvili til de tusindvis af fremmødte. (Billede 3 i en kollektion på 5 billeder)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Christian Falck Wolff/freelance
DEN “GRØNNE” TREPART: “Dette er et farligt område. Forhandlingerne i bygningen herinde er kilde til ukontrolleret og sundhedsskadelig forurening. Situationen er ikke under kontrol,” lyder det skingert fra megafonen.
Medlemmer fra Den Grønne Ungdomsbevægelse er igen i dag mødt op foran Ministeriet for Grøn Trepart for at protestere mod de igangværende forhandlinger. De mener grundlæggende, at den grønne trepart er utilstrækkelig og kalder aftalen for et ‘historisk klimasvigt’. (Billede 4 i en kollektion på 5 billeder)
Årets Pressefotograf (kollektion)
Christian Falck Wolff/freelance
SEKUNDABOLD: Der er udsolgt, det er stadionrekord og billetterne blev flået væk på kun et par døgn. 2.513 tilskuere er mødt frem på Tingbjerg Ground til pokalkampen mellem de to københavnske arbejderklubber,
Brønshøj Boldklub og BK Frem. Der er sprittere, hipstere, kæderygere, børnefamilier, rødder, særlinge, hippier, anarkister, bedsteforældre, midaldrende ægtepar og alt derimellem blandt publikum, og på sidelinjen siger en ung universitetsstuderende til sin kammerat, mens de begge er gennemblødte af regnen: “Jeg synes bare, at sådan noget her er meget sjovere end at se FCK eller Brøndby.”
Årets Nyhedsbillede Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen/Politiken
H.M. KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: Efter 52 år som Danmarks dronning abdicerede H.M. Dronning Margrethe 2. den 14. januar 2024 og videregav dermed tronen til sin søn, H.M. Kong Frederik 10. af Danmark. Over 170.000 danskere var mødt op for at hylde den nye konge på Christiansborg Slotsplads, mens over tre millioner fulgte begivenheden på tv.
H.M. Dronning Margrethe 2. var blot 31 år, da hendes far, H.M. Kong Frederik 9., døde den 14. januar 1972 og overlod tronen til hende.
Med sine 52 år som regent er hun Danmarks længst siddende monark, men i disse sekunder slutter epoken, og hun forlader Statsrådet og videregiver pladsen til sin søn med ordene: “Gud bevare kongen!” (Billede 1 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen/Politiken
H.M. KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: Den kongelige familie er samlet i Tronsalen på Christiansborg. Om et øjeblik åbnes dørene til balkonen. Fra Slotspladsen kan høres 170.000 mennesker, men her indenfor siger ingen en lyd. Kongens ældste søn, H.K.H. Kronprins Christian, lægger en hånd på sin fars skulder og giver ham et kærligt skub. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen/Politiken
H.M. KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: Et brøl rammer rummet, da dørene åbnes. Så er det nu: Regenten skal møde danskerne som konge for allerførste gang. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen/Politiken
H.M. KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: Som traditionen tilskriver, træder statsminister Mette Frederiksen ud på balkonen og proklamerer tronskiftet med en tale og et nifoldigt hurra. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen/Politiken
H.M. KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: Bag kongen står familien. H.K.H. Prinsesse Isabella, H.K.H. Prins Vincent, H.K.H. Kronprins Christian og H.M. Dronning Mary med armene om H.K.H. Prinsesse Josephine. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen/Politiken
H.M. KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: Den kongelige familie træder frem på balkonen. “Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark,” var det såkaldte kongeord som H.M. Kong Frederik 10. valgte. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen/Politiken
H.M. KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: “Jeg har brug for al den støtte, jeg kan få,” sagde den nye konge i sin første tale. Tårevædet tager han imod hyldesten fra Slotspladsen. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede Danmark (vinder) (serie)
Mads Nissen/Politiken
H.M. KONG FREDERIK 10. AF DANMARK: Folket kaldte på et kongeligt kys. Og til sidst skete det. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede Danmark (2. pris)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
KLIMAKAMP OM DEN GRØNNE TREPART: Klimaaktivist Caroline Lundsteen bliver ført væk af to betjente. Tidligere på dagen lykkedes det klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse at trænge ind i Ministeriet for Grøn Trepart og sætte sig på trappen ved døren ind til forhandlingerne. Aktivisterne mener ikke, at aftalen er ambitiøs nok, og kræver at blive hørt ved forhandlingerne. Aktionen markerer en ny retning for bevægelsen. Hidtil har det været en sjældenhed, at bevægelsen har udført civil ulydighed, men ifølge aktivisterne har forløbet omkring den grønne trepart tydeliggjort, at politikerne ikke lytter til høflige demonstranter.
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Signe Lægsgaard/DMJX/Politiken
EFTER OVERSVØMMELSEN: I slutningen af oktober 2024 sendte et usædvanligt ophedet Middelhav varm luft ind over det østlige Spanien. I mødet med den koldere luft fra bjergene opstod der tordenskyer og kraftige regnbyger. Den 29. oktober 2024 førte denne regn til katastrofelignende tilstande i byer tæt på bjergene vest for Valencia, herunder byerne Paiporta og Massanassa, som blev oversvømmet. 222 mennesker mistede livet, og ødelæggelserne i de berørte byer var enorme. En måned efter er følgerne af oversvømmelsen endnu meget synlige – ikke mindst hos de lokale, der har mistet ejendele, barndomshjem eller i nogle tilfælde livet.
I Paiporta, en lille by uden for Valencia med 25.000 indbyggere, mistede 45 mennesker livet i oversvømmelsen. Det er derfor, spanske medier kalder Paiporta for ‘zona cero’, epicenteret.
Den kraftige strøm af brunt vand har trukket sig tilbage. Men en måned efter ser man i bybilledet stadig meget af det, som den trak med sig. (Billede 1 i serie på 8)’
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Signe Lægsgaard/DMJX/Politiken
EFTER OVERSVØMMELSEN: Noget, der ligner et absurd teaterstykke, udspiller sig på den lokale musikskoles scene i byen Massanassa lidt uden for Valencia. Et tilsølet flygel bliver hakket i stykker med økse og hammer, så soldater i sikkerhedsdragter kan bære det ud i en container.
Rummet, som tidligere blev brugt til forestillinger og koncerter, ligger i kælderen, og blev derfor omdannet til et brunt akvarium, da vandet kom. Nu skal det tømmes for inventar, mudder og slam. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Signe Lægsgaard/DMJX/Politiken
EFTER OVERSVØMMELSEN: Selvom alle lokale i Paiporta er påvirkede af oversvømmelsen, må hverdagen fortsætte. Også for frisøren, hvis salon er helt ødelagt. Han låner nabobutikkens lokaler for at kunne klippe videre. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Signe Lægsgaard/DMJX/Politiken
EFTER OVERSVØMMELSEN: I alt 222 mennesker omkom som følge af oversvømmelsen. Langt de fleste var over 60 år, da mange ældre mennesker ikke var i stand til at flygte fra vandet, især ikke hvis de boede i lavtliggende lejligheder. Der hænger blomster foran vinduet til stuelejligheden i et rosa hus i Paiporta. Et ældre ægtepar boede her og havde intet sted at flygte hen, da vandet kom. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Signe Lægsgaard/DMJX/Politiken
EFTER OVERSVØMMELSEN: 64-årige Rosa Chirivella Soriano bor i en etplans stuelejlighed på en gade i Paiporta, hvor den brune strøm flød i to til tre meters højde. Hun måtte svømme ud af lejligheden gennem bagdøren. Da vandet var steget en etage, greb hun fast i et gitter på bygningen bagved. Strømmen brusede omkring hende, det var mørkt, og hun hang med kroppen i det kolde vand i tre timer. “Jeg vil leve” var det eneste, hun kunne tænke. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Signe Lægsgaard/DMJX/Politiken
EFTER OVERSVØMMELSEN: 62-årige Marisa Guzmán Mendozas lejlighed ligger nogle etager oppe og blev ikke ødelagt – men hendes lokalsamfund er lagt i ruiner. Efter oversvømmelsen rejste over 50.000 frivillige, knap 10.000 betjente fra Spaniens forskellige politienheder samt 7.000 soldater til de berørte områder for at hjælpe med oprydningen. Marisa har, for at vise taknemmelighed, lavet paella til en deling soldater. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Signe Lægsgaard/DMJX/Politiken
EFTER OVERSVØMMELSEN: Stort set alle i de ramte områder i Valencia mistede deres bil i oversvømmelsen: omkring 120.000 biler blev ødelagt. En måned efter oversvømmelsen er bilerne de fleste steder blevet fjernet fra gaderne og samlet i bunker på bilkirkegårde. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)
Signe Lægsgaard/DMJX/Politiken
EFTER OVERSVØMMELSEN: Hos familien Alcaráz i Paiporta er hjemmet tømt for inventar, og der er stadig tydelige streger på væggene, fra hvor vandet gik til. Nogle steder går stregerne højt over børnene, María og Miguels, hoveder. María fejer i køkkenet foran det vindue, hendes forældre flygtede ud af, da vandet kom. Hun hjælper med oprydningen, men har ikke lyst til at bo der længere. Hun er bange for, at vandet kommer tilbage. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris)
Liv Latricia Habel/freelance
HVAD ER ET DEMOKRATI, NÅR DET IKKE ER ANERKENDT? Somaliland, der løsrev sig fra Somalia i 1991, afholdt den 13. november 2024 sit fjerde demokratiske præsidentvalg. Seks dage senere blev oppositionens leder Abdirahman Mohamed Abdulahi udråbt som vinder. Landets borgere betragter valget som et skridt mod den anerkendelse, de har kæmpet for i over 30 år. Herhjemme er det næsten en selvfølge, men i store dele af verden er demokrati noget, der tilkæmpes og forsvares. At Somaliland – trods sin status som ikke-anerkendt stat – afholdt et demokratisk valg, rejser spørgsmålet om, hvad demokrati kræver, og hvordan det manifesterer sig under andre vilkår.
Årets Portræt, Serie (vinder)
Louise Herrche Serup/Børns Vilkår
SER I MIG NU? (Serien fotograferet af Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup/Børns Vilkår) De blev udsat for vold i deres hjem. Nogle blev straffet, nedgjort og ydmyget. Andre blev umenneskeliggjort og behandlet som genstande. Slået, brændt og spærret inde. Nogle lukkede ned med tavshed og andre reagerede med vold. De lærte ikke grænser at kende. Skulle være usynlige og mistede troen på sig selv.
Deres liv står beskrevet på flere tusinde sider hos kommunen. Andre er der intet skrevet om. Alle står de tilbage med en følelse af ikke at være blevet set.
Tal viser, at hver femte elev i 8. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Næsten hver fjerde har været udsat for psykisk vold.
Kamilla. “Det så meget pænt ud udefra. Selv vores undertøj blev strøget. Det var lige så normalt at sidde og se Disney Sjov sammen og hygge sig som lige pludselig at stå ude i køkkenet og se min far kvæle min mor. Mig, der skulle gå imellem. Og så tilbage til normalen og bare se tv igen. Når min mor lavede mad, og min far ikke syntes, at det var det rigtige, smed han det ud. Så kunne han finde på at sige til min mor: ‘Hvorfor har du smidt det ud?’ I de 12 år, min mor og jeg var i volden, var det utrolig svært at finde ud af, hvad der var virkelighed, og hvad der var fantasi.” (Billede 1 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Andreas Haubjerg/Børns Vilkår
SER I MIG NU? Kurt. “Det var sgu ligegyldigt, om jeg grinede, gav mig til at synge, eller græd, så fik jeg sådan nogen på lampen af min mor. Når hun havde slået én gang, kunne hun ikke holde op. Afslutningen på det var stort set altid et seksuelt overgreb. Dengang var jeg i stand til at blive udsat for et overgreb og fem minutter efter have fortrængt det. Det er man nødt til at blive dygtig til. Ellers bliver man sindssyg. I dag siger jeg, at der ikke er noget galt med selvmordstanker, for jeg havde ikke overlevet uden. De var simpelthen mit helle. Altså, jeg kunne altid slippe væk. Den tanke var en trøst.” (Billede 2 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Louise Herrche Serup/Børns Vilkår
SER I MIG NU? Monica. “Jeg var syv år, da overgrebene begyndte. Min far forvandlede sig til et monster, jeg ikke kunne holde ud at være i nærheden af. Der er mange ting, jeg ikke kan huske. For jeg havde en overlevelsesstrategi, der gjorde, at jeg forsvandt ud af kroppen. Jeg følte, at det var mig, der gjorde noget forkert. Jeg var jo med til det. Og jeg havde hele tiden følelsen af, at hvis min mor fandt ud af det, så ville hun tage mine søskende. Og så ville hun rejse væk. Jeg har været rigtig, rigtig bange for, at min mor ville holde op med at elske mig.” (Billede 3 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Andreas Haubjerg/Børns Vilkår
SER I MIG NU? Mohamed. “Min far var en person, jeg så op til. Jeg tænkte, at han var supermand i den her verden. Men når ens supermand hakker en ned og siger grimme ting, så ændres synet på livet. Nogle gange tænkte jeg på, om livet var værd at leve. Som udlænding blev jeg ikke inviteret til privatfester eller hjem til folk. Til fødselsdage og sådan. Det fik mig til at føle, at jeg ikke var dansk nok. Når man ikke føler sig hjemme nogen
steder, hverken i hjemmet eller i samfundet, så begynder man at blive indebrændt.” (Billede 4 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Louise Herrche Serup/Børns Vilkår
SER I MIG NU?Louise. “Min mor kunne være så modbydelig, når hun havde drukket. Jeg kunne sidde til skole-hjem-samtale helt opløst af gråd, fordi det ikke fungerede derhjemme. Men min mor var overlæge. Hun kunne få dem til at tro, at det var alt andet end hende, der var noget i vejen med. Hun var ekstremt velformuleret og vellidt. Det gik ud over både mig og min lillebror. Mest min lillebror. Det har jeg vanvittig dårlig samvittighed over i dag. Hun kunne få mig til at være med til at afstraffe ham og få mig til at tro, at det var hans egen skyld. Jeg tiede om, hvad der skete derhjemme. Jeg ville gerne være normal.” (Billede 5 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Andreas Haubjerg/Børns Vilkår
SER I MIG NU? Jibriil. “Min far var en meget voldelig mand. Han drak rigtig meget og tyggede khat, og så skulle han afreagere på et eller andet. Det var oftest min mor, men også os andre. Især drengene. Vi skulle hærdes. Jeg var ikke bevidst om, at min barndom var anderledes. De somaliske drenge, jeg gik med, fik også bank. Da min far flygtede ud af Danmark på grund af kriminalitet, var det som om min mor brød fri fra sit voldelige fængsel. Hun skulle væk fra det hele og brugte alle vores penge på at rejse. Så begyndte jeg at stjæle. Oksekød og fredagsslik. Jeg tog den der, ‘nu er jeg manden i huset’ ret alvorligt.” (Billede 6 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (vinder)
Louise Herrche Serup/Børns Vilkår
SER I MIG NU? Tatiana. “Jeg blev udsat for psykisk og fysisk vold og seksuelle overgreb. Man lukkede min sag mange gange, fordi min mor kunne snakke en død mand levende. Det var mig, der overdrev. Jeg havde læst det i en bog. Der var mange undskyldninger for ikke at handle. Hvorfor skulle man tro på et barn? Jeg flyttede på et bosted i Hjørring, hvor jeg boede sammen med unge, der var ekstremt selvskadende og udadreagerende. Jeg fik det rigtig dårligt og blev indlagt. Så begyndte jeg at selvskade. Det havde jeg set de andre gøre. Og når det virkede for dem, hvorfor skulle det så ikke virke for mig.” (Billede 7 i serie på 8)
Vinder af kategorien 'Årets Portræt, Serie' ved Årets Pressefoto 2024:
Andreas Haubjerg/Børns Vilkår
SER I MIG NU? Bente. “Min far satte dagsordenen i vores hjem. Det var en arbejderfamilie. Helt klassisk. Alt var tilpasset hvad min far syntes, mente, tænkte. Vi skulle hele tiden være på forkant, så det ikke gik ud over min mor. Når min mor ikke gjorde, som han syntes, fik hun gedigen bank. Jeg var rigtig bange for, om min mor overlevede. Så jeg var med på en lytter hele tiden for at sikre, at jeg kunne redde hende i tide. Da jeg var teenager, havde jeg en veninde, der kunne noget med hår. Hun klippede mig og lavede sådan en smart frisure. Min far, han blev rasende og klippede mig skaldet.” (Billede 8 i serie på 8)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Maria Høy Hansen/DMJX
OPVOKSET I SYSTEMET:
(Serien er fotograferet af Maria Høy Hansen/DMJX/Dagbladet Information og Sigrid Nygaard/Dagbladet Information)
54 asylbørn havde i december 2023 tilbragt hele deres liv på et asyl- eller udrejsecenter i Danmark. Disse børn er født og opvokset i systemet. Gang på gang har undersøgelser vist, at langvarige ophold i centrene fører til en problemfyldt barndom. Røde Kors gennemførte i 2019 en undersøgelse af børnene i Sjælsmark: nedsat appetit, hyppige mareridt og problemer med at sove. Psykologerne fandt “signifikante symptomer på psykisk mistrivsel.”
Disse syv børn er blandt de 54.
Dilan, syv år. Har boet på centrene Jelling, Sjælsmark og Avnstrup. “Min bedste ven Abuba er fra min skole. Vi spiller fodbold og leger fangeleg sammen. Han bor også i Avnstrup ligesom mig, og han er også syv år gammel ligesom mig. Vi leger tit med biler, og han bor tæt på mig. Jeg bliver så glad, når vi snakker sammen.” Dilan har sidenhen fået ophold. (Billede 1 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information
OPVOKSET I SYSTEMET: Numan, fem år. Har boet på centrene Avnstrup, Sandvad og Jelling. “Min yndlingsfodboldspiller er Ronaldo, men jeg kan ikke huske, hvor det er, han spiller henne. Jeg kan også godt lide at sprøjte med vandpistoler og spise muffins.” (Billede 2 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Maria Høy Hansen/DMJX
OPVOKSET I SYSTEMET: Mor om Delvin: “Når vi henter hende fra børnehaven, så siger hun næsten altid: Skal vi ind til byen og hygge? Så må jeg sige nej. Vi skal jo blive her, og vi har ikke så mange penge. Vi kan ikke bare bruge dem på hygge.” (Billede 3 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information
OPVOKSET I SYSTEMET: Dilin, tre år. Har boet på center Avnstrup. Mor om Dilin: “Hun kan bedst lide at være udenfor. Allerbedst er det, når vi er på rutsjebanen eller hopper.” Dilin har sidenhen fået ophold. (Billede 4 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Maria Høy Hansen/DMJX
OPVOKSET I SYSTEMET: Milad, fire år. Har boet på centrene Avnstrup, Jelling og Sandholm. “Jeg kan godt lide at lege med en dreng, der hedder Villi. Han er stadig i Center Avnstrup, hvor jeg plejede at være. Jeg savner ham. Kender du ham? Vi legede meget sammen. Nu spiller jeg mest spil på min mors mobil.” (Billede 5 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Maria Høy Hansen/DMJX
OPVOKSET I SYSTEMET:Maya, fire år. Har boet på centrene Avnstrup og Sjælsmark.
“Jeg bliver snart fem år. Og når jeg er færdig med at være fem år, så bliver jeg seks år. Så vil jeg gerne købe nogle ting til mig selv.” (Billede 6 i serie på 7)
Årets Portræt, Serie (2. pris)
Maria Høy Hansen/DMJX
OPVOKSET I SYSTEMET:Noah, 10 år. Har boet på centrene Helsingør, Esbønderup, Avnstrup, Sandvad og Jelling.
“Når jeg er herhjemme, spiller jeg mest fodbold eller snakker med mine venner online. De er ikke længere i Jelling; de er flyttet. Jeg havde nogle venner, men nu er de alle sammen flyttet væk. De har fået opholdstilladelse, tror jeg. Nogle af dem er bare flyttet til et andet center.” (Billede 7 i serie på 7)
Årets Portræt, Enkeltbillede (vinder)
Linda Kastrup/Berlingske
BEGYNDELSEN: Foran spejlet derhjemme stod Freja ofte og forsøgte at mase brysterne ind til kroppen. De skulle ikke være der. De hørte ikke til. Popmusiker Freja Kirk gik i mange år med krum ryg og løst tøj for at skjule sin krop. “Jeg er levet 100 % genfødt med operationen – både personligt og kunstnerisk. Det her er begyndelsen,” siger Freja om at få fjernet brysterne.
Årets Portræt, Enkeltbillede (2. pris)
Nichlas Pollier/DMJX/Politiken
MOHAMMED MISTEDE SIN FAMILIE I GAZA: Ni-årige Mohammed var den eneste overlevende, da israelske missiler ramte hans hjem i Gaza den 7. december 2023. Hans forældre og to søskende blev dræbt, og han blev alvorligt såret med granatsplinter i øjet. Hospitalerne i Gaza manglede medicin og læger til at behandle ham. Hans onkel, Hussein, der bor i Danmark med sin familie, kæmpede for at få ham ud af Gaza. Den 9. januar 2024 blev Mohammed evakueret til Tyrkiet, hvor han fik livsvigtig behandling. Hussein rejste dertil for at møde ham og fik senere forældremyndigheden og opholdstilladelsen. Mohammed bor nu med sin nye familie i Aabenraa.
Årets Sportsbillede (vinder)
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
BRYDEREN TURPAL BISULTANOV I AKTION: Bryderen Turpal Bisultanov i kamp mod Lasha Gobadze fra Georgien ved OL i Paris 2024. Turpal vinder kampen og skal senere samme dag kæmpe for at vinde en bronzemedalje. Det lykkedes.
Årets Sportsbillede (2. pris)
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
JUBEL I PARIS: Viktor Axelsen jubler, efter at han har vundet sin OL-semifinale i herresingle over inderen Lakshya Sen i Porte de la Chapelle Arena i Paris. Axelsen endte med at vinde guld i herresingle.
Årets Sportsbillede, serie (vinder)
Christian Falck Wolff/freelance
SEKUNDABOLD: Fodbold i de lavere rækker, såkaldt sekundabold, er de senere år blevet vældig populært. Mange orker ikke utilnærmeligheden, de absurde beløb og hooliganismen, der er forbundet med professionel klubfodbold. De vil hellere have græsduft direkte i næsen, gammeldags nærhed til spillet og spillerne og et godt grin.
Der er udsolgt, det er stadionrekord, billetterne blev flået væk på kun et par døgn. 2.513 tilskuere er mødt frem på Tingbjerg Ground til pokalkampen mellem de to københavnske arbejderklubber Brønshøj Boldklub og BK Frem. Der er sprittere, hipstere, kæderygere, børnefamilier, rødder, særlinge, hippier, anarkister, bedsteforældre, midaldrende ægtepar og alt derimellem blandt publikum, og på sidelinjen siger en ung universitetsstuderende til sin kammerat, mens de begge er gennemblødte af regnen: “Jeg synes bare, at sådan noget her er meget sjovere end at se FCK eller Brøndby.” (Billede 1 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder)
Christian Falck Wolff/freelance
SEKUNDABOLD: Tre kvarter før kampstart begynder folk at vælte ind på Østerbro Stadion til kampen
mellem B93 og Esbjerg. Det er ungt og smart, det er lange frakker, kasketter og øreringe, og der er flere kvinder end til den gennemsnitlige fodboldkamp. Dampen står op fra pissoirerne i den kulsorte aften, og inde på banen får de lokale helte røvfuld. Rødt kort og 0-3 efter en times spil. Det eneste større jubelbrøl kommer efter en times tid, da den fjerde lysmast pludselig virker igen. B93 – Esbjerg fB. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder)
Christian Falck Wolff/freelance
SEKUNDABOLD: Selvom det er oktober, bager solen ned over Århus Fremads stadion, der ligger i et roligt villakvarter. Som man siger på disse kanter: “Der er altid solskin på Vangen.” ‘Hjørnebanden’ ruller ind på deres faste pladser i hjørnet med rollatorer, bodega-veste og smøger i gabet. Historien går på, at alle spritterne i gamle dage stod spredt rundt på stadion og drak deres bajere og råbte hver for sig, men så tænkte den gamle direktør, at det var smartere at samle dem i det ene hjørne. Der blev sat et par bænke op og hentet et par seksløbere med fadbamser, og værsgo, ‘Hjørnebanden’ var født. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder)
Christian Falck Wolff/freelance
SEKUNDABOLD: Salieu Drammeh scorer kampens eneste mål og sikrer BK Frem en sejr mod gæsterne fra Thisted FC. Efter kampen hyldes han af fansene. ‘Sutterne fra Sydhavnen’, som de ynder at kalde sig selv. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder)
Christian Falck Wolff/freelance
SEKUNDABOLD: “Fiiire-fiiire-fiiire-fiiire-nuuuul!” gjalder stadionspeaker Erik Louw udover Riisvangen. Siden 2006 har han siddet i det interimistisk træskur, der gør det ud for speakerboks, når Århus Fremad har spillet hjemmekampe.
“Jeg har kun op til ni, og der er kun én krog, så hvis de scorer 10 mål, må jeg ud at holde 1-tallet derude,” siger han og griner. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder)
Christian Falck Wolff/freelance
SEKUNDABOLD: I 2016 vandt Århus Fremad landets bedste pølse med en såkaldt ‘Fremad Stærke’.(Billede 6 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder)
Christian Falck Wolff/freelance
SEKUNDABOLD: En fan fra BK-Frem har sneget sig ind på Brønshøjs stemningsafsnit. Da spillerne løber ind på banen, blinker måltavlen med påskriften ‘Så er det hvepsetid’, og en guldglimmerkanon fyres af fra tribunen. Kort efter kampstart sættes en hård tackling ind af Frems nr. 17. Det påbegynder en form for kampråb anført af en Brønshøj-fan : “Hvad drikker nummer 17?” “SOVS!” “Hvad drikker nummer 17?” “SOVS!” “Hvad drikker nummer 17?” “OPBAGT SOVS!” (Billede 7 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (vinder)
Christian Falck Wolff/freelance
SEKUNDABOLD: Spillere fra AB Gladsaxe på vej retur til omklædningsrummet efter et uafgjort resultat mod Ishøj IF. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Sportsbillede, serie (2. pris)
Anthon Unger/freelance
HOVMOD STÅR FOR FALD: Storklubben AGF troede, det skulle være en formssag at slå lillebrødrene fra
Silkeborg IF. Sådan skulle det ikke gå. Silkeborg vandt pokalfinalen 1-0. Fans fra begge byer var rejst til hovedstaden for at følge deres hold. Ikke alle rejste glade hjem.
AGF hardcore fans tænder op i pyroen og stemningen på lægterne. (Billede 1 i serie på 7)
Årets Sportsbillede, serie (2. pris)
Anthon Unger/freelance
HOVMOD STÅR FOR FALD: Joel Felix skriger i jubel over, at Silkeborg har vundet kampen. (Billede 2 i serie på 7)
Årets Sportsbillede, serie (2. pris)
Anthon Unger/freelance
HOVMOD STÅR FOR FALD: Mange tusinde Silkeborg-fans havde fundet vejen til hovedstaden.(Billede 3 i serie på 7)
Årets Sportsbillede, serie (2. pris)
Anthon Unger/freelance
HOVMOD STÅR FOR FALD: AGF-fansene kan ikke tro, at de lige har tabt pokalfinalen. (Billede 4 i serie på 7)
Årets Sportsbillede, serie (2. pris)
Anthon Unger/freelance
HOVMOD STÅR FOR FALD: Silkeborg-fan viser sin begejstring oven på sejren over AGF. (Billede 5 i serie på 7)
Årets Sportsbillede, serie (2. pris)
Anthon Unger/freelance
HOVMOD STÅR FOR FALD: Det var svært for AGF-træner, Uwe Rösler, at finde en grimasse, der kunne passe, da han skulle op og modtage sølvmedaljen. (Billede 6 i serie på 7)
Årets Sportsbillede, serie (2. pris)
Anthon Unger/freelance
HOVMOD STÅR FOR FALD: Anfører, Nicolai Larsen, løfter pokalen. (Billede 7 i serie på 7)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mathias Svold/Berlingske
DØDT LAND: (Serien er fotograferet af Mathias Svold/Berlingske og Asger Ladefoged/Berlingske) Disse otte billeder har én ting til fælles: De viser Danmarks bedst beskyttede natur. Hvor der burde være sjældne naturtyper med truede dyr og planter, ligger i stedet pløjemarker, golfbaner og campingpladser. Billederne er taget over hele Danmark i såkaldte Natura 2000-områder, der ifølge EU-lovgivning skal beskytte vores mest sårbare natur. På papiret udgør disse områder rygraden i Danmarks naturbeskyttelse. Men store dele er præget af skovdrift, landbrug og byggeri, som gør mere skade end gavn for biodiversiteten.
Nær Ringkøbing ligger en strudsefarm midt i et Natura 2000-område. Danmark har udpeget 9 % af det danske landareal som Natura 2000-områder. Men Biodiversitetsrådets eksperter vurderer, at kun 1,6 % af Danmark med sikkerhed er tilstrækkeligt beskyttet til at sikre en sund natur. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mathias Svold/Berlingske
DØDT LAND: En nedlagt minkfarm, der nu er en solcellepark, ligger i et beskyttet naturområde i Vestjylland. Det står skidt til med den danske natur og biodiversitet målt på stort set alle parametre. Tusindvis af de danske dyre-, plante- og svampearter er pressede, viser den såkaldte Danske Rødliste, der udarbejdes af Århus Universitet.
En fjerdedel af de omkring 14.000 arter, der er undersøgt, er nu kategoriseret som enten næsten truet, truet eller helt uddød i Danmark. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mathias Svold/Berlingske
DØDT LAND: Rold Skov er et af landets største Natura 2000-områder. Her burde naturen have forrang. Men særlige plantearter som en af Danmarks eneste orkidéer, frueskoen, må dele pladsen med enorme plantager med skovdrift.
Ifølge myndighederne udgør “intensiv skovdrift” såvel som “forstyrrelser” de største trusler mod naturen i dette Natura 2000-område. Det er med andre ord ikke al slags skov, der gavner biodiversiteten. For en skov, der jævnligt fældes og genrejses, giver langtfra naturen den nødvendige fred og ro, advarer eksperter. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mathias Svold/Berlingske
DØDT LAND: Et feriecenter med 85 identiske sommerhuse af mursten ligger spredt ud over en strandeng nær Næstved. Der er minigolfbaner, legeplads og hoppeborg. Området her er særligt udpeget som Natura 2000-område for dets unikke strandenge, kalkoverdrev og den sjældne klokkefrø. Men store dele af områdets natur er ikke i god tilstand. Og en af landets sidste bestande af klokkefrøer er “lille og meget sårbar,” fremgår det af Miljøstyrelsens rapporter om området. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Mathias Svold/Berlingske
DØDT LAND: (Serien er fotograferet af Mathias Svold/Berlingske og Asger Ladefoged/Berlingske) En parkeringsplads ved Furesø indgår også i et beskyttet naturområde. Ikke nok med, at vi er det land i EU med det forholdsvist mindste Natura 2000-areal, men næsten halvdelen – 44 % – af vores Natura 2000-områder er ikke engang natur ifølge Biodiversitetsrådet. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
DØDT LAND: Intensiv dyrkede pløjemarker, som her syd for Skælskør, er en af de største trusler mod naturen i mange af landets 250 Natura 2000-områder, mener eksperter. Dræning af markerne fjerner den vigtige fugt fra strandengene. Sprøjtegifte dræber insekterne. Kvælstof og fosfor fra gødning giver iltsvind i vandet. Faktisk er 49.000 marker en del af de officielle danske Natura 2000-områder. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
DØDT LAND: På De Hvide Svaner Camping er der grillbar, swimmingpool og plads til over 500 campingvogne, der gør det til en af Sjællands største campingpladser. Den ligger i et Natura 2000-område ved Karrebæksminde. Flere af fuglebestandene på Sydsjælland er i kraftig tilbagegang. Ifølge Miljøstyrelsen er en af forklaringerne “en væsentlig forstyrrelse fra menneskelig færdsel.” Foto: Asger Ladefoged/Berlingske/Årets Pressefoto 2024.(Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (vinder) (serie)
Asger Ladefoged/Berlingske
DØDT LAND: “Landbrug, skovbrug og landsbyer bør ikke tælle med som beskyttet natur i et Natura 2000-område. Ganske enkelt fordi bygninger og veje ikke er natur, og fordi aktiviteterne knyttet til landbrug og skovbrug direkte ødelægger levestederne, som er vigtige for dyr og planter,” siger Signe Normand, der er professor i biodiversitet ved Århus Universitet og
forperson for regeringens Biodiversitetsråd. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Cecilie Rolvung/DMJX/Politiken
NÅR UNGDOM OG FORÆLDRESKAB MØDES: Mollie Gernot synes, det er kedeligt at være på barsel. Der er for meget tid, og hverdagen fyldes med bleskift og babymad. Lige efter hun fyldte 19 år, blev hun mor til sin datter, Bea, og hendes liv blev totalt omvæltet. Mollie bor hjemme hos sine forældre i Ballerup sammen med sin kæreste, Jesper, og deres nu 10 måneder gamle datter. Selvom hun altid har drømt om at blive mor tidligt i livet, står hun nu overfor den svære opgave at balancere sit teenage-liv med det voksne ansvar, der følger med at opdrage et barn.
På sofaen tager Mollie sig af Bea, mens Jesper spiller FIFA. Mollie er på barselsorlov fra sin uddannelse på FGU (forberedende grunduddannelse). Jesper er jobsøgende. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Cecilie Rolvung/DMJX/Politiken
NÅR UNGDOM OG FORÆLDRESKAB MØDES: Mens solen går ned over Ballerup, forsøger Mollie at få Bea til at falde i søvn. Den bedste måde er at vugge barnevognen
frem og tilbage hen over bump og brosten. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Cecilie Rolvung/DMJX/Politiken
NÅR UNGDOM OG FORÆLDRESKAB MØDES: Mollie facetimer sine forældre for at spørge, om de kan sende hende penge til at købe den lille, blomstrede badedragt til Bea. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Cecilie Rolvung/DMJX/Politiken
NÅR UNGDOM OG FORÆLDRESKAB MØDES: Mollie og Jesper er til et statusmøde på Ballerup Rådhus. Da Mollie blev gravid, blev der lavet en underretning. Hendes studievejleder mente, at hun ville få brug for støtte, fordi hun har ADHD og skulle være ung mor. Kommunen har siden støttet Mollie og Jesper i deres rejse som unge forældre med opfølgningsmøder og ekstra besøg af sundhedsplejersken. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Cecilie Rolvung/DMJX/Politiken
NÅR UNGDOM OG FORÆLDRESKAB MØDES: Det er fredag aften, og Mollie har inviteret mødregruppen hjem til grill. I Danmark bliver mødre under 25 år kategoriseret som unge mødre af kommunen. Mollie er den yngste i gruppen. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Cecilie Rolvung/DMJX/Politiken
NÅR UNGDOM OG FORÆLDRESKAB MØDES: Bea skal snart starte i vuggestue, og Mollie ved ikke, om hun vil tilbage til sin uddannelse. Men hun ved, at hun kommer til at savne Bea, når hendes hverdag begynder.(Billede 6 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Cecilie Rolvung/DMJX/Politiken
NÅR UNGDOM OG FORÆLDRESKAB MØDES: Mollies forældre er rejst til Thailand. Mollie,Jesper og Bea har været alene hjemme i to uger. De er flyttet ind i forældrenes soveværelse, og på spisebordet har Jesper fundet ny plads til sin PlayStation. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Danmark (2. pris) (serie)
Cecilie Rolvung/DMJX/Politiken
NÅR UNGDOM OG FORÆLDRESKAB MØDES: I aften får Bea en plads i den store dobbeltseng. Hun vil ikke sove, og det er blevet sent. Normalt sover hun i sin egen seng ved siden af sine forældre. Mollie drømmer om at få to børn mere, en hund og at bo i et rækkehus i Ballerup. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
OGSÅ I MORGEN VIL SOLDATER FALDE OG NYT HÅB BLIVE FØDT I UKRAINE: Nær fronten i Donetsk hænger en soldats liv i en tynd tråd. På hospitalet i Dnipro kommer et nyt til verden. I Pokrovsk overvejer indbyggerne, om det er på tide at evakuere, mens fronten nærmer sig. Der er ikke langt mellem hver-
dag og krig, men kontrasten er slående. Krigen er gået ind i sit tredje år. De ukrainske soldater ved fronten er udmattede og mangler både ammunition og våben. Ukrainerne lider store tab og må fylde skyttegravene med utrænede
rekrutter for at holde fjenden stangen. Det er et skæbnesvangert år i krigen.
“Det her er blot begyndelsen. Det vil blive meget værre,” fortæller Tatiana Antonov, mens hun fejer glasskårene op fra det sprængte vindue og ned i en lille spand. De sidste par nætter har byen været under heftigt bombardement, og natten før hamrede et missil ned i den lokale skole på den modsatte side af vejen. Bylandskabet står gennemhullet tilbage, og på vejen står to biler, slemt forvredne af eksplosionens styrke. Hele lejlighedskomplekset har fået blæst sine ruder ud, men Tatiana Antonov nægter at flygte fra byen. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
OGSÅ I MORGEN VIL SOLDATER FALDE OG NYT HÅB BLIVE FØDT I UKRAINE: Pokrovsk ligger 45 kilometer nordvest for Avdijivka og er en af de strategisk og logistisk vigtigste byer på den østlige front. Byens gode jernbaneforbindelser og adgang til store veje gør den ekstremt vigtig for begge sider.
Rusland har bombet byen massivt, og fronten rykker langsomt nærmere. For få dage siden blev det lokale tekniske universitet voldsomt ramt, og dagligt søger folk tilflugt i kældre eller under togstationen, når luftalarmen lyder (Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
OGSÅ I MORGEN VIL SOLDATER FALDE OG NYT HÅB BLIVE FØDT I UKRAINE: I storbyen Dnipro føles krigen længere væk. Karaokebaren Black Bar er fyldt med glade unge kvinder, som bunder farvede drinks, inden de skråler deres hjerte ud. 20-årige Polyna Skoryk står i lange læderstøvler og danser grinende med veninderne.
De synger en popsang om en fortabt sensommerforelskelse i strandbyen Jalta på Krimhalvøen. Udenfor lyder en luftalarm, men sangen fortsætter. “Der er intet at være bange for her. Her er de gode til at skyde de russiske missiler ned, så man kan ikke mærke krigen,” siger Polyna Skoryk. “I Dnipro kan vi bare synge, feste og glemme,”
siger hun. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
OGSÅ I MORGEN VIL SOLDATER FALDE OG NYT HÅB BLIVE FØDT I UKRAINE: En ung soldat sidder og stirrer tomt ud i luften med sine rødsprængte øjne. Efter seks timer er det lykkedes ham at komme frem til det lille interimistiske stabiliseringscenter nær fronten i Donetsk. Han har granatchok, efter at en russisk drone smadrede ned i hans skyttegrav. Hans riffel ligger forvreden på gulvet. “Jeg kan ikke se ordentligt,” mumler han, “men jeg var heldig.” Kort efter bliver han hentet. Han skal igen ud i den kolde skyttegrav. De ukrainske soldater ved fronten er udmattede, mangler ammunition og våben. Der er ikke mandskab nok til, at der er tid til hvile og tid til at komme sig. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
OGSÅ I MORGEN VIL SOLDATER FALDE OG NYT HÅB BLIVE FØDT I UKRAINE: Skriget fra et nyfødt barn runger gennem gangene på Metjnikov Hospitals fødeafdeling i Dnipro. Inde på fødestuen ligger 24-årige Karina, der få minutter forinden er blevet mor til sin søn, Bogdan. Hun smiler, holder den lille tæt, men ømmer sig samtidig.
Lægerne og sygeplejerskerne står bøjet over hendes underliv og arbejder febrilsk for at stoppe en blødning. “Han er mit håb om en bedre fremtid. Når han bliver større, vil han ikke kunne huske den her krig. Han vil leve i fred,” hvisker Karina, mens hun stadig ligger på fødelejet. Hendes mand er ved den sydøstlige front som soldat. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
OGSÅ I MORGEN VIL SOLDATER FALDE OG NYT HÅB BLIVE FØDT I UKRAINE: Et missil har ramt byen Pokrovsk midt om natten, og trykbølgen har smadret store dele af en beboelsesbygning. Næste morgen er flere lokale beboere i gang med at sætte store træplader for de mange smadrede vinduer. “Kig på Avdijivka, Mariupol og Bakhmut. De smadrede alt. Pokrovsk kan blive den næste ruinby,” siger Elena, som sidder i et beskyttelsesrum under byens togstation. Folk bærer printere, computere og dokumenter ud fra et kontor i stueetagen. Fra lejlighederne ovenover bærer de alle de hårde hvidevarer ned, som har overlevet eksplosionen. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
OGSÅ I MORGEN VIL SOLDATER FALDE OG NYT HÅB BLIVE FØDT I UKRAINE: Få kilometer fra fronten i Donetsk ligger et lille improviseret felthospital. Trykbølgerne fra nedslagene nær hospitalet får jerndøren til operationsstuen til at brage op. En soldat bliver slæbt ind fra mørket på en båre. Han stønner højt af smerte. Han har et indgangssår på størrelse med en knyttet næve, området er farvet rødt af blod og sort af brændt kød. En granatsplint har boret sig tværs gennem ham. Hele holdet arbejder på soldaten. Endnu et nedslag, denne gang går strømmen. Holdet arbejder videre i lyset fra deres telefoner, indtil generatoren starter. De regner ikke med, at han overlever. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
OGSÅ I MORGEN VIL SOLDATER FALDE OG NYT HÅB BLIVE FØDT I UKRAINE: På Pokrovsk togstation står en soldat og omfavner sin datter, inden hun stiger ombord på evakueringstoget, der dagligt kører vestpå. På toget sidder også Allá Vovk, som har besluttet, at det er på høje tid at flygte. Hun kommer fra den nærliggende by Myrnohrad – det betyder ‘fredens by’, men på det seneste er den blevet udsat for hårde angreb. “Siden nytår har der været angreb hver dag. Jeg er for bange, og vi kan ikke leve på den her måde. Min søn græder konstant,” fortæller hun, inden toget forlader perronen. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Mads Nissen/Politiken
BÆSTET – TOGET MOD DEN AMERIKANSKE DRØM: Millioner af latinamerikanere rejser hvert år mod USA, og migranterne blev hurtigt et afgørende stridspunkt i præsidentvalgkampen, hvor Trump varslede benhårde stramninger og en historisk stor tvangsdeportation.
Efter pres fra USA pres har de mexicanske myndigheder nu strammet grebet, men ofte sker det i et korrupt samarbejde med de selvsamme karteller, som organiserer smuglerruterne.
I frygt og desperation hopper migranter derfor ombord på de fyldte fragttog, der kører mod nord. Falder man af, eller kommer man i klemme, kan det koste livet. Det er derfor, migranterne kalder toget La Bestia, Bæstet.
I dagevis kører toget gennem det mexicanske landskab. De støvede landsbyer, frodige marker og den endeløse ørken ser fredeligt ud, men dette er kartelland, og toget har netop passeret Fresnillo, byen med verdens tredjehøjeste mordrate per indbygger.
Familien til venstre er Luis Miguel Velasquez (28), Yorelis Sifontes (38) og deres datter Anyelis (2). Til højre sidder Aleschfia Avarez (28) og Jesus Infante (28) og deres børn Liam (3), Darianna (6) og deres fætter Elias Peinado (30). (Billede 1 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Mads Nissen/Politiken
BÆSTET – TOGET MOD DEN AMERIKANSKE DRØM: Ana Muñoz (32) beder til Gud: “At vi kommer igennem alt det her, at han beskytter ospå rejsen. At politiet ikke sender os tilbage. At han er stor og magtfuld, og som den gode Fader han er, vil han guide os og tage os derhen, hvor vi gerne vil være. At hvor min styrke slipper op, vil han tage over.” Ana vil bare ind i USA og arbejde, så hun kan give sine to børn, Damian på 9 år og Sofia på 13, en fremtid, der er bedre end i Venezuela. “Der er mennesker, der er blevet voldtaget, kidnappet og berøvet på den her tur. Men takket være Gud er der ikke sket os noget.” (Billede 2 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Mads Nissen/Politiken
BÆSTET – TOGET MOD DEN AMERIKANSKE DRØM: Jean Carlos Vera (28) søger friheden i USA. Den frihed, de drømme og muligheder, som han føler, diktaturet i hjemlandet Venezuela har frarøvet hans generation. Migranterne er “som gift i vores nations blod,” sagde republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, i december 2023, men Jean Carlos ser optimistisk på fremtiden i USA – han skal nok klare den. Og lige nu bærer Bæstet ham mod målet, lastet med utallige vogne med jernmalm, der måske en dag ender i amerikanske biler. Og de illegale migranter, der måske en dag vil arbejde på de amerikanske fabrikker. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Mads Nissen/Politiken
BÆSTET – TOGET MOD DEN AMERIKANSKE DRØM: Børnefamilierne har samlet sig i en vogn, hvor de breder tæpper ud og finder lidt mad frem. Et par af fædrene har fundet et kraftigt reklamebanner, mens de ventede på toget. Nu er banneret spændt ud over vognen og udgør taget på en hule fyldt med kvinder, børn, varme og træt gråd, der krammes væk. Snart bager solen, så blæser det op og pludselig rammer kulden med piskende regn, men jernmalmen giver varme nedefra og under reklamebanneret finder de trætte kroppe i alle størrelser for en kort stund ly. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Mads Nissen/Politiken
BÆSTET – TOGET MOD DEN AMERIKANSKE DRØM: Noemi Jara på 12 år gemmer sig i frygt for at blive fanget af migrationsmyndigheder, som hun kan høre, patruljerer langs togets vogne. Hvis migranterne opdages, risikerer de at blive røvet, mishandlet og sendt tilbage til Mexicos sydlige grænse eller videregivet til kartellerne som udnytter, afpresser eller videresælger dem. Så de holder vejret, og forsøger at forstå, hvad der sker. Noemi er flygtet med sin familie fra Ecuador efter at en afpresningsbande sendte en kugleregn ind i deres hjem. Det er 9 måneder siden, opsparingen og energien er sluppet op, og om lidt kan det hele have været forgæves. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Mads Nissen/Politiken
BÆSTET – TOGET MOD DEN AMERIKANSKE DRØM: Noemi, hendes familie og omkring 50 andre migranter blev opdaget af migrationsmyndighederne, der med varselsskud tvang dem af toget. Til deres store held blev de ikke deporteret eller videregivet til kartellerne, men blot sendt en dagsrejse tilbage til byen Irapuato. For omkring 50 andre migranter lykkes det helt at undslippe myndighederne, og næsten to døgn efter de steg ombord, hopper de nu af igen. Turen på Bæstes ryg er slut, men foran venter der stadig 900 livsfarlige kilometer, inden de når grænsehegnet i Ciudad Juárez. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Mads Nissen/Politiken
BÆSTET – TOGET MOD DEN AMERIKANSKE DRØM: To menneskesmuglere bakser med en hjemmelavet metalstige ved grænsehegnet til USA. De har gemt stigen i sivene langs Rio Grande, der adskiller Ciudad Juárez og El Paso, Mexico og USA, fortvivlelse og håb, sikkerhed og verdens højeste mordrater. Med rutine og effektivitet kan stigen smides op, og den højt besungne grænsemur bestiges på ganske få minutter. Mod betaling selvfølgelig. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Reportage, Udland (2. pris) (serie)
Mads Nissen/Politiken
BÆSTET – TOGET MOD DEN AMERIKANSKE DRØM: To unge mænd fra La Línea-kartellet hjælper en håndfuld mennesker ulovligt ind i USA. I løbet af de få minutter har en supermagt tabt et slag til to mand og en rebstige. Og været med til at afgøre præsidentvalget i USA. For selv om USA bruger milliarder af dollars, tusinder af soldater og politifolk og den mest avancerede teknologi, er der stadig tusinder, der krydser hver dag. Forhindringerne er en forrygende forretning. Kartellerne styrer reelt grænselandet, og alle skal betale. Derfor er smuglerruterne eftertragtede, og derfor har de mexicanske grænsebyer nogle af verdens allerhøjeste mordrater.(Billede 8 i serie på 8)
Årets Hverdagsbillede, Danmark (vinder)
Martin Thomas Ford/DMJX/Jyllands-Posten/
DET GIVER KRÆFTER AT MÅTTE BÆRE: Freja ligger i et varmt badekar i Lukashuset, et børne- og ungehospice. En fysioterapeut masserer hendes arm, mens hendes storesøster, Nova, leger ved siden af. Som hun ligger der, ligner hun alle andre treårige, men Freja har en sjælden genfejl, epilepsi og ufrivillige muskelkramper, og hun har brug for hjælp til det meste – at spise, drikke og løfte sit hoved. Indtil februar 2024 forsøgte hendes familie at klare tingene selv.
Årets Hverdagsbillede, Danmark (2. pris)
Linda Kastrup/Berlingske
SENSOMMERDAG: Denne gang er kæresten med. Jordan viser Ethan København. De bor til daglig i New York. Jordan har familie i Danmark og kommer ofte forbi hovedstaden. Han holder meget af København og elsker at man kan bade i havnen. På en sensommerdag kan man gå i vandet – eksempelvis på Refshaleøen – og tage sig et af den slags øjeblikke, som New York ikke byder på.
Årets Hverdagsbillede, udland (vinder)
Emilie Lærke Boelsmark Henriksen/freelance
OMSORG TIL SALG: HVEM BETALER, NÅR DANMARK REKRUTTERER SYGEPLEJERSKER FRA FILIPPINERNE? 30-årige Kimberly Castro føder tvillinger på Dr. Jose Fabella Memorial Hospital, som er den travleste fødeklinik i verden. Fødeafdelingen består af et enkelt rum, hvor der bliver født mellem 30 til 40 børn om dagen, og hvor de fødende ofte ligger og har veer – to i samme seng. Flere end 200 hospitaler er lukket i Filippinerne grundet mangel på sygeplejersker. Alligevel har Danmark indgået en aftale om at rekruttere arbejdskraft fra Filippinerne. De vestlige nationer har intensiveret jagten på udenlandske sygeplejersker, som eksperter beskriver som rovdrift på fattige landes sundhedspersonale.
Årets Hverdagsbillede, udland (2. pris)
Martin Lehmann/Politiken
UKRAINE – EN AMPUTERET NATION: Ukraine er fyldt med mænd uden arme og ben. Eller mennesker, der på andre måder er ødelagte af krigen. De officielle tal for ukrainere, der har fået amputeret ben eller arme, har passeret 20.000,men det tal vurderer eksperter er sat alt for lavt – de mener, at det kan være over 50.000. I udkanten af Kyiv ligger et større sanatorium, som tidligere tog sig af sovjet-eliten, nu tager de sig af hårdt sårede soldater. Dmytro på 36 år, blev ramt af sprængstof, fra en drone ude ved fronten.
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Peter Nygaard/Dagbladet Information
FORSTÅ KLIMAFORANDRINGERNE: (Serien er fotograferet af Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information, Peter Nygaard/Dagbladet Information og Sigrid Nygaard/Dagbladet Information)
Den eskalerende klima- og biodiversitetskrise fordrer en resolut og hurtig omstilling. Folkelig opbakning til politisk handling og ikke mindst pres imod magthaverne er afgørende, hvis omstillingen skal lykkes. Alt sammen kan lide under en debat, som mange af os ikke altid helt kan gennemskue. Og måske ligefrem kan føle sig udelukket fra.
Derfor har vi sat os for at forklare nogle af de vigtigste klimabegreber og fænomener forfra. Her får du otte klimabegreber, der kan hjælpe dig til at forstå klimakrisen.
Bestandene af vilde dyr er de seneste 50 år i gennemsnit svundet med næsten 70 %. Tæppet her er lavet af tigerskind. Skindet er blevet beslaglagt, da det er i strid med Washingtonkonventionen og opbevares af Miljøstyrelsens CITES-afdeling. Konventionen kontrollerer salg og import af en række vilde dyr og planter på tværs af landegrænser for at sikre en bæredygtig handel. Det gælder også produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Tigeren optræder på CITES’ liste over de mest udryddelsestruede dyr. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Sigrid Nygaard/Dagbladet Information
FORSTÅ KLIMAFORANDRINGERNE: Antallet af mennesker på Jorden nåede én milliard omkring år 1800. I dag er vi lidt over otte milliarder. Ifølge beregninger fra FN vil Jordens befolkningstal toppe på cirka 10,4 milliarder i 2080’erne, hvorefter tallet vil falde. Moderkage fra en fødsel på Rigshospitalet den 29. maj 2024. (Billede 2 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
FORSTÅ KLIMAFORANDRINGERNE: Man kan hurtigt føle sig lille og ubetydelig, når det drejer sig om klimaet. Siden 2016 kan cirka 80 % af de globale udledninger frem til i dag kobles til færre end 60 selskaber i fossilindustrien, og skal man tro en nyligt udgivet rapport fra NGO’en Oxfam, udleder en af verdens 50 rigeste milliardærer mere CO₂ på bare tre timer, end en gennemsnitlig dansker ville gøre på et helt liv. Spiser man en gennemsnitlig dansk kost, bruger man næsten 400 % af det sikre årlige råderum for biodiversitet. Denne doughnut med maddiker er fundet i en skraldespand på Amager. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
FORSTÅ KLIMAFORANDRINGERNE: I takt med at regionerne dækket af is og sne i Arktis og Grønland smelter på grund af global opvarmning, falder områdernes albedo, idet vand har en lavere albedo end is. Det sætter yderligere fart på afsmeltningen og kaldes en positiv feedbackmekanisme. Også selve isens albedo er dalende, hvilket yderligere bidrager til afsmeltningen. Flasken indeholder alger fra de to øverste centimeter af gletsjerisen nær Qaanaaq, Grønland. Algearten hedder Ancylonema og er indsamlet af Alexandre Anesio, professor i arktisk biogeokemi ved Århus Universitet, i august 2023. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Anders Rye Skjoldjensen/Dagbladet Information
FORSTÅ KLIMAFORANDRINGERNE: Det undersøges i øjeblikket, om der er mulighed for at gennemføre et klima-lavbundsprojekt i området og dermed mindske drivhusgasudledningen. Tidligere prøvetagning fra dette område viser jord med et indhold på 20 % kulstof.
Kulstofrig lavbundsjord er kendetegnet ved at indeholde mere end 6 % kulstof. Lavbundsjord fra Hagerup Mose på Sjælland. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Peter Nygaard/Dagbladet Information
FORSTÅ KLIMAFORANDRINGERNE: Når man forestiller sig klimaforandringer, er det nemt at se dem som en gradvis proces: Jo mere drivhusgas, vi leder ud i atmosfæren, jo mere stiger temperaturen. De seneste år er forskere dog blevet bekymrede for, at nogle af Jordens systemer kan blive skubbet ud over kanten, hvorefter det pludselig går hurtigt ned ad bakke. Fænomenet er kendt som tipping points. Smeltevand, der stammer fra Hiawathagletsjeren i Inglefield Land i Grønland. Prøven er opsamlet i en flod, der netop er kommet ud under isen. Det beskidte i vandet er finkornet sediment, som gletsjeren har skrabet af fjeldet under isen. (Billede 6 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Peter Nygaard/Dagbladet Information
FORSTÅ KLIMAFORANDRINGERNE: Bæredygtigt flybrændstof, også kendt som SAF, er et af de vigtigste virkemidler til at omstille flysektoren. Det kan produceres ud fra biogas, affaldsprodukter og andet organisk materiale. Billedet stammer fra teknologivirksomheden Topsoe, som også udvikler SAF ved at omdanne CO2 og vand, og viser kulbrintekæder i deres faste form (voks), før de nedbrydes til flybrændstof. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (vinder) (serie)
Peter Nygaard/Dagbladet Information
FORSTÅ KLIMAFORANDRINGERNE: Seks ud af ni planetære grænser er i dag overskredet, og udviklingen buldrer afsted i den forkerte retning. Vi forklarer, hvad det vil sige – og hvad de planetære grænser kan lære os om menneskets rolle på planeten. Forurening med miljøfremmede stoffer er en af de ni planetære grænser. På billedet ses mikroplast fra ti skuresvampe. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Michael Drost-Hansen/freelance
EKKO: På opgave, mellem opgaver, på vej. Indimellem støder man på scener, hvor det er værd at stoppe op. Scener der fortæller noget om måden, vi lever på, og som er værd at reflektere over. Hvordan behandler vi kloden og hinanden? Vi observerer og nyder naturen, indretter den, og manipulerer den. Vi presser klimaet, og det presser tilbage. Hvordan vil vi gerne leve, og agerer vi i tråd med det? Hvad er det, vi prioriterer, og hvad er det for en verden, vi skaber og giver videre?
Nær Aarup. (Billede 1 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Michael Drost-Hansen/freelance
EKKO: Ovstrup Hede (Billede 2 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Michael Drost-Hansen/freelance
EKKO: Jordskred, Vejle. (Billede 3 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Michael Drost-Hansen/freelance
EKKO: Nær Malt. (Billede 4 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Michael Drost-Hansen/freelance
EKKO: Dyrskue, Horsens. (Billede 5 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Michael Drost-Hansen/freelance
EKKO: Nær Ribe.(Billede 6 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Michael Drost-Hansen/freelance
EKKO: Mindeparken, Århus. (Billede 7 i serie på 8)
Årets Åben Klasse (2. pris) (serie)
Michael Drost-Hansen/freelance
EKKO: Randers. (Billede 8 i serie på 8)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Knuden kommer pludseligt og vokser hurtigt. Ronja er lige fyldt seks måneder – Mio er tre et halvt. Jeg er sikker på, at det er en mælkeknude, men tager så grueligt fejl. Det niver i kroppen, når jeg husker dit ansigtsudtryk, da lægen overbringer beskeden til dig. Du har brystkræft. Tårerne triller ned af begge vores kinder. Ingen af os ved, hvor det ender. Men du er stærk. Du tager kampen op med et hav af blodprøver, skanninger, kemobehandlinger, lægesamtaler, operationer og strålebehandlinger, alt imens livet går videre i en forandret verden. Og spøgelserne flytter ind.
Jeg har brystkræft.
Min krop ryster. Jeg græder. Jeg prøver at samle mig. Jeg prøver at forstå.
Mit sind er i tusind stykker.
Jeg græder og græder. Igen.
Jeg smiler til min mand.
Og mine børn.
Men bag smilet er jeg bange og ulykkelig.
Ødelagt.
Hvad kommer der til at ske?
Hvordan bliver mit forløb?
Hvordan kommer jeg igennem hverdagen?
Hvordan gør vi?
Hvem passer på mine børn?
Hvem passer på mig?
Falder mit hår af?
Dør jeg?
Og ja, jeg taber håret!
Fra Sofies dagbog (Billede 1 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Min krop følger ikke med. Jeg ryster. Jeg ryster stadig! Er øm over det hele. Jeg er til utallige prøver, samtaler og scanninger. Denne uge er svær, da jeg er nervøs. Nervøs for de svar, jeg venter på mine prøver. Jeg håber på en eller anden form for ro, når jeg, forhåbentligt, får gode svar. Og forhåbentligt får en god start på kemo. Den kemo skal være min ven. Hjælpe mig. Redde mit liv. Alt synes voldsomt. Jeg føler, at jeg er gået i tusind stykker og skal samles langsomt igen. Fra Sofies dagbog (Billede 2 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Du er ramt af en dødelig sygdom, men du sidder i sofaen og ligner dig selv. Smuk. Men ramt af kræft. Kemoen indtager din modermælk og du stopper din amning af Ronja. Det
piner mig at se din smerte. Det minder mig om dengang, du fødte. Jeg står ved din side, smerten lyser ud af dit ansigt, og jeg kan intet gøre. Jeg er magtesløs. En fødsel er en fysisk smerte at gå igennem, men det er trods alt hurtigt overstået og betyder liv. Den her smerte er anderledes. Den giver en følelse af død og kamp. En kamp mod døden i et slag, som du kæmper alene. Det piner mig, at jeg intet kan gøre.
Fra min dagbog (Billede 3 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Hver eneste dag bliver jeg konfronteret med din sygdom, og alle andre problemer fremstår som bagateller. Verden buldrer videre lige udenfor vores dør, mens tiden føles som om, den er gået i stå. Vi lever i et parallelt univers.
Jeg ønsker mig så inderligt at spole tiden frem. Langt frem. Til en fremtid, hvor vi kan mærke hinanden igen. En fremtid hvor spøgelserne er forsvundet. Og har taget cancer og kemo med sig i graven.
Fra min dagbog (Billede 4 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Mon børnene bliver traumatiseret af denne tid? Det skræmmer mig. Gad vide, hvor meget de egentlig forstår af alt det, der forgår. Jeg beundrer din evne til at bevare din rolle som mor. Specielt de dage, hvor de pumper dig med kemo. Det er ufatteligt at se dig og den styrke, du finder frem, når du, med dit skallede hoved, vugger vores lille datter i søvn for natten.
Fra min dagbog (Billede 5 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Jeg er udmattet og overordnet ved jeg egentlig ikke, hvordan jeg har det.
Der er noget, der hedder kemo-hjerne, siger lægerne. Jeg beskriver det som om, at jeg ikke husker alt. Glemmer, hvad jeg har sagt.
Lange samtaler er svære og at sidde sammen med flere på en gang, er ikke rart. At møde mennesker, jeg ikke kender så godt, giver mig sved på panden. Uro.
Svimmelhed, koncentrationsbesvær. Svært at bevare fokus. I øjeblikket. I det før.
Fra Sofies dagbog. (Billede 6 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Øv, det er ikke en drøm!
Det tænker jeg hver morgen, når jeg vågner.
Lige inden jeg slår øjnene op.
Nogle dage græder jeg. Andre dage smiler jeg.
Jeg glemmer næsten, at jeg er syg.
Kvalmen kommer med kemo. Hver gang. Den flytter ind i fem dage. Det samme gør trætheden. Jeg kan ikke sove mig frisk.
Lægerne siger, at luft og motion er den bedste måde i forhold til kvalme og træthed. Og ja, det
hjælper! Sommetider.
Det er som om, at kemoen flyder ud i hele mit system og gør mig helt tung. En ny fornemmelse af tung.
Det føles umuligt at bevæge sig.
Fra Sofies dagbog. (Billede 7 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Hvilke tanker rumler rundt i dit hoved? Du er så udmattet, at vi aldrig snakker sammen. Når du finder kræfterne til at sætte ord på dine følelser, er ordene og følelserne næsten for store til, at vi taler om dem. Hvad skal jeg sige til dig? Jeg aner det ikke. Du har været igennem 63 blodprøver, tre MR-skanninger, 14 kemobehandlinger, tre blodtransfusioner, to PET-skanninger, to indlæggelser, 15 strålebehandlinger, 45 lægesamtaler og to operationer. Og det er ikke slut endnu. Så hvad kan jeg overhoved sige til dig? Andet end jeg tror på, vi bliver en hel familie igen.
Fra min dagbog. (Billede 8 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Kemoen sluger dig. Den dræner dig. Du fader ud. Jeg kender dig ikke rigtig længere. Dit smil er væk, og livet i dine øjne er forsvundet. Du er bleg, og du taber dit smukke hår. Kvinden, jeg elsker, er her stadig i fysisk form, men det er som om, din sjæl forgår med det helvedes stof, de sprøjter ind i din krop. Men du er stærk. Din krop er stærk. Jeg håber, du kommer tilbage til vores familie igen.
Fra min dagbog. (Billede 9 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Jeg ser dig ikke græde mere. Måske er det fordi, vi efterhånden er kommet så langt fra hinanden? Jeg savner dig så meget! Det er som om afstanden mellem os bliver større og større for hver dag, der går. Jo mere sygdommen tager fat i dig, jo mere går du ind i dig selv. Og jo mere du trækker dig, jo mere presser jeg på for at komme ind til dig. Det er som en uendelig tovtrækning, men uden en mulig vinder. Vi taber begge to til sygdommen. Det føles som en gigantisk mur, og vi står på hver sin side af den.
Fra min dagbog. (Billede 10 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Jeg er kræftfri!
Efter et uendeligt forløb med kemo. Jeg er nu kræftfri. Jeg starter strålebehandling i maj. Hver dag i tre uger. Jeg har stadig to store operationer foran mig. Jeg er ikke nervøs for operationerne. Særligt brystoperationen kan jeg se bliver virkeligt smuk.
Det tager tid for krop og sind at komme tilbage til et sted, der føles godt og trygt.
Men jeg er på vej.
Fra Sofies dagbog. (Billede 11 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: I dag fik du din sidste operation. Instagram flyder over med lykkelige mennesker, der danser på Roskilde. Imens sidder jeg her på en træstol og venter på, at du skal vågne fra den fulde narkose.
Fra min dagbog. (Billede 12 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Efter kræft:
Ingen ser, hvor meget energi, det kræver at komme igennem hverdagen.
Frygten for tilbagefald fylder.
Følsomheden og sårbarheden bliver mere udtalt. Livet giver en anden betydning.
Føler mig halv og prøver at hele.
Svært ved at huske.
Tankemylder.
Ny identitet, som ingen ser udenpå.
Let til tårer.
Er stadig meget træt.
Livet giver ny mening.
Socialt samvær kan føles uoverskueligt.
Sover uroligt.
Ser ikke mig selv. Sådan rigtigt.
Elsker mere.
Bange.
Lykkelig.
Ser med nye øjne.
Føler stærkere.
Jeg kunne blive ved med at skrive.
Fra Sofies dagbog. (Billede 14 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Når jeg fortæller andre om det her sygdomsforløb, så kalder jeg det en solstrålehistorie. En klassisk Hollywood-film med en lykkelig slutning. Men det er nok ikke rigtig dækkende. For de klassiske film slutter altid på toppen. Der er dog en anden sandhed i virkeligheden. Senfølger. Både psykiske og fysiske. De passer ikke så godt ind i Hollywood-konceptet. Men de er her i den grad i den virkelige verden. Vores liv sammen har været afbrudt i så lang tid, at vi nu skal arbejde virkelig hårdt for at finde tilbage til hinanden. Men det accepterer jeg. Alt andet er bedre end cancer!
Fra min dagbog. (Billede 14 i serie på 15)
Årets Long Term Project (Vinder)(serie)
Lasse Bak Mejlvang/freelance
SOVER MED SPØGELSER: Tror, at jeg rigtig mærker nu, hvad der er sket med mig. Med min krop og min sjæl.
Mine omgivelser er “videre” men jeg er langt fra – jeg begynder at ligne mig selv udenpå, men ikke indeni. Jeg kan måske bedst beskrive det som et puslespil med flere tusinde brikker, og kun få er sat sammen.
Fra Sofies dagbog. (Billede 15 i serie på 15)
Årets Nyhedsindslag, tv/video (vinder)
Emil Hennings/DR
GLIDEBOMBER VED FRONTEN: Russernes nye våben, de frygtede glidebomber, gør det svært for ukrainerne at holde russerne tilbage på slagmarken.
Årets Nyhedsindslag, tv/video (2. pris)
Emil Agerskov/freelance
VIL IKKE TALE OM NORDIC WASTE: Nordic Waste-ejeren, Torben Østergaard-Nielsen, synes at være forsvundet
efter katastrofen i Ølst for alvor tog fart. Ekstra Bladet fandt mangemilliardæren på en bilmesse i Paris.
Årets Portræt, tv/video (vinder)
Rebecca Krogh og Kasper Krupsdahl/DMJX
MENS ÅRENE GÅR: Klos op ad Limfjorden ligger Klitgården, som Henning købte for 24 år siden.
Her udfolder han sin pensionisttilværelse, der er fyldt med mekanik, trædrejning, renovering og istandsættelse af gamle biler. En livslang drengedrøm bliver udlevet på 1.600 kvadratmeter. Henning har samlet sammen og bygget hele livet. Han nærmer sig de 78 år og har ikke i sinde at stoppe arbejdet.
Planerne for stedets udvikling fortsætter.
Årets Portræt, tv/video (2. pris)
Benny Kjølhede/Jyllands-Posten/
ROVDYR: Stefanie Poulsen forvandler sig til et rovdyr, når hun går på jagt med bue og pil. Hendes strategi er som regel at sidde fuldstændig stille på jorden i flere timer. En for hurtig bevægelse kan fange dyrenes opmærksomhed.
Se videoen her:
Årets Reportage/Dokumentar, tv/video
Frederik Kongsgaard og Signe Bech Søholt/DMJX
BØRN PÅ VORES ALDER: Tilde og Silke mødte hinanden, da de begge begyndte i syvende klasse på Ringkøbing Skole, og de to blev hurtigt uadskillelige. Men hvordan ved man, om ens nye bedste veninde er ens bedste veninde for altid? Og hvordan passer man bedst muligt på sine venskaber?
Børn På Vores Alder byder på et øjebliksbillede af teenagelivet, hvor Tilde og Silke med ærlighed og sårbarhed for en stund lukker os ind i deres venskab og minder os om, hvordan venskaber, selv i en digital tid, er baseret på nærvær og tillid.
Årets Reportage/Dokumentar, tv/video (2. pris)
Emil Hennings/DR
OVERSVØMMELSER I SYDSUDAN: Sydsudan er et af de lande, der er allerhårdest ramt af klimaforandringer. Her bor folk i store oversvømmede områder. De overlever blandt andet ved at spise åkander. Et tema ved klimatopmødet er en ny model for klimafinansiering. De rigeste lande, der belaster klimaet mest, skal hjælpe de fattigste lande med at klare klimaudfordringerne.
Og Sydsudan er et af verdens allerfattigste lande, og indbyggerne er nogle af dem, der allerede nu er mest udsat.
Se videoen her: https://vimeo.com/1046122450
Årets Åben Klasse, tv/video (vinder)
Birgit Tengberg-Hansen/Tengberg Media
HÅNDENS ARBEJDE. KUNSTEN AT BYGGE EN CELLO: I lyd og billeder går vi i violinbygger Noémie Viauds værksted helt tæt på det stolte, traditionsrige håndværk at bygge en cello: Fra den omhyggelige udvælgelse af træ, til strengene på det færdige instrument stemmes og stryges for første gang. Filmen følger håndens arbejde med at skabe et instrument, fra tilskæring med stemmejern til samling af de forskellige dele, slibning og lakering. Hvorfor en lille, tynd pind betyder ALT for det gode instrument forstår vi, når vi med kameraet lukkes med helt ind i celloens indre.
Årets Åben Klasse, tv/video (2. pris)
Joachim Ladefoged, Gregers Tycho, Miles Lilley, Casper Dalhoff/Jyllands-Posten/
SÅDAN KYSSER DANSKERNE: Et kys kan være uskyldigt, tørt, varmt og vådt. Det kan være seksuelt og sensuelt. Det kan være mellem kærester og ægtepar. Det kan være mellem forælder og barn. Det kan være en hilsen mellem venner.
Jyllands-Postens fotografer drog Danmark rundt for at fotografere intimiteten mellem to – eller tre – mennesker, der kysser.
Årets Pressefoto 2024
151 medlemmer af Pressefotografforbundet deltog i konkurrencen og indsendte tilsammen 2.723 fotos og 54 tv/video-produktioner.
Dommere
Annemor Larsen (tv/video), fotograf
Emil Ryge (foto), fotograf og underviser
Henriette Lind (foto), journalist og redaktør
Kristian Frederiksen (tv/video), tv-tilrettelægger
Mads Toke Køngerskov (tv/video), fotograf (tv/video)
Paul Hansen (foto), fotojournalist
Årets Åben Klasse, tv/video (vinder)
Birgit Tengberg-Hansen/Tengberg Media
HÅNDENS ARBEJDE. KUNSTEN AT BYGGE EN CELLO: I lyd og billeder går vi i violinbygger Noémie Viauds værksted helt tæt på det stolte, traditionsrige håndværk at bygge en cello: Fra den omhyggelige udvælgelse af træ, til strengene på det færdige instrument stemmes og stryges for første gang. Filmen følger håndens arbejde med at skabe et instrument, fra tilskæring med stemmejern til samling af de forskellige dele, slibning og lakering. Hvorfor en lille, tynd pind betyder ALT for det gode instrument forstår vi, når vi med kameraet lukkes med helt ind i celloens indre.
All projects